Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
skulde der jo megen Forklaring og mange Smaaløgne til, naar man endelig indfandt sig, inden man havde<br />
faaet forklaret Naadigherren, hvad der havde afste<strong>dk</strong>ommet Forsinkelsen. Niels gik hele Dagen med Ryst i<br />
Bukserne for den "Helvedes Klokke"; for det var jo aldrig for det Bedste, man skulde kaldes ind til Faderens<br />
Seng; han fandt altid noget at morke over, selv om man havde anstrængt sig aldrig saa meget.<br />
Han skulde ikke blive gammel her i Fødehjemmet, det skulde han love for. Han havde egentlig mest Lyst<br />
til at rende fra det hele straks, saa kunde den gamle Ørn maaske selv komme paa Stagerne og overvaage sin<br />
Gaard med Øjnene og ikke med et Ringeapparat. Var det nu en Maner, tænkte Niels, at blive ved at holde<br />
Sengen som et dødssygt Menneske, naar man laa der med røde Kinder og fejlede ikke den gudskabte Del<br />
uden sin egen fordømte Stivsindethed! Han kunde ha' Lyst til en Dag at fylde ham Sengen med isende Vand<br />
for at prøve, om han ikke saa kunde faa ham til at slænge Benene over Stokken.<br />
Men alt dette tænkte Niels kun, naar han var allerlængst fra Faderen, f. Eks. ude i Marken, men saasnart han<br />
atter kjørte ind over Hjemmets Stenbro, var hans Trods borte og han selv bange som en Skolepog. - Jørgen<br />
havde aldrig haft Respekt for andre end dem, der havde Mod til at betale ham med hans egen Mønt. Niels<br />
mistede derfor lidt efter lidt ethvert Gran af Selvbestemmelsesret; skulde han et Ærinde i Byen, maatte han<br />
pænt ind og spørge Faderen om Forlov; skulde han til Kjøbstaden, ja bare gjøre en Møllekjørsel, maatte han<br />
først ha' vidtløftige Forhandlinger med Faderen. At han ikke blev betroet til at gjøre den mindste Handel<br />
paa Faderens Vegne er noget, der siger sig selv. - Her viste sig et af de allervanskeligste Punkter: At drive<br />
Kreaturhandel eller udtage Tillægsdyr uden at faa Benene af Sengen skulde man anse for omtrent umuligt.<br />
Men Jørgen hittede paa Raad. - Han havde til en Begyndelse forsøgt at la' Røgteren promenere Kreaturerne<br />
foran hans Sovekammervinduer; der kunde han i det mindste se dem; men det var lovlig lidt; kan man ikke<br />
faa Haanden paa Dyrets Ryg, kan der ikke skjønnes meget om dets Tilstand eller Værdi. Og Jørgen kløede<br />
ligefrem i de krumme Fingre efter at stryge et Høved ad Rygbenet og mærke dets lodne Hud under sine<br />
Hænder. - Hoho, nu havde han det; besynderligt han ikke havde faaet det Indfald før! Øjeblikkelig slog han<br />
Kloen i Ringeapparatet. Kort efter skød en halvvoksen Knægt sit fregnede Hoved ind ad Sovekammerdøren.<br />
"Hør, du Kristjan, løs de to mindste Kalve fra dje' Bæssing - du ved dem, Slagter Povlsen skuld' ha' - og<br />
træk mig dem herind altsaa igjennem Dagligstuen - a skal ha' følt efter, om de kan hold' æ Vægt."<br />
Kristjans Ansigt blev mere og mere lys under Fregnerne; han syntes ogsaa Husbond denne Gang saa oprømt<br />
ud. Kort efter strittede et Par Kalve paa fortrædelige Klove over Stenbroen efter Hjorddrengen, der var eet<br />
Grin indvendig over denne usædvanlige Forretning.<br />
Det kneb at faa dem igjennem Forstuedøren.<br />
Ikke om saa det skal gjælde vor Hals! syntes de at sværge, mens de lukkede Øjnene i stille Bøn; men da<br />
det havde givet et Par Smaaknæk i Halsbenet, tog de Tingen overtværs og kom med saadan Fart igjennem<br />
Gangdøren, at de tog Stuedøren med det samme, saa Kristjan vilde ha' faaet Overballance, om han ikke<br />
havde faaet Støtte mod Langskamlen. Snart stod Kalvene med Øjne som Underkopper ved Siden af Jørgens<br />
Stolpeseng. Jørgen famlede ud efter deres Rygge med sin lange Arm, som Trolden der lugter Menneskekød.<br />
Kalvene begyndte at ta' Situationen fra den fornuftige Side og ruskede i sig af Jørgens friske Sengehalm.<br />
- "Det var godt, Kristjan; nu kan du ta' dem med dig igjen!" - Det var første Gang Kristjan kunde mindes,<br />
at han havde faaet Ros af sin Husbond. Men ingen skal glæde sig for tidlig!<br />
Da Kalvene forlod Sovekamret og kom ind over Dagligstuens renvaskede Bræddegulv, maatte den stigende<br />
Benovelse sammen med den kraftige Staldrøgt ha' sit Afløb; deres Vandring fra Dør til Dør var ualmindelig<br />
tydelig punkteret; det havde ikke været dem muligt under saa usædvanlige Forhold at holde deres Sti ren.<br />
Endnu mens den sidste Kalverumpe vajede haansk i Udgangsdøren, traadte Martha ind fra Kjøkkenet.<br />
Med et eneste Blik omfattede hun det Skete. Som en ung og billedskjøn Præstinde, der kommer og finder<br />
Helligdommen skjændet, traadte hun hen i Døren til Faderens Kammer og sa':<br />
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 62 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>
Change language