Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Meget maa vi finde os i til daglig af din Vringlethed og Værkelighed og alle dine tovele Paafund - men te
æ Kreaturer paa dje' moged Skanker skal slæbes igjemmel ens Dagligstue og overbegjør' én al Ting - det
skal min Salighed blyw' Løwn!" Hermed huggede Martha sin Slev ned i Bordet foran Faderens Seng, saa
det smældede. - Jørgen havde fra sit Leje nok set Kalvenes uhøviske Udgang. "Ja, tho - - æ bitte Dyrer har
jo ondt i æ Lyw," bemærkede han overbærende.
"Ja, jo mer skammeligt skuld' en tykke det var at slæbe dem herind. - Du har dit eget Hul her; du stander
det ett for kjønt; men det kan du jo lav', som du selv vil. Men du vover ett tiere at komm' med Høvder i æ
Dagligstow' - nu har a sagt dig det!" - Jørgen var formelig bleven hel bitte henne i Sengen. Han havde trukket
alle fire Lemmer og alt andet, hvad der ellers kunde undværes, under Dynen; kun det halve af Munden
og Mundskjægget, hvorfra tre-fire usædvanlig lange Knurhaar rejste sig dirrende tilvejrs, var synlig over
Hylskenen. Den gamle skulede med glippende Øjne til Datteren, som han da aldrig havde set saa vred før.
Men tho æ Tøs ha'de jo Ret; Gu' var det no' Svineri; men han havde jo ikke tænkt' te æ Pirriser skuld' gaa
saadan og mog igjemmel æ Stow'.
Jørgen var veltilpas med, at Martha endelig gik.
I alle Datterens vréde Ord havde der dog ogsaa været Antydning til et Kompromis. Hvad hun sa' om hans
uindskrænkede Herskemagt i eget Kammer blev ved at bore i hans Sind. Da der var gaaet nogle Dage,
og Marthas Tordenblaane havde opløst sig i lette Lammeskyer, lod Jørgen tilkalde Haandværkere, der i
Bindingsværksmuren udskar ham en Dør saa bred og høj, at om det skulde ha' været, kunde en fuldlastet
Kamel ha' gaaet igjennem med Pik og Pak. Nu kom der glade Timer for Jørgen i Dynegraven. Alt i den
tidlige Morgen stod der Koble af Smaafæ eller bovbrede Engstude og forlystede ham Ensomheden, mens
deres runde, blanke Øjne lyste i hans Alkovemørke. Nu kunde hans kyndige Blikke følge, hvor de trivedes
Dag for Dag. De strage og stridbørstede Galte maatte ind foran hans Seng og bedømmes og kløes i Nakken,
før de førtes til Slagtebænken. Følhoppen fyldte Rummet med sine vældige Former, naar hun snappede
Brødskorpen fra hans kjælende Hænder eller strøg Karaflen af Bordet med sin viskende Halesvev.
"Bare de Helmisser endda ett engang gaar hen og vælter Kakkelovnen!" sukkede Martha og saa' med
Ængstelse mod Faderens Bræddedør, naar Tordenbuldret blev altfor farligt derindefra, "Men hvad, Far
skulde da ogsaa ha' lidt Fornøjelse;" og det var morsomt at se, hvor disse Besøg fra Mark og Stald livede
op i hans haarde Træk.
Men Forholdet til Niels blev ikke derfor bedre.
"Han er en Dogger!" sa' den gamle foragteligt. Men det var dog næppe en udtømmende Karakteristik af den
ferme men forkuede Niels. Han var tværtimod baade aarvaagen og samvittighedsfuld; hans Hovedfejl var, at
han var for blød og ikke havde Søsterens Næseben, naar det gjaldt om at ta' til Rams med den gamle Tyran.
Især frygtede Niels de Aftner, da han skulde møde op med sit Regnskab i Faderens Kammer. Ikke fordi
der var noget, som i ringeste Maade mindede om "Kassemangel" eller sligt; men han kunde aldrig opstille
den gamle disse Talkolonner til Maade. Han gik derfor ind til Faderen med sin Kontrabog, som en Synder
gaar ind for Dommen med sit Regnebræt.
Saadan var det en Aften, da Niels havde faaet spændt fra Ploven, at Klokken i Staldkammeret tog til at
kime som var den tosset.
Niels skyndte sig febrilsk over Stenbroen og ind til Faderen.
"Naa, har du Regnskabet med dig!" sa' den Gamle, endnu før han havde faaet Døren lukket. Niels rakte
med krum Ryg som en Skoledreng Bogen ud mod Faderen, der sad oprejst i Dynerne med et tykt Tællelys
i venstre Haand.
Han havde knap vendt et Par Blade i Bogen, før han arrigt begyndte at rokke frem og tilbage paa Bagen
og smælde med Tungen:
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 63 af 99 www.gratisskole.dk