Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Luerne fra dette Barndomsminde blev ved at flunke over Vistis Øjestene længe efter, at han var kommen
hjem og i Seng.
Visti var nu Forkarl paa Tidselbjærg paa 3. Aar. Alting lykkedes for ham ude og inde. Hestene blomrede
af Havrerøgt. Folk standsede paa Stierne i Forbifarten, tog Piben af Munden og nikkede med Kjenderens
smaa betydningsfulde Nik ud over de gulnende Agre.
"Det er da no' brølskjøn Byg, Jørgen har i Aar. Det er dæwlenmæ en Knag, den bitte Vistimand." -
Det lignede ikke Jørgen at rose meget; Visti forlangte heller ikke Ros; men paa Jørgens snurrige indirekte
Maade kunde han ikke altid holde sin Ros inde. Saaledes sa' han i Vistis og mange andres Overværelse en
Markedsdag, da han havde afhændet 40 Stude: "De andre Aar har a knap kunnet faa Raad te saa meget som
en Skjorte, i Dag har a kjøbt - mig et Par nye Støvler; det er Dæwlen stjærne ig endda Bevis paa Fremgang
i Bedriften.
- Skal vi gaa ind og ta' os en halv Kop, Visti!" - Og mellem Klynger af Proprietærer gik Jørgen ind i
Beværtningen for at nyde en Gjenstand med sin Forkarl. - Visti vilde ikke ha' undværet det Øjeblik for en
500 Kr.-Seddel. - Men det forstaar sig' engang imellem maatte der tages til Rams med den Gamle, om en
skulde nære sig ved ham. Men han fandt sig ogsaa i at blive sat til Vægs, naar det skete med Forstand.
En Dag kom der Hestehandlere til Gaarden, et Par vævre tykvommede Personer med Æbleskive-Ansigter
og Pølsehalse. Andenkarlen havde faaet Ordre til at trække et Dyr ud af Stalden, det var en stor sværlemmet,
blommet Hest, der trampede Stenene paa lodne Koder og med et fint Rynkespil om de bløde Næsebor.
Prangerne trillede og hoppede som Fjerbolde rundt om Dyret og følte det snart oppe, snart nede, mens deres
Dobbelthager dirrede i Snydelyst og Handelsfeber.
"Naa, maa vi saa høre din Pris!" sa' den ene og knipsede med strakt Dobbelthage et Haar af Vesten højt oppe.
Da kom Visti med rynkede Bryn ud ad Stalddøren, nærmede sig Husbonden og spurgte: "Sælger du den
Brune?"
Jørgen drejede sig gjentagende for at ha' Ryggen til Spørgeren saa længe som muligt.
"A spørger dig om, om den Brune skal sælges?" gjentog Visti med stort Eftertryk paa Ordene, idet han nu
var kommen foran Jørgen.
"Det ved a ett. Det kommer vel an paa Omstæn-dighederne."
Den Brune var Vistis Yndlingsdyr; han traadte endnu et Skridt ind imod Jørgen og sa': "Den Brune maa du
ett skille Gaarden af med; hende er det ett til at undvære i Bedriften. Som Arbejdsøg er hun aljen' ligesaa
meget værd som to af de andre. Skal vi nu til at brække det Stykke Sprakjord derovre i Ultong Eng, saa er
det nok værd at ha' et Dyr i sit Værge, der kan stind' en Skagl'. Martha vil da ogsaa blive ude af sig selv,
naar han kommer hjem og hører, te den Brune skal af Gaarden," føjede Visti til med tydeligt Forsøg paa
at lokke blødere Toner af Fløjten.
"Er øget min, heller er' et jers," hvæsede Jørgen ham ind i Ansigtet med sin vante Krasbørstighed.
"Ja, nu har a prøvet paa at forklare dig min Mening. Resten kan der jo snakkes om siden," sa' Visti og gik
skjælvende af sin nødtvungne Fægtning tilbage til Stalden.
Prangerne søgte endnu engang at faa Hesten fal; men faa Sekunder efter klaprede den Brune tilbage til
Baasen.
"Naa, saa æ Hejst' war nok iløwle ett din nejen!" ærtede den ivrigste af Prangerne, da Byttet forsvandt bag
Stalddøren.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 56 af 99 www.gratisskole.dk