Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Saadan sad Visti og Martha en Aften i Skumringen ved den Gamles Seng og drøftede løst og fast. Det var
kort efter, at Visti havde faaet aabnet de nye Kreaturfolde, og Jørgen var overordenflig interesseret. Visti
fortalte om det Liv, der var kommet over Dyrene, siden Bindslerne fjernedes, og hvilken ublandet Glæde
det nu var for ham at færdes mellem sine Kreaturer.
"Du kan endda tro, Faa'r, te det er en Fornøjelse om Morgenen at faa Træskoene paa og komme ud og
faa Skodderne skudt tilside for Kalvene og se dem komme frem een for een. Det er snart som den Gang,
man var Dreng og aabned for Duerne. Aa, de kommer med nogle Øjne saa store og blanke, som havde de
ligget og drømt om det Øjeblik hele Natten. Og saa strækker de sig, saa det knager i Ryggen paa dem. Har
Humøret ligefra Morgenstunden af! Nu er det en Fornøjelse at ha' Kreaturer, naar en har det i sin Magt at
være god ved det hver Krumm'."
"Aa, du store Barn!" sa' Martha og tog ham lempelig i Øret "En kan snart ikke faa ham til at ta' Maden i
Ro, før han igjen skal vesten om og kikke til det"
"Ha, ha, ha! Nej, du kan ha' Ret i det," sa' Visti og lagde sin Arm om Martha for at drage hende ned paa sit
Knæ. "Der gaar maaske aa' møj Tid for mig te at kikke paa det. Men tho du har da ett møj at la' mig høre;
du kikker nok ogsaa jævnad derom." "Naa, du gaar saadan og belurer én," sa' Martha spøgende.
"Ih maatt' a ett ved det," sa' Visti og strøg hendes rødmende Kind.
"Jow saamænd maatte du saa. A tykkes ogsaa, det er noget af det skjønnest', a har set.
Og har én en øwles Endskal Brød, saa er det saa nem at løbe om te æ Smaakalv' med det. Og saa Malkningen
- te én nu kan sidde ude med det i Stedet for inde i en beskidt Baas!" sa' Martha.
"Og Køerne kan bliv' ved at hold' dje' Maal med æ Mælk?" spurgte den Gamle.
"Aah, de gir da meget mere," sa' Martha.
"Og saa ikke at ha' et stivt Svin i Gaarden og ikke en Kalv, der jo ikke er saa ren og strag, som var den
vasket i grøn Sæbe."
"Og nu har du heller ikke forbygget dig paa det, Farlil - hwa'? - saa det kommer til at svie?" spurgte Jørgen
med sin grødede Bas.
"Ja, hwad tho Penge har det kostet; det koster a ha' Idéer, det var ett sær. Men det koster fandenmæ endnu
mere ingen at ha'," sa' Visti med et ungt Slæng i Kroppen.
"Ja, det sæder wal godtnok," sa' Jørgen tænksom. - Han var bleven hel ubegribelig ivrig og urolig og laa og
kjørnede i Dynerne, som et Barn, der ustandseligt sparker af sig.
"Hvor mange Høvder gaar der saa deromm'?" spurgte Jørgen.
"Hvormange? Ja, lad os se, der gaar vel op imod en hundrede Stykker."
"Og det møwrer ett hinandet, stikker ett hinandet æ Øwn ud?" "De gaar sgu saa fromme, som var de ræd
for, te de skulde faa det gamle Reb om Halsen igjen, hvis ikke de opførte sig skikkeligt," sa' Visti.
Paa een Gang brast det ud af Jørgen som i stor Lystighed: "Det er jo ett til at ligge still' og høre paa alt
det, I der sidder og fortæller.
- Det er Dæwlen stjærne mig ligeved at kunne løfte én af Sengen! - A - a - a - vil op og se det! Ja, det er
et Ord. A staar op imorgen den Dag!"
Martha saa med et ræd og bedende Blik fra Visti til Faderen. Visti greb hendes Blik og forstod det.
"Ja, Jørgen, nu er det jo heller ikke værd, te du ligger og forivrer dig."
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 79 af 99 www.gratisskole.dk