Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Visti stod lige ind mod Vindfanget med Hænderne krummede, som naar man skal fange en Høne. Ogsaa
hans nøgne Tæer krummede sig i Sandet. Hans Øjne skinnede som en Kattekillings, der bugter sig i Legen.
Tyve Gange havde han kastet Hænderne fremefter med et: "Saa!" men atter trukket dem til sig som for et
Kølleslag. Saa begyndte han at akkordere med Skæbnen. En af Vingerne havde en ny Tværpind, der var
hvidere end de andre, og hver Gang for forbi hans Øjne med et iskarpt Blink. Nu skulde den faa Lov at
passere tre Gange, men hvis han saa ikke kasted sig paa den den fjærde, skulde han gi' sig selv tre vældige
Kjæbopper.
Vingerne sneglede rundt med dvaskende Sejl. Kværnen dumrede inde bag Spaanvæggen som Rumlen i en
gammel Komave. Visti havde allerede talt baade første og andet Blink fra den hvide Tværpind. Nu lynede
det tredje Gang. Hans Øjne stod paa Stilke, det snurrede i hans Albuer; Musklerne forkortede sig om Skulder
og Overarm. Den hvide Pind kom dasende ned gjennem Luften: "Vil du ha' mig!"
Han hældede sig saa langt forover, som han turde, mens Sveden sprak frem af hans bankende Tindinger.
Men ligesom han skulde kaste sig mod Sejlet, der havde dannet et hult Leje for ham, rykked han tilbage
som for en hed Kakkelovn.
Øjeblikkelig slog han sig selv paa Kjæben, saa Tænderne surrede, tre hvasse Slag, der gav Ekko i
Møllehatten. "Du er en Lort!" gjentog han rasende for hvert Slag. Han kastede sig ned paa Ageren med
blanke Taarer og bed i Græsset. Saa satte han sig tilsyneladende stille hen, skjønt hans Lemmer skjalv i
indre Oprør.
Efter nogle Øjeblikkes Overvejelse hviskede han: "Det er min Fars Pjalteri, der kommer igjen! Men det skal
surenmæ blive Løgn!" Atter nærmede han sig Møllevingen. Nu havde han dog valgt en hel ny Metode. Det
skulde bare være som nogle forberedende Øvelser.
Mens han før havde stillet sig foran Vingen, traadte han nu ud til Siden bag ved den. Atter udsaa han sig
den med det hvide Trin:
"Du tror maaskesig, du kan gjøre Nar af mig; da skal a vis' dig -". Huj! Der hang han med Hænderne paa
det hvide Trin som i et Trapez, lod sig løfte et Par Favne tilvejrs, saa dumpede han og greb en ny Vinge.
Den Leg fortsatte han i nogen Tid, til der havde samlet sig en Knude af Beslutning dybest i ham.
Med eet svang han sig atter foran Vingen, og med knyttede Hænder og med en nøgtern Fornemmelse
som den, med hvilken man stiger op i sin Seng, gik han ind i Vingens buldrende Sejl, slog sine Arme i
Tremmeværket, skjulte sit Ansigt mod Trøjeærmet og lod staa til.
Vingen knagede af gammel Vane og gik tøvende tilvejrs som i Forundring over sin Dødvægt. Men i næste
Nu holdt den - som til Skræk og Advarsel - Knægten i stiv Arm ud over Herredet.
Visti mindede om Røveren paa Korset. Han havde Bugvrid af Spænding. Nu gik det op i svimlende
Højder med Benene foran og Hovedet nedad. Hans Legems Klump saa sær paradoksalt ud mod den varme
Sommerhimmel. Nu havde han naaet det øverste Punkt.
Der gik Strømme af Sus igjennem hans Aarer.
Det var, som havde man strøget med en Støvekost over den indvendige Side af hans Ribben.
Han bukked sig sammen som en Buddik over sin Maves Svimmelhed. Blodet trykkede i hans nedadvendte
Baghoved. Han aabnede Øjet halvt og saa dybt nede Møllehattens tjærede Puld, der havde hvide Striber af
Fugleskarn, og allerdybest nede, kun som nogle gule Prikker, Hverrestenen og Bilhammeren.
Saa gik det nedad med kløvende Hast. Det kildrede i Haardunene bag hans Ører. Atter truede hans Legems
Masse ligeud over Landskabet, som en sort Næve. Saa sank han i en rolig Kvartcirkel med Benene retvendte
og sprang til Jorden, let som Merkur, med alle Lemmer i Behold og med en Rigdom af skinnende Erfaringer.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 15 af 99 www.gratisskole.dk