Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Det gjorde et næsten overvældende Indtryk paa Vistis unge Sind, at Faderen for hans Skyld her midt i Natten
anraabte den Døde.
Et Øjeblik var han paa Nippet til at gaa hen og gribe sin ulykkelige Fars Haand og bede ham om Tilgivelse.
Men han betvang sine Følelser og gik ud af Kirkegaarden og sad allerede paa Agebrættet, da Niels Peter
kom tilbage.
"Er det saa di' Alvor, te du vil rejs di' Vej?" spurgte Niels Peter Dagen efter og saa bønligt op paa Sønnen.
"A skal blyw' herhjemm' en Aar endnu. Mir tær a' ett low'." "Vil du saa læ' for og kjør op te æ Smed - med
æ Plov," sa' Niels Peter.
Det var en tidlig Morgen i Sensommeren.
Solen stod høj og herlig omme mellem Østens Gravhøje og sendte sine uldne Straaler hen over de
plyndrede Stubmarker, hvor Muldhvalpen allerede havde begyndt at hvælve sine smaa sorte Tuer. - Niels
Peter, der stod op allerede Klokken tre om Morgenen, havde været rundt i Kjærene og set til de smaa
"Ovnere"(note:Aaringsstudekalve)., nu virmede han omkring inde i den lille Gaard for at bringe Hø og
Drikke til Smaakalvene eller standse et Grisehyl, der steg op fra et tomt Trug.
Solen svøbte sig om Sandgaardens mossede Tage, der havde Dryp i Skjægget efter Natteduggen og laa helt
overspundet af den flyvende Sommers Spindelvæve. Ude midt i Gaarden, hvor Solen kom som en gylden
Strøm fra et Gloriepunkt oppe paa Østerhusets Mønning, gik Visti og fejede Brosten.
Hvert Øjeblik blev han revet fra Arbejdet af Niels Peter, der snart havde ét, snart et andet at jage ham efter.
Niels Peter virmede og virmede, planløst, ud og ind af Dørene, nu i Stalden, nu i Nødset, nu helt henne i
Faarestien; den gamle Ryg buede sig som et Græskar under det falmede Bagstykke, Armene svingede ivrigt,
som tog de Svømmetag; Træskonæserne, der havde store Dugringe fra Engene, var stærkt indadpegende. Nu
labbede han helt over Gaarden med stort Træskoskrammel imellem de hule morgenkølede Længer. Ligesaa
vims tilbage igjen med Favnen fuld af Kalvefoder; det dejlige krydrede Enghø tabes drit! - drat! efter ham
ned paa Vistis smukt fejede Stenbro. "Satans!" mumler Visti og ser tilbage over sit tilintetgjorte Værk; med
tre-fire tunge Slag af Riskosten hiver han Faderens tabte Høklatter ud i Fejeskarnet. Et Øjeblik efter vender
Niels Peter tilbage for at opsamle sine tabte "Pillestjeller". "Ih, Gudfaarebewaars! fejer du jen si Hy i æ
Maag! Tror du, en-har det til den Pris. Det er helsen ett saa nemt at bekomm'!
Det er ved at vær' gjæv' Sager!" Niels Peter gjør sin krumme Ryg endnu krummere for at tilegne sig, hvad
der endnu kan reddes.
"Kund' du saa ett tripp' med dit Hø, hvor a ett har fejet!" sa' Visti med lynende Øjne.
"Det er hver eneste Søndag, du skal gaa lige i Hælene paa én og svine Brostenene til, lige saa hurtig en
anden kan gjøre dem rene. En kan, Fanden knage mig, da heller ett ha' den ringeste Orden, hvor en skal
gaa ved Siden af saadan en Moghæl!"
"Aa, du med din Fejen og Orden og Sludder og Vrøvl," snærrede nu den gamle. "Tror du en kan betale
Skatter og Afgifter med det, naar den Dag kommer! - Det var Alms, du kom og hjalp jen ved at faa den
Kalv flyttet over i en anden Bøvl; her gaar a og vrøder og kommer da nok for silde til Kirke, ligesom en
plejer. Andre Folk er begyndt at gaa. Aa, kom nu og hjælp jen i en Snarhed!" "Nu vil a ett rives fra mit
Arbejde mer. Den Kalv skal a nok flytte siden!"
"Kan du jenne flytt' æ Kalv; kan du ett beskidt!"
"Det mangled, Fanden knag'mæ, te en voksen Karl ett jenne kund' flytt' en Kalv! - Gaa du bare ind og lav
dig til til Kirke. A skal nok gjør, hvad her skal gjøres!"
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 24 af 99 www.gratisskole.dk