Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Heller ikke Vistis Formand Jørgen Tidselbjærg kunde siges fri for den Art Jordgnieri.
Visti vilde gjøre hans Brøde god igjen, ikke en overflødig Stump af Gaardens Jorder skulde faa Lov at ligge
goldt hen. Han havde begyndt med de store Kjær og Strandenge, han vilde fortsætte med Udparcelleringen
af Agermarken. Gaarden havde i Virkeligheden 2-3 Gange saa meget Jord, som den rigtig kunde gabe over.
Visti lod Gaardens tidligere Tjenestefolk ha' Fortrinsret ved Udstykningen og lod Ejendommene skride paa
de for Kjøberen gunstigste Vilkaar. Han sluttede som saa: Gaarden selv har aldrig haft nogen Nytte af disse
Ejendomme; jeg kan ved egen Hjælp heller ingen Nytte vente mig. Men gir jeg Jorden bort til dygtige og
foretagsomme Hænder, da vil der i Løbet af faa Aar ligge en Række Hjem, som vil være en Pryd for Egnen.
Gjennem deres Trivsel og Velfærd vil jeg være lønnet mer end tilstrækkelig. - Tidselbjærg selv var gjældfri;
der hvilede da næsten ingen Byrde i paa disse Jorder, og det var forunderligt at se, hvor hurtigt de blomstrede
i Vejret. Visti skaffede Bygning og Besætning paa rimelige Afbetalingsvilkaar. Syv nye Hjem laa allerede
og røg i Morgensolen ved Randen af den blaa Fjord; men Visti kunde gjøre Plads til mer end tyve til. Og
netop denne Sommer var han istærk optaget af sine Nybyggerplaner; uden at han egentlig selv vilde det saa,
blev disse Planers Brod i deres Udløb vendt mod Jakob Sjællænder.
Sagen var den.
Omme under Fjordbakkerne, der i en lang Udstrækning bestod af Kridt, havde der, mest ved Jakob
Sjællænders Initiativ, dannet sig en Cementfabrik, hvis Arbejdsstyrke rekruteredes af Egnens Smaafolk.
Som Mider i gammel Ost krøb disse Skikkelser ud og ind ad disse graa Skrænter, til de fik nøjagtig
Jordlagets Farve. Deres Klæder, deres Fodtøj, deres Ansigts Rynker var altid pudret og gjennemtrukket
af Kridtstøv. Deres Hænder var plissede og udtørrede af den fortærende Kalk, deres Øjne brændte røde,
og deres Aandedrag fyldtes af det evigt hvirvlende Støv. - Da disse Arbejdere hørte om Udstykningen af
Tidselbjærg Strandenge, kom de i Skarer til Visti og bad ham løse dem ud af deres Helvede. Visti ynkedes
over disse fattige Mennesker, de fleste Familiefædre, som tidligere havde været Daglejere og Gaardskarle,
men nu ved Skæbnens Ugunst havde maattet la' sig lænke til Industriens Skubkærre. Han lovede at skaffe
Plads til en Snes af de dueligste. Netop i disse Dage havde de opsagt deres Pladser paa Fabrikken.
Da dens Aktier stod slet i Forvejen, er det ikke at undres over, at det gav et Chok i Jakob Sjællænder, da
han hørte, at hans Cementfabrik skulde afstaa 20 af dens ældste og solideste Arbejdere. Han havde længe
haft til Hensigt at opsøge Visti; han var netop i Dag paa Vej over til hans Gaard, da han af én af Folkene
hørte, at Visti maatte søges oppe paa Bavnebjærg Bakke.
Visti kjendte ham allerede i lang Afstand, anede vel ogsaa noget om hans Ærinde.
Jakob kom noget besværligt op over den høje Bakke, indhyllet i den blaa Tobakstaage, hvori han altid
vandrede, hellig og søgn. Aarene havde taget ualmindelig stærkt paa ham.
Der var ikke ret meget tilbage af den blaaøjede Idealist, der havde sat Krusninger i Andedammen for 10-15
Aar siden, og som ved sin første Fremtræden havde faaet alle de elskovssyge Bondedøtre til at varme
Krøllesaks i Timevis, før de gik til hans Møder. Nu sad hans den Gang saa smægtende Tilhørerinder som
bredbugede Madammer rundt om i Gaarde og Huse og havde gjort adskillige selvstændige Iagttagelser
baade over "Hjemmets Betydning" og "Kjærlighedslivet"; i en Krog af deres Dagligstue laa der maaske
endnu slængt en gammel fedtet Sangbog som eneste Erindring om deres Ungdoms Sværmetid. - Det
ottekantede Skrummel af et Forsamlingshus stod og fik slemme Huller i Tagpappen og ingen brød sig om
at reparere det. De af "Grundtvigianerne", der ikke havnede i den krasseste, Materialisme som Jakob selv,
var drevne over til Missionen. Kort sagt Opløsning og Flugt paa, alle Kanter. Naar Jakob nu holdt Møde
var det sjældent eller aldrig med "Vennerne", men som oftest med ét eller andet Aktieselskab til Udnyttelse
af Egnens Moser, Lergrave eller Mergellejer.
"Aaeha," sa' Jakob og satte sig tungt ned i Lyngen ved Vistis Side. "Du sidder endda sval og godt heroppe,
mens en anden maa strabesere sig, selv paa en Søndag Formiddag.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 85 af 99 www.gratisskole.dk