29.07.2013 Views

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />

da op gjennem det alt sammen; men hun strakte sig trind og varm bag sit blommede Gardin, hoppede nu<br />

og da i Gaasefylden og dampede af Velbefindende, mens Pigerne maatte gaa fra og til og made hende, som<br />

Arbejdsbierne mader deres intet gidende Dronning, mens Kuben rundt om summer af Arbejdsstønnen.<br />

Saadan kunde hun ligge 8 a' 14 Dage paa Rad, og Jørgen tænkte: Lad hende bare ligge; jeg har sagtens Raad<br />

til at føde een Drone i min Gaard; og i slige Perioder kunde han skjæmtende henvende sig til Pigerne med<br />

Højsangens Ord: "Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre, at I ikke vække min Elskede, før hun selv vil!"<br />

Men da det var gaaet op for Ellen, at hun ikke ærgrede Manden tilstrækkellgt ad den Vej, forandrede hun<br />

pludselig Taktik, og var nu over ham tidlig og sent med Saar og Stik af den Art, som kun kjendes, hvor det<br />

omhyggelige Sigte tages af en ond Hustrus faste og sikre Haand. Omsider begyndte dog Jørgen at tage sine<br />

Forbehold mod denne Ufredens Aand, som han letsindigt havde ført ind over sine Enemærker.<br />

Gaarden ejede en lille grøn Holm ude i Fjorden, hvor Kalvene gik og græssede i Midsommertiden. Her blev<br />

bygget et lille Skur, og herhen førte Jørgen Konen, naar hun havde gjort ham det altfor broget; det varede<br />

ikke længe, før Folkevittigheden døbte Stedet: "Sibirien", og Ellens Ophold paa dette Forvisningssted kunde<br />

strække sig over flere Uger, indtil hun atter havde svoret Bod og Bedring.<br />

I den Tid saa hun hverken Mand eller Børn, men en Karl fra Gaarden havde det Hverv at ro over til hende<br />

med Mad tre Gange daglig.<br />

Ind imellem disse Perioder af stejlt Fjendskab kunde der træde Dage fulde af Ømhed og Forsoning; thi<br />

Jørgen havde egentlig aldrig ophørt at elske sin Kone tiltrods for det stygge Sind, hun viste imod ham.<br />

Og naar disse Følelser havde Raaderum, kunde denne trodsige og kantede Mand til Børnenes Forbavselse<br />

tage sin Hustru paa Skjødet og skjæmtende nynne den gamle Vise, hvis blide Ord lød saa underligt i hans<br />

haarde Mund:<br />

"I Danmark er jeg født og baaren,<br />

og der er alle mine Klæder skaaren,<br />

og der har jeg vundet min Fæstemø;<br />

med hende saa vil jeg leve og dø,<br />

mens Linden mon løves!"<br />

Paa saadanne Dage stod der Sol paa Ruderne i Tidselbjærg, og dens Marker lyste dobbelt grønt mellem<br />

Fjordvejlerne. Men disse Dage blev bestandig færre og færre, indtil de ganske ophørte.<br />

Efter en 8-10 Aars Forløb slog Hustruens Særhed og Stivsind ud i det rene Vanvid, og hun blev sendt til<br />

et Galehus for uhelbredelige Sindssyge.<br />

I dette Ægteskab havde Jørgen tre Børn, der slægtede ham stærkt paa, og alle naaede den voksne Alder. Alle<br />

tre var de brydske og stridsindede ud over det sædvanlige, og den eneste, hvis Bud og Befalinger de tog til<br />

Følge, var Faderens, og skjønt han vel næppe kunde kaldes nogen stræng Opdrager, holdt han dog nok af ved<br />

given Lejlighed at lade sine Poder føle, hvem det var, der regjerede paa Tidselbjærg. Deres Stemmer havde<br />

en egen ru Klang, der næsten bed i Bjælkerne i de rummelige Stuer, naar der rejstes Skjænderi imellem<br />

dem, hvad ikke sjældent hændte; de havde lange, magre, stornæsede Ansigter, der beholdt Sommerens<br />

Solbrændthed langt ud over Vinteren, og i Skolen, eller hvor de ellers kom sammen med andre, fik de stedse<br />

Førerstillingen, da de allevegne var et Hoved højere end deres jævnaldrende Kammerater.<br />

Jørgen havde ligefra sin Ungdom anskaffet sig, hvad der var nogenlunde overkommeligt af<br />

naturvidenskabelige Haandbøger, og han var ret fortrolig med, hvad man paa hans Tid vidste om<br />

Udviklingslære og Darwinisme, og naar han var i det Lune, kunde han være hel ivrig for at meddele sine<br />

Børn, hvad han vidste om disse Materier. Det hørte til de store Øjeblikke i Børnenes Liv, naar Faderen en<br />

Søndag Morgen efter endt Barbering tog én af dem med sig ud at flytte Køerne og saa trak dem hen til<br />

en dugget Skjeldige og gav sig til at forklare for dem én eller anden af de Ting som de havde mødt paa<br />

Mark-Vejen. Jørgen blev ved saadanne Lejligheder ofte helt polemisk, saa han snakkede hen tværs over alle<br />

Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 33 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!