Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Jeg hverken har læst eller agter at læse den Herres gudsbespottelige Bøger."
"Naa, De har ikke læst ham, men endda ved De, at han er en Charlatan! Det forandrer Sagen! Nu skal a
rejse, enten De betaler mig mine Penge tilbage eller ett"
To Maaneder efter træffer vi Visti i Kjøbenhavn. Sin Plan tro havde han været "paa Vandring", havde
gjennemstrøjfet det meste af Landet, sammen med et Par lidenskabelige Tilhængere, der var brudt op fra
Skolen samtidig med ham. De havde haft en Hoben Æventyr og syntes aldrig, de havde lært saa meget i
saa kort Tid. Kun havde det været lovlig dyrt; det var jo det første Forsøg, hvor ingen Ting var ordnet i
Forvejen; desuden havde de selvfølgelig maattet rejse paa egen Pung.
Men hvad havde de ikke set! Saa at sige ikke et eneste Sted var der bleven nægtet dem Adgang; alle vilde
hellere end gjærne imødekomme disse videbegjærlige unge Mennesker. Vistis vindende Væsen indtog alle
og aabnede Døren for dem.
For otte Dage siden var de naaede til Hovedstaden. Visti stod nu for-tredje Døgn i Zoologisk Have. Det
var endnu det bedste af alt, hvad han havde set, siden han begyndte denne forunderlige Vandring. Her kom
Alverdens Dyr vandrende imod ham som i sin Tid mod Adam; ja her kom de alle Dyreverdenens Paradokser
som levende Illustrationer til hans kjære Darwin. Dette var ikke blot Danmark men alle fem Verdensdele
med deres utallige Dyrefabler og Vidundere. Dette Bjærg af Kjød og Knokler, der kom skridende paa fire
graa leddede Stolper - det var altsaa Elefanten.
Den Snabel, hvormed den vilde være i Stand til at løfte en pommersk Bjælke over sit Hoved, skød den
godmodig ud gjennem Gelænderet for at faa en Knald Sukker; hvis den ikke fik noget, blæste den ud af
Trompeten, saa Smaabørn var lige ved at vende Gavlene i Vejret. Det dér kom vadende i uldne Sokker
med to pjaltede Pukler paa Ryggen og det forgræmmede Hoved paa en Stage, det var jo Kamelen; der gik
en Fugl paa to skjællede Ben, høj som en Rytter til Hest og med et Næb som et gammeldags Vaffeljærn,
med andre Ord: Strudsen. Der gik Giraffen og pillede Hø ned fra en Krybbe, der var fastgjort halvvejs oppe
under Himlen. Og der gik Bisontyren inde i en Tordensky af Mankehaar og sort Loddenhed og skrabede
i Grunden, saa Skovlfulde Grud dryssede ham ned over Lænderne; det var nu hans Maade at bande paa.
- Visti gik i en Lykkerus af stille Forundring. Hvert Øjeblik standsede han, stak sin Haand ind mellem
Sprinklerne og mødte en blød Mule. Længe blev han staaende i øm Samtale med Zebraen i den brogede
Vest. Dens bevægelige Læber omkyssede hans arbejdsstærke Hænder, mens den sænkede Laaget over de
blide Øjne. Da han vilde gaa, blev den ved at følge ham langs Gelænderet paa energiske Hove og med smaa
ivrige Hovednik. Det var, som vilde den sige: Hør, du der, hvis Hænder lugter af Hø og den vilde Mynte,
der findes i Høstens Havreneg - tag mig med derud, hvor du kommer fra! Fri mig Fange af mit Fængsel!
Har du ikke selv Føl derhjemme? Ved du ikke, hvad det er for en Lykke at trave? Visti var næsten rørt til
Taarer ved at se ind i dens bedende Øjne.
- Paa éngang blev en lang ru Tunge slynget om hans ene Haand. Han gik et Skridt ud fra Stakittet og saa
en lille Kalv, der stirred op imod ham med Kinden paa Hæld og de mest nysgjerrige Øjne. Dette Slik af en
Kalvs Tunge var nok til at vække al hans opsamlede Hjemvé. Der var allerede Vaar i Luften; de brogede
Sangere derinde i det store Fuglebur var prægede af en egen Uro, deres Fløjt havde en lidenskabeligere
Undertone, som ingen Naturfortrolig tog fejl af. Og her havde nu dette bitte Dyr slikket sig ind paa ham
og faaet hans Bondeblod til at bruse. Nu maatte de første Lam være kommen ud paa Toften. Helt ud til vid
Mark var de næppe kommen endnu; men søndenomme inde i Læ bag Fødehjemmets hvidtede Lade, helt
nede ved den varme Sokkel, hvor ogsaa den første Mælkebøtte forsøgte at aabne sit tunge Øje, der maatte de
ligge nu og fimre med Halerne og skyde de smaa Tænder hen over hinanden i kejtet Forsøg paa at være som
de voksne Faar. Og lidt længere fremme parallel med den hvide Ladevæg der hængte Pigerne nu Gaardens
Vask til Tørring; der rejste de sig paa Tæerne og blev slanke i Midjen af at fæste Klemmerne om Snoren,
mens Viberne gjorde Baglændssving ude over Engene, saa det dumrede fra deres kløvende Vinger. Visti
glemte nu alle de mærkelige Dyr baade i Afrika, Arabien og Mesopotamien for denne lille Kalv med den
hjemlige Tunge. - Gud ved, om de var rigtig gode mod den lille Kalv? Den var noget hul i Siderne. Monstro
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 71 af 99 www.gratisskole.dk