Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"I Vartov? Jo, jeg havde som Barn en gammel Slægtning derinde, hun tog mig en Søndag med i Kirken. Men
det kan jo ikke ha' været i Grundtvigs Tid. Der var saa fuldt, at jeg maatte ta' Plads bag ved Orgeltræderen,
og det er ikke det bedste Sted for Andagten.
Der stod en gammel, gammel hvid Præst for Alteret og sang saa smukt."
"Ja, det var Brandt; det var ogsaa en gjæv Mand ... "Fremad ja, frem, opad, ja op ad Forklarelsens Bjærg,"
det er af ham. Ogsaa denne her:
"Udi de dybe Dale
for Norden under Ø,
der vippede to Duer
alt udi Jordefrø ..."
Det er saa dejligt! _
Aa undskyld mig lige et Øjeblik," sa' Jakob og styrtede ind i Mejeriet, som de lige kom forbi, og fra hvilket
der rullede en dump Larm udover Gaarden, mens et favnelangt Damprør laa og nøs som et uhyre opspærret
Næsebor over Indgangsdøren.
Jakob kom ud igjen med Huen skubbet bag i Nakken, og som om der ingen Afbrydelse havde været fortsatte
han:
"Nej, et sundt Kristenliv maa altid være det første, men dernæst kommer et sundt Hjemliv. Aa, Sig, du aner
ikke, i hvilken Grad vi trænger til rene Hjem."
Sigs Øjne droges med nogen Forundring fra Gaardens stinkende Pøle uvilkaarlig op mod de glinsende
Fedtskjolde paa Jakobs Frakke og Vest. Han mindedes ogsaa det Par udkrængede Kvindestrømper - sagtens
Konens - der fornylig under Maaltidet havde ligget lige klods op ad ham i Bænkkrogen, indtil han i et
ubevogtet Øjeblik havde set sig Hav til at rage dem under Bordet. - Som om Jakob anede, hvor den andens
Tanker drog hen, tilføjede han:
"Ja, jeg mener ikke bare saadan med Fejning og den Slags; det er den aandelige Renhed, jeg tragter efter." -
Jakob fortabte sig længe i dette sit Yndlingsemne, indtil hans Søn, en Purk paa 6 Aar, kom med sænket
Hoved over Gaardspladsen henimod dem; tværs igjennem al Levvien styrede han lige paa Faderen og sagde:
"Vil du saa heller ett i Dag sige mig, hvor Worherr war, før han skabte Verden?"
"Kan du tørre din Næse, min bitte Dreng," svarede Jakob, "og saa gaa hen og hjælpe din Mor med at gi'
Hønsene.". Drengen forenede af gammel Vane et øjeblik Næse og Trøjeærme og gik saa tavst grundende
videre.
"Ja, Barnehjærtet er saa forunderligt, saa sær forunderligt," sa' Jakob Sjællænder og saa kjærligt bort efter
Drengen. "Nu har han i næsten en Uge forfulgt mig med dette Spørgsmaal. Og jeg ved sandelig ikke, hvad
jeg skal svare."
"Nej, der har han rigtig faaet Grimen over Ørerne paa Dem," sa' Sig med en Latter. "Men hvad om De
svarede, De ved det ikke; det er dog formodentlig ikke langt fra Sandheden."
"Jamen, jeg er sandelig saa bange, jeg skal komme til at rive nogle smaa Spirer op; en kan saa let komme
til at gjøre Barnesindet Fortræd. Og, ikke sandt, der er jo dog alligevel ikke noget saa ædelt og skjønt som
Barnet i os.
Faar Barnet bare raade,
da lever vi i værste Nød
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 45 af 99 www.gratisskole.dk