Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
- Da der saadan var gaaet otte Dage, uden at Jørgen gjorde mindste Tegn til at forandre Levemaade, vovede
Martha det Spørgsmaal, om de ikke skulde hente Doktor. Faderen saa paa hende med et næsten vildt Raseri
og svarede:
"Er der andre her i Huset, der trænger til Doktor. For a trænger Dæwlen stjærne mig bare til at ha' Ro!" -
Saa lod Martha i lange Tider atter som ingenting, sørgede bare for i Stilhed, at han ikke savnede noget; satte
endogsaa en Klokke ind paa Stolen til ham, saa han kunde kalde, naar han vilde hende noget. I Begyndelsen
rørte han den ikke. Siden ringlede og skringlede det hvert øjeblik. - Da der var gaaet en Maanedstid, bad
han om Avisen. Den snilde Martha, der havde forudset dette Øjeblik, kom hivende med alle Aviserne for
sidste Maaned.
"Hov, hov!" sa' Jørgen og saa op med et Smil, det første, Martha havde set paa hans Ansigt, siden han havde
valgt denne frivillige Barselseng.
En Dag forlangte han at tale med Visti. Forinden denne gik ind, havde Martha instrueret ham om endelig
ikke at opfordre ham til at staa op, da det bare vilde bestyrke ham i at blive liggende.
De fik en lang Forhandling om Bedriften, om Salg af Kreaturer og Kjøb af Kunstgjødning osv. - Tilsidst
sa' Jørgen: "Hvis du kan faa æ Skillinger til at slaa til, saa gaa ned til Palles, dér staar en Tyrekalv, som "de
anner" (dermed mentes Sjællænderpartiet) har haft Øjnene paa til deres Kreaturforening. Du maa gjærne
gi' 500 Kr. for den - men du maa jo ogsaa gi' mindre! Og saa een Ting til: Hvis Gaarden bliver krævet for
sin Kommuneskat (den forfalder i æ Daw'), saa skal du nægte at betale den. Vil de ha' den, kan de la' os
pante." - Visti var behagelig berørt af Ordet: os.
Lod ellers som ingenting, men besørgede prompte Husbondens Ordre med Tyrekalven.
Da Sjællænderen nogle Dage efter indfandt sig hos Palle, blev han meget skuffet over, at Dyret var solgt.
"Du havde jo næsten lovet mig den," sa' han og saa stift paa Palle, der hørte til "Vennerne". "Det haaj a
godnok, men a fik her javn 400 Kr. for den." "400 Kr., pyh! Vi vilde ha' givet mindst 1000!"
Det kunde jo ikke være andet, end at Jørgen nu og da laa og blev lang ved Tiden. Det godtede ham altid
saa inderlig, naar nogen vilde tale med ham om at staa op. Men Martha, der vidste, hvor det nærede hans
Orm, sa' til hans store Ærgrelse aldrig noget i den Retning.
"Hvorfor siger' du aldrig nogen Ting til mig," sa' han en Dag, da hun havde sat Middagsmaden ved hans
Seng.
"Siger a ett nøj til dig! Ja, tho hvad skuld' a sige."
"Du kunde da gjærne sige én eller anden Ting til mig. Altid saa stønsk!"
"Saa har a det vel ett efter fremmede," svarede Martha og slog med Nakken, mens hun trak Døren i.
Saadan gik dette Aar til Ende. Jørgen fremturede i sin Trods mod al sund Fornuft, Visti tog sig af Gaardens
Sager i stort som i smaat.
Ud paa Vinteren opdagede imidlertid de, der kjendte Visti bedst, at der var foregaaet en Forandring med
ham. Daglejerne stak Hovederne sammen og gjorde sig deres egne Spekulationer. - Der var fandenmæ noget
i Vejen med gotten Svend af én Slags, hvad saa det var. Det var aldrig hændet før, at man ikke kunde faa
et ordentligt Godmorgen af Visti, uden at Næsen skulde drejes om mod Stalddøren og Spyttet blive surt
i Mundkrogene Det var jo nok Martha, der havde slaaet ham de Krøller paa Næsen, for de to -de havdenu
mere sammen end saadan i det jævne, det turde de bande rent paa. Men det var maaske ikke saa lige
en Sag at faa det bogstaveret, for nok var Visti en værend Ka'l, men Jørgens Datter var justement heller
ett nem at ta' Bagsko op paa; hun var dænenmæ myndig for hendes Trøje! Hun havde Faderens Natur paa
mere end én Maade. - Lige meget nu med det: men te der var kommen Hjanker i æ Kaal der paa Lag - med
andre Ord: noget alvorlig i Vejen med Visti - det kunde en misæl se uden at ta' sin Bedstemors Briller paa. -
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 59 af 99 www.gratisskole.dk