Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
da op gjennem det alt sammen; men hun strakte sig trind og varm bag sit blommede Gardin, hoppede nu<br />
og da i Gaasefylden og dampede af Velbefindende, mens Pigerne maatte gaa fra og til og made hende, som<br />
Arbejdsbierne mader deres intet gidende Dronning, mens Kuben rundt om summer af Arbejdsstønnen.<br />
Saadan kunde hun ligge 8 a' 14 Dage paa Rad, og Jørgen tænkte: Lad hende bare ligge; jeg har sagtens Raad<br />
til at føde een Drone i min Gaard; og i slige Perioder kunde han skjæmtende henvende sig til Pigerne med<br />
Højsangens Ord: "Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre, at I ikke vække min Elskede, før hun selv vil!"<br />
Men da det var gaaet op for Ellen, at hun ikke ærgrede Manden tilstrækkellgt ad den Vej, forandrede hun<br />
pludselig Taktik, og var nu over ham tidlig og sent med Saar og Stik af den Art, som kun kjendes, hvor det<br />
omhyggelige Sigte tages af en ond Hustrus faste og sikre Haand. Omsider begyndte dog Jørgen at tage sine<br />
Forbehold mod denne Ufredens Aand, som han letsindigt havde ført ind over sine Enemærker.<br />
Gaarden ejede en lille grøn Holm ude i Fjorden, hvor Kalvene gik og græssede i Midsommertiden. Her blev<br />
bygget et lille Skur, og herhen førte Jørgen Konen, naar hun havde gjort ham det altfor broget; det varede<br />
ikke længe, før Folkevittigheden døbte Stedet: "Sibirien", og Ellens Ophold paa dette Forvisningssted kunde<br />
strække sig over flere Uger, indtil hun atter havde svoret Bod og Bedring.<br />
I den Tid saa hun hverken Mand eller Børn, men en Karl fra Gaarden havde det Hverv at ro over til hende<br />
med Mad tre Gange daglig.<br />
Ind imellem disse Perioder af stejlt Fjendskab kunde der træde Dage fulde af Ømhed og Forsoning; thi<br />
Jørgen havde egentlig aldrig ophørt at elske sin Kone tiltrods for det stygge Sind, hun viste imod ham.<br />
Og naar disse Følelser havde Raaderum, kunde denne trodsige og kantede Mand til Børnenes Forbavselse<br />
tage sin Hustru paa Skjødet og skjæmtende nynne den gamle Vise, hvis blide Ord lød saa underligt i hans<br />
haarde Mund:<br />
"I Danmark er jeg født og baaren,<br />
og der er alle mine Klæder skaaren,<br />
og der har jeg vundet min Fæstemø;<br />
med hende saa vil jeg leve og dø,<br />
mens Linden mon løves!"<br />
Paa saadanne Dage stod der Sol paa Ruderne i Tidselbjærg, og dens Marker lyste dobbelt grønt mellem<br />
Fjordvejlerne. Men disse Dage blev bestandig færre og færre, indtil de ganske ophørte.<br />
Efter en 8-10 Aars Forløb slog Hustruens Særhed og Stivsind ud i det rene Vanvid, og hun blev sendt til<br />
et Galehus for uhelbredelige Sindssyge.<br />
I dette Ægteskab havde Jørgen tre Børn, der slægtede ham stærkt paa, og alle naaede den voksne Alder. Alle<br />
tre var de brydske og stridsindede ud over det sædvanlige, og den eneste, hvis Bud og Befalinger de tog til<br />
Følge, var Faderens, og skjønt han vel næppe kunde kaldes nogen stræng Opdrager, holdt han dog nok af ved<br />
given Lejlighed at lade sine Poder føle, hvem det var, der regjerede paa Tidselbjærg. Deres Stemmer havde<br />
en egen ru Klang, der næsten bed i Bjælkerne i de rummelige Stuer, naar der rejstes Skjænderi imellem<br />
dem, hvad ikke sjældent hændte; de havde lange, magre, stornæsede Ansigter, der beholdt Sommerens<br />
Solbrændthed langt ud over Vinteren, og i Skolen, eller hvor de ellers kom sammen med andre, fik de stedse<br />
Førerstillingen, da de allevegne var et Hoved højere end deres jævnaldrende Kammerater.<br />
Jørgen havde ligefra sin Ungdom anskaffet sig, hvad der var nogenlunde overkommeligt af<br />
naturvidenskabelige Haandbøger, og han var ret fortrolig med, hvad man paa hans Tid vidste om<br />
Udviklingslære og Darwinisme, og naar han var i det Lune, kunde han være hel ivrig for at meddele sine<br />
Børn, hvad han vidste om disse Materier. Det hørte til de store Øjeblikke i Børnenes Liv, naar Faderen en<br />
Søndag Morgen efter endt Barbering tog én af dem med sig ud at flytte Køerne og saa trak dem hen til<br />
en dugget Skjeldige og gav sig til at forklare for dem én eller anden af de Ting som de havde mødt paa<br />
Mark-Vejen. Jørgen blev ved saadanne Lejligheder ofte helt polemisk, saa han snakkede hen tværs over alle<br />
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 33 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>