Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Valg igjennem, ogsaa det som en Maarkat," svarede en anden, "for den Sags Skyld kan du godt gaa hen
og bestille dine Brædder straks." Disse og lignende Udtryk raabtes nu fra alle Sider. Butikken var som en
kogende Gryde af Raaben og Haanen og Træskoskramlen. Jørgens Harme og Trods tiltog ved Synet af de
andres irriterende Selvsikkerhed. "Hvad maa det koste, Jørgen, te vi skal sætte hans Valg igjennem; tør du
sætte noget ind paa det!" raabte man ind i Ansigtet paa ham.
Jørgen var nu hvidglødende af Ophidselse; han greb en stor Dunk, der stod foran ham, og mens hans
Ansigtsfarve skiftede i Rødt og Hvidt, skreg han ud over dem:
"Den Dag, da i gjør Sjællænderen til Formand i mit Sted, da skal a aldrig sætte mine Fødder udenfor min
Sovekammerdør. Gjør a det, maa enhver gjør ved mæ, som a nu gjør ved dæ!" Med disse Ord huggede
Jørgen Dunken ned i Disken, saa dens Skaar raslede hen ad Gulvbrædderne. Uden flere Ord skyndte han
sig ud til Vognen, der ventede foran Døren.
Visti, der med de pinligste Følelser havde overværet denne Scene, turde ikke ret tale til sin Husbond under
den første Del af Hjemturen. Da ingen havde sagt et Muk i det meste af en halv Time, ytrede Visti stille:
"Det var endda nogen strænge Ord, du gik ud af Butiksdøren med."
"Ett strængere end a agter at staa ved dem!" svarede Jørgen saa hvast, at det afskar al Fortsættelse.
Der havde aldrig været set Mage til Valgdeltagelse der i Sognene, som da der skulde træffes Afgjørelse
mellem Jørgen Tidselbjærg og Jakob Sjællænder. Hen imod Aften var Resultatet givet: Knap en trediedel
af Stemmerne var falden paa Tidselbjærgmanden.
Jakob Sjællænder blev hyldet som en Imperator. De ældre gik i Procession lige gjennem Skidtet og
Ajledammene og op for hans Dør, hvor de gav ham Hurra efter Hurra. Ungdommen afbrændte Kinesere
og Knaldhætter.
Jakobs Kone - der forøvrigt ikke var nogen anden end Mejersken fra Tidselbjærg - bød Forsamlingen ind
paa Rødgrød, ved hvilken de sang et Utal af Sangbogsnumre, begyndte med:
"Har Haand du lagt paa Herrens Plov,
da se dig ej tilbage - - "
og sluttede med:
"Vi, vi, vi er fro,
blandt Blomster vi bo,
og altid paa Lykken vi tro."
Da var Klokken over Midnat.
Den slagne Jørgen Tidselbjærg var kommen hjem ud paa Aftenen med et helt forstyrret Udseende. Ingen
vovede at gjøre ham noget Spørgsmaal. Resultatet stod tydelig nok at læse paa hans Ansigt. Han var straks
gaaet ind i Sovekamret og havde lukket Døren fast efter sig. Dagen efter blev han liggende i Sengen.
Martha vovede sig ind med det Spørgsmaal, om han var syg, om han ikke vilde op eller i det mindste ha'
noget at spise? Men hun blev vist ud paa en Maade, der fritog hende for flere Spørgsmaal den Dag. Endnu
tredje Døgn fik hun paa fornyede Henstillinger kun det Svar: "A er træt; lad mig ligge!" - Men Martha, der
kjendte Faderens Natur, havde sidste Gang i al Tavshed sat et Fad Smørrebrød og en Kande Mælk saa nær
hen til ham, at han kunde naa det fra Sengen; og da hun lidt senere tittede gjennem Paneldørens Kighul, saa
hun, at hver Krumme var spist. - Derefter satte hun regelmæssig Mad ind ved Husets sædvanlige Maaltider
og indrettede ogsaa paa anden Vis Faderens Rum som et Sygeværelse.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 58 af 99 www.gratisskole.dk