Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
væltede han baglænds om i Dynerne som en Kyklop, der rammes af Tordenkilen. Med en styg Grimase
over det forstyrrede Ansigt rejste han sig halvt op paa Albuen og hvæsede i sit gamle Had:
"Kommer det nu ogsaa fræ æ Sjællænder!"
De beroligede ham med, at det stammede fra Kjøbstadens Lysstation.
"Ja, Fanden ved det! Han har da nok haft noget med det at gjøre paa en Fasown, den Skaad'fisk! "
"Aa-e, hvor det da skjærer i Øjnene, det Kram," sa' han og holdt "Stiftstidenden" op over Issen som
Lysdæmper. I lang Tid blev han endnu i andres Paasyn ved med at benyfte sig af det tilvante Tællelys;
men naar Datteren og Svigersønnen var gaaet i Seng, rørte han i Smug Kontakten, smækkede den op og i,
soldede i Lys, og fejrede rene Orgier af Dagklarhed - saa han til sin store Overraskelse nu kunde læse selv
de mindste Bekjendtgjørelser i sin uslippelige "Stiftstidende", ligesaa let ved Midnat som ved Dag.
Han læste stadig mest naturvidenskabelige Bøger og tænkte grundigt over Tingene. Han tog Varsler og
gjorde Iagttagelser over tusind smaa Ting, som andre, der bevæger sig i større Cirkler, ikke lægger Mærke
til. Det gamle Familiebarometer inde i Sengen paa dets lange ormædte Træstativ var Gjenstand for hans
ivrigste Studier Nat og Dag. Gjennem sit Kammervindue havde han Udsigt til en gammel Brønd med et
langt graat Tov i Dybet; han lagde altid nøje Mærke til, hvor mange Slyngninger der forblev paa Bommen,
naar Spanden var i Hvilestilling. Efter disse Rebringes Antal (det vil sige efter Vandstanden) varslede
han om Vinterens Strenghed eller Havresaaningens Begyndelse. Han kunde ligge Timer og lytte til to
Dødningeuhres monotone Duetter i en Bænkfjæl, og kunde ogsaa faa det drejet omkring til Fingerpeg for
Mennesker og Dyr. Et Par summende Fluer gjennem Sengens Halvskimmer fik nu for ham den samme
Betydning som tidligere et Par Havfugles Sus mellem Fjordvejlerne. Især var han bleven alvidende om
Nattens Lyd. Hans Høreorganer havde faaet en næsten overnaturlig Skarphed. Alene gjennem sin Lytten
stod han i Korrespondance med Lo og Stald - især om Nætterne, hvor han hyppig var den, der varskoede
Visti, naar en Hest havde stødt Grimskaftet, eller en kælvende Ko stønned om en hjælpende Haand.
En Rævs Skræben mod Daggryet kunde faa ham til at rejse Ørerne i Sengen som en Jagthund, og en Hanes
Galen i Forstuen var en hel Symfoni af jublende Vellyd og Morgner af Lys og Dug.
En Fest fejrede han ogsaa de lange Rimnætter, naar Svanetrækket kastede sig ned i Vaagerne midtfjords eller
langs en af Odderne østerude, mens Bølgeskvulpet legede med de tynde isflager under en Lyd, som krydsede
de Klinger, da slog Svanernes sære Halstoner imod hans Bræddeloft, bløde og slørede som Klarinetter i et
Brudetog. Da sov han ikke mere end lige til.
Han, der tidligere havde været høj og knoklet uden ringeste Antydning til Fedme eller Mave, laa nu og
blev tyk og opdunstet; hans hvasse mejslede Træk lod han gro til med et stridt Skjæg, der glinsede og rev
som Tænderne i en Karte. Med Sorg havde Martha iagttaget, at hendes Far, der altid forhen havde været
ordentlig og pillen med sin Person, nu blev griset og ligeglad. Hun, der havde lagt Mærke til hans tykke Ben
og vatersottige Knæ, var for sin Del overbevist om, at han aldrig kunde støtte paa Benene mere. Men med
Vilje udtalte hun den modsatte Mening, da hun vidste, at han stadig troede paa sit frie Valg i den Henseende.
Var han trist og nedslaaet, behøvede hun bare at sende Bud til et Par af de gamle Venner og faa dem til
kraftig at foreslaa ham dog endelig en Gang at staa op igjen.
En saadan Opfordring mødte han med Haanlatter; men det satte ham samtidig i et Perlehumør.
Visti spillede aldrig den Komedie med ham, men han satte sig hyppig ved hans Seng og drøftede Tidens
Tanker med ham. Og skjønt han ikke kunde udstaa Kortspil, og skjønt Atmosfæren ikke altid var den bedste
inde i Jørgens Alkove, indvilgede Visti ikke saa sjælden i en 66, hvor Kortbordet var den Gamles Overdyne.
Da kunde Jørgen le af fuld Hals, naar han trak den snilde Svigersøn rigtig grundig tilvands.
Men helst talte de sammen om Gaarden og Besætningen og Vistis talrige Driftsplaner.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 78 af 99 www.gratisskole.dk