Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
de ikke havde forsømt at gi' den Drikke til Morgen? Det ene Øje flød lidt. Vistis Haand naaede derhen; jo,
tænkte han det ikke nok at der sad en lille Betændelse.
Lille Kip! lille Kip! - Kalvens Tunge stak kvarterhøjt op under hans Trøjeærme, og da han forlod den,
var hans Sind fyldt til Randen af eén stor Beslutning: snarest igjen at komme ud til Dyrenes Tummel og
Bondens sollyse Færden.
Hertil bidrog ikke lidet, at han gjentagende havde faaet Brev fra Martha. Kort før han forlod Skolen, var der
saaledes indløbet et paa flere Ark, der var een eneste taarevædet Selvanklage. Hun skreg som i Fortvivlelse
til ham, at han ikke maatte straffe hende efter Fortjeneste. Hun elskede ham mer end nogensinde.
Hendes Løb og Leg med Sig havde været en kaad Nykke, intet andet. Det var hendes Slægtsarv, den golde
Trods, der havde gjort sin Ret gjældende og krævet et Offer. Det var ligesom naar hun stod og vasked op,
saa kunde det pludselig komme over hende at hugge én af Tallerknerne mod Døren bare for at høre Skaarene
rasle. Hun var ikke god. Det havde han maaske engang troet om hende. Nej, hun var ond, uforstaaelig ond.
Derfor var det ogsaa, hun lod, som hun brød sig mer om Sig end om ham. For skjønt det sved hende i
Hjærtet at se hans Lidelse, saa maatte hun dog gjøre det. Var det ikke forfærdeligt! Om hun var gaaet i
Mergelgraven, efterat han var rejst, havde der ikke været meget tabt derved. Verden havde bare været et
ondt Menneske mindre, skrev hun. Det vilde vel ogsaa være bleven Enden paa det, mente hun, hvis ikke
hendes Far havde vidst hele Tiden at holde hende i Aande, saa der bogstavelig ikke blev Tid til at tænke paa
én selv, og hvor ringe et Menneske en var. Brevet sluttede saaledes: "Jeg har forurettet dig saa frygteligt,
saa jeg ikke tør bede om din Tilgivelse. Jeg søger nu kun et Liv i Glemsel. Hver Uge sparer jeg Penge fra
i Husholdningen; naar jeg har nok til en Billet, er det min Hensigt at rejse til Amerika. - Aa, min elskede
Visti! Vidste du, hvor haardt jeg er straffet ved min nagende Anger!
Din Martha."
Brevet maa ha' ligget nogen Tid, før det afsendtes; thi paa Foden af Arket var bleven tilføjet: "I Nat flygtede
min Bror bort fra Gaarden efter en Skjændescene med Far. Da jeg forinden gav ham de fleste af mine
Sparepenge, kan min Rejse nu ha' lange Udsigter desværre! " Skjønt hvert af Marthas Ord gik ham dybt til
Hjærte, skjønt han læste Brevet Gang efter Gang, saa han nu kunde det udenad, kunde han dog ikke beslutte
sig til at svare paa det.
Heri var de senere Tiders Omflakken ikke uden Skyld; men han vidste vel, at han ikke kunde skyde sig
ind under dette alene. Saa Dagen før han vilde forlade Kjøbenhavn, fik han et nyt Brev fra hende endnu
mere sort fortvivlet end det foregaaende. - Hun havde ikke misforstaaet hans Tavshed, skrev hun; hun vidste
altsaa nu, at han aldrig vilde tilgive hende. Til sine Dages Ende skulde hun bære paa hans Vrede! Bare han
dog vilde sende hende saameget som to Linjer, inden hun sank For hun følte, hun sank, redningsløs, under
Angerens og Græmmelsens knugende Vægt.
Dette Brev var meget kort. Paa Foden havde hun tilføjet med Blyant: "Far siger, at han i det sidste Aar har
haft en Nedgang i Indtægter af mindst 4000 Kr. Vi faar af den Grund ingen Høstgilde. Og det er jo forresten
mig ligegyldigt, da jeg nu aldrig danser mere." Visti gik længe op og ned ad sit Gulv efter Læsningen af dette
Brev. Saa satte han sig til at skrive. To Gange rev han det Skrevne itu, før han endelig afsendte følgende:
"Kjære Martha!
Vi to har snakket nok om Kjærlighed. Vil og tør du blive min Hustru, da vær her i Kjøbenhavn Fredag
Aften med sidste Tog fra Jylland.
Din Visti."
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 72 af 99 www.gratisskole.dk