Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Men nu var Jørgen bleven gal, og han havde allerede besluttet ikke at handle med "saadanne Landløbere".
Andenkarlen havde dog i sin Iver trukket næste Plag frem. Den ene Pranger-Tykkert tumlede forpustet og
lavbenet henne ved dens Mule for at faa den til at spærre Gabet op. Som han stod saadan og bødlede, med
sine Glugger dybt i Plagens Hals, siger Jørgen til Kammeraten, der ved denne Undersøgelse havde holdt
sig passiv: "Nu skulde du gaa hen og kikk' den under Halen, saa kunde I maaskesig ha' den Plasir at se
hinanden!"
Nu blev han snurre-ond. Et Øjeblik efter steg de til Vogns uden at ha' været inviteret ind. Vognens smaa
Hjul stentede over Stenbroen, mens de skuffede Prangere klemte hinanden armtykke Valker i Rygstykkerne
for at albue sig til Plads i samme Agestol.
Det var i de Dage, da hele Sognet var en kogende Kjedel i Anledning af det forestaaende Kommunevalg.
Visti havde været kjørende op til Landhandleren efter Kraftfoder; Jørgen var taget med for at afgjøre en
Kornhandel.
Butikken var fuld af Folk, der hang over Disken, drak Bjedskdramme og politiserede om det forestaaende
Valg. Sjællænderens Parti var tilsyneladende i stort Flertal. Lystigheden dæmpedes noget, da Jørgen
traadte ind; dog kun et Øjeblik, saa begyndte det at hagle ned over ham med Spydigheder og nærgaaende
Spørgsmaal. Jørgen bed igjen, men han var øjensynlig i Dag i slet Lune, lod sig tirre til altfor voldsomme
Udfald mod Ytringer, der var det rene Pjank.
Da Modstanderne mærkede, hvorlidt der i Dag skulde til for at faa ham ud af Ligevægt, blev de endnu mere
nærgaaende og koldhøgne. En af de frækkeste i Butikken var Skrædder-Peiter, den samme som i sin Tid
havde taget mod hans Godgjørenhed, men siden var bleven en lidenskabelig Tilhænger af Sjællænderen.
I hans Ungdom havde han bekjendt sig til Mormonismen; efterat ha' avlet et Par Børn ved to forskjellige
Mødre og indledet Forholdet til en tredje fandt han dog denne Form for Religion lidt for kostbar til hans
Hartkorn og hjalp sig nu i mange Aar med samme nødtørftige Maal af Religjøsitet som andre Skræddere,
indtil Jakob Sjællænders kjærlighedsfulde Forkyndelse atter havde virket som en Tændstik paa hans
dialektiske Gemyts let antændelige Tønder.
Skrædderen gik nu lidt foran de øvrige, rejste sig op paa Klumpfoden for rigtig at vise sit Mod og sa' med
haanske Sideblik: "Naa, Jørgen, hvem skal vi saa ha' til Sogneraadsformand?" Jørgen svarede uden at ta'
Piben af Munden: "A tykkes, vi skuld' blive enige om at stemme paa æ Skræjjer, saa fik æ Staakler gode
Kaar. Men saa maa du sgu love at holde din Sti ren for Mormons Lære; for den var i sin Tid en slem Tyngsel
paa den her Kommune." Nu sank Skrædderens Klumpfod atter ned til en spids Vinkel, mens Ven og Fjende
fik sig et billigt Grin. - Men nu skød Byens Grovsmed, en sodet Atlet paa tre Alen med Lemmer som Egebul
og lange Haar ud af Næseborerne, sig ud af Flokken og sa':
"Skrædderen er en Praashæl, som det er en let Sag at komme oven paa; lad ham hold' hans Kief i! Men det
er dig bitte Jørgen, vi skulde snakke lidt med." - Og nu rejste Smeden den stærkeste Anklage mod Jørgen
Tidselbjærgs mere end tyveaarige Kommunestyre; det var ikke en Kritik af enkelte Punkter, men det var
en skaanselsløs Fordømmelse af hele Systemet, smaat og stort, ført med en saa tungefærdig Kraft og en saa
ubehersket Voldsomhed, at Jørgen næsten følte det som en korporlig Overlast.
Jørgens Gjensvar havde ikke hans gamle braaddede Karakter.
Han svarede lidt til en Side: En skuld' næsten tro, te du vild' insinuere, te a haaj tagen af Kassen"
"Nej," svarede Smeden, med samme Hæftighed. "En hæderlig Mand har du været. Men det er ogsaa snart
det eneste Gode, a kan sige om dig." De andre, der saa, at Løven mattedes, fik nu ogsaa Mod til et Fremstød.
En sa': "Du har sat Skjærm op mod æ Sjællænder, men naar han nu bliver vor Formand, saa tykkes a næsten,
du er nødt til at skulle ha' det udvidet til hele Sognet."
"Aa I skal ett lav' jer saa høje i Sædet. I kan Dæwlen stjærne mæ ett gjennemføre hans Valg, saa gjærne
I ogsaa vild'. Endnu regjeres Sognet ikke af hverken Skræddere eller Grovsmede." "Gu' kan vi føre hans
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 57 af 99 www.gratisskole.dk