Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Paafund, ser henrykt efter hende. - Der glider ogsaa lidt Vemod i Blikket ved Tanken om, at hans skjønne,
sunde Hustru endnu aldrig er bleven Mor.
Lidt efter træder de begge fuldt paaklædte ind i Dagligstuen. Her er alt omtrent som i Jørgens Tid. Malede
Skrin og tunge Standkister langs Væggene. Jørgens Portræt i stort Format hænger for Overbordenden.
Sølvbægrene klirrer ligesom i Drømme inde i Skjænken, naar en kraftig Fod sættes haardt i Gulvbrædderne.
Jørgens sølvbeslaaede Merskummer (Visti ryger ikke selv), hænger med blankpudset Laag paa én af
Sidevæggene. Alt er jævnt og afstemt, som havde hver Ting for lange Tider siden selv valgt sin Plads.
Der er over Stuen det, som vi kalder Hygge, noget der ligesom besjæler Tingene, saa de staar og isender
Ynde fra sig, som Blomster udsender Duft, - Hygge - en sær gammeldags Ting, som ikke kan skabes ved
Kommando, som i de fleste Hjem erstattes af den Simili-Hygge, der kaldes Pillenhed; den er kun kold,
kan laves af enhver Tjenestepige, mens den ægte, den sande Hygge er lutter Sjæl og kun vil findes der,
hvor Husmoderens varme Aande har dugget paa hver Skaal, mens hendes ømme Haand har drejet hver
lille Ting tilrette paa den Plads, hvor hendes medfødte Instinkt har sat den. - Den Solstraale, som før havde
leget mod Marthas sunde Knæ, morer sig nu med at slaa en gylden Løkke omkring Ølkruset, at skjare i
de hundredaarige, baandslagne Kisters buede Laag, strejfe en aabenstaaende Dørs Messinghaandtag for
omsider helt inde Vistis Helligdom at faa nogle ligefremme Bogrygge til at te sig som Pragtbind.
"Hvor skal vi gaa hen?" spørger Martha, saasnart hun har bragt i Orden efter Badet.
"Aa, det er snart ligemeget," siger Visti. "Det er godt Vejr, hvor vi gaar."
De kommer ud paa Stentrappen, hvor der er strøet med nistrende stridt Sand. Gaarden ligger i et Lyshav.
Duerne kurrer i Tagvinklernes Mospuder. Kokken gjør stram Honnør og galer hele sin Vagt til Gevær, da
dens Husbond og Madmor glider forbi den i Portskyggen. De træder udenfor Gaarden. Solen gir Løftelse
til alle Guds Gaver og sætter som en Glorie omkring Husenes Mønninger. En enkelt hvid Due gjør et Slag
ud i Luften, gider ikke! men vender paa stillestaaende Vinger hurtig tilbage til Taget.
Det er et udpræget Bissevejr med en Himmel som blaaset Mælk. Den gamle Røgter labber afsted med bart
Hoved og kuglet Ryg inde bag det overbødte Bagstykke; de nøgne Fodballer smækker for hvert Skridt fem
krogede Tæer dybt i det hede Sand; paa Husbondens Spørgsmaal svarer han kun med en sidelænds Mumlen
og en lang Skraatobaksblarp ud over Agren for at antyde sin Tronthed og Pligtfornemmelse. Pragtfluer og
Gaasebiller sejler sidelænds gjennem Luften og havner paa Vistis Frakkekrave; en Mariehøne, der ser ud
som en overskaaren Ært, dumper ned paa Marthas Haand og bliver ikke givet fri, før alle dens Prikker er
talt op, hvorved det tillige er godtgjort, hvad Rugen skal komme til at koste i Aar. - Visti og Martha gaar
glade og frie hen ad den sandede Markvej.
Alle, der møder dem, maa sige: Hvor de to Mennesker dog ser godt ud sammen! De er næsten lige høje.
Visti i Halvstøvler og graa Spændefrakke. Han er uden Skjæg; hans Træk er just ikke regelmæssige; hans
Underlæbe er lovlig stor og har Tilbøjelighed til at hænge, naar noget gaar ham imod. Hans Kindben
træder stærkt frem, især nu i Sommertiden, hvor Arbejdet har pillet Vinterfedtet af ham. Men han har
Sangvinikerens smukke lyse Pande og skjælmske Smil i Øjenkrogene. Han er især stolt af sin Næse, der
hverken er kroget eller slej, men smalrygget med fine, følsomme Næsebor, der kan lugte gjennem Sten! -
Martha har alle sin Faders karakteristiske Træk, men i blidnet Form. Hendes Næse er især et Pragtstykke,
smal med en ganske fin Bukkel, der vilde staa vidunderligt i Elfenben. Hendes Øjne har en Farve som
Blaaklokker, lidt skraastillede - "ligesom Storkens, naar han ser mest gavtyvagtig ud" - driller Visti. Hendes
Mund er lovlig smal; i Underlæben staar et tungt Ar efter et Fald fra et Hølad. Hendes Hudfarve er det
friskeste, man kan fæste sine Øjne ved - "som Jordbær med Fløde", siger Visti, "naar Jordbærrene koster
tre Mark Potten." Som alle Kvinder er hun bange for at blive fed, og hendes runde Hofter og frodige Barm
er ikke nogen betryggende Vagt om Slankheden.
Men saalænge Martha udretter omtrent ligesaa meget som hendes to Piger tilsammen, er der næppe nogen
overhængende Fare.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 93 af 99 www.gratisskole.dk