Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Men - thyss! thyss, thyss! - hvad er da nu det for nø' Mogværk!"
Jørgens højre Pegefinger, der var brændt og sort som en Pind af den evige Roden i Pibehovedet, for med
en stor Skygge efter sig rasende op og ned ad Bogens Sider. "Kom her hen og kik med, Farlil.
Sa' a nu ett sidst, te hvad du gav ud til Klid og Svine-Æde og den Slags, det skuld' du hold' ud fra æ Køer
djes; helsen kan jo ingen Fanden faa no' Ved om, hvad det faar heller ett faar." Nielses gode brune Kind
kom tøvende og ængstet ned over Bogen, saa den lyste som Kobber i Tællelysets spruttende Flamme.
Jørgen rokkede hæftigere og hæftigere paa Bagen; hans nøgne Tæer stak i Iver kvarterlangt uden for Dynen.
Han saa sig øjensynlig gal paa den skinnende brune Kind, der buede sig altfor fristende mod gal Mands
Haand.
"Kan du ett forstaa, heller vil du et forstaa!"
- Paa Ordet "vil" fulgte en smældende Kjævop, der rejste den høje Nielses Hoved mod Bjælkerne. - Et
Øjeblik stod han og fnøs ud af Næseborerne som en ung Klod, der har faaet et haardt Stød i Klaptræerne;
saa styrtede han ud af Stuen og videre mod Staldkamret, som skulde han grutte alting paa sin Vej.
Den gamles fo'r rasende i sit Ringeapparat; han vilde ha' Sønnen ind igjen. Det ringede Storm, det ringede
Jordskjælv i Karlekamret. Niels gik frem og tilbage under den skjældende Klokke med tordnende Skridt,
mens han trak sit gamle Tøj af. - "Hold Kjæft!" raabte han og kastede Vesten. Klokken blev ved at kime.
"Hold Hals i Helvede!" Han greb en tung snavset Træskostøvle og hev den op i Spilleværket med al Kraft.
Klokken ramlede ned fra Bjælken, saa den nu hang i kun en søndret Traad. Saa fik Niels da Fred.
Den gamle laa stadig med Kloen i Ringeapparatet inde i Sengen; hans Næse løb, og Tællelyset overdryppede
hele Dynen. Men han skuld' Dæwlen stjærne sig lære ham at komme! - Aldrig havde det kostet ham
saamegen Møje at holde de gamle Stager indenfor Stokken.
Martha, der altid frygtede disse Regnskabstimer paa den stakkels Nielses Vegne, havde ogsaa i Dag hørt
Faderens Stemme buldre derinde bag Bræddevæggen. Saasnart hun hørte Nielses ilsomme Rend over
Brostenene, anede hun Uraad. Niels var midtvejs i sin Omklædning, da Martha stod i Karlekammer-Døren.
"Hvad; staar du og klæder dig om den her Tiddags?" Niels sa' ingenting. "Hvor vil du hen?"
"Det ved a ett! A tror a vil hen, hvor der ett er slet saa mange gale Mennesker. - Skulde han spørge om mig,
saa kan du sige, te a vild' ett længer være hans Hunddreng, og saa ha' Hug te Tak!"
"Ja, a raader dig hverken fra eller til; men ta' det Par Skjelling i din Lomme, det er nogen, a har sparet fra
i Husholdningen."
Niels tog Pengene. Det var en Halvhundredkroneseddel.
"Men kom da ind og faa et Bid Brød; du har jo ingenting faaet, siden du kom af Marken."
"Ja," sa' Niels tonløst. Martha gik ind og satte Mad frem paa Kjøkkenbordet. Kort efter hørtes en Hests
skarpe Trav i Stenbroen. Martha kom tidsnok ud i Bryggersdøren til at høre
Skoens sidste Gjald i Østerporten. Andenkarlen kom hoprendende ind fra Stalden.
Den gamle skreg Allarm inde i Sengen.
-A tyt, a hør' en Hejst paa æ Stjenbro."
"Det var Niels, der rejst'," sa' Martha.
"Rejst han paa en Hejst?"
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 64 af 99 www.gratisskole.dk