Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Saadan snakkede indbyrdes Gaardens Folk, og den jævne Mand har altid vist Talent for at aflæse Elskovens
Barometerstand. Heller ikke i dette Tilfælde var det hen i Vejret Der var virkelig kommen en alvorlig Kurre
paa den Traad, der hidtil havde sammenbundet de to unge Mennesker. Og Skylden var Marthas.
Magister Ole Sig var stadig vedbleven med at komme der paa Egnen; sit Tilhold havde han paa
Bekjendtskabets Vegne hos Jakob Sjællænder, men han kjedede sig lumsk i Jakobs højtidelige Omgivelser
og strejfede ikke saa lidt ud uden at ta' Hensyn til, om han kom til at omgaas Folk, der var Jakobs
Modsætniniger, ja det syntes næsten, som om han med Forkjærlighed opsøgte disse. Saadan var han ogsaa
kommen til at tale med Visti. Bekjendtskabet stammede fra, at han var kommen op at kjøre med ham en
Dag, han havde været ved Møllen. Sig havde straks faaet Interesse for denne livlige og oplyste Bondekarl,
havde aflagt ham korte Besøg paa Tidselbjærg, havde siden staaet i Brevveksling med ham og laant ham
Bøger om Tidens Spørgsmaal, mest om Vistis og da forresten ogsaa Sigs Yndlingsemne Udviklingslæren.
Saadan var Visti bleven Anledning til, at Sig i denne Vinter var kommen til at holde tre Foredrag om
Darwinismen i Grundtvigianernes og Jakob Sjællænders Forsamlingshus. Jakob havde givet sin Tilladelse
dels for Bekjendtskabets Skyld, dels fordi han ikke anede, hvad Darwinisme var. - Efter det første Foredrag
saaes det tydeligt, at det trak op til Skandale. Ole Sig var en glødende Apostel for den store Englænder; han
stak intet under Stol; tværtimod, i sit ungdommelige Overmod tilspidsede han Sagen og kastede en Handske
til adskillige af de Troendes mest fundamentale Dogmer. Midt i andet Foredrag rejste en Del af Egnens
Spidser sig demonstrativt op fra Bænkene og gik ud af Salen. - Sjællænderen maatte op paa Talerstolen
og fralægge sig Ansvaret; det havde han aldrig troet om Sig, at han saa aabenbar vilde saare Guds Børns
helligste Følelser. Han maatte, hvor ondt det gjorde ham - her hvor Talen var om en Søn af én af hans bedste
Venner - forbyde ham at fortsætte. - Som sædvanlig ved saadanne Lejligheder delte Forsamlingen sig i to
Partier; der blev forlangt Afstemning. Og da nu de ældste og ondeste i Sulet var gaaet deres Vej, blev der
alligevel et knebent Flertal for, at Sig skulde fortsætte, og han gjorde det, som han havde begyndt.
Visti og da især Martha var rigtig i deres Es.
Marthas Slægtsblod rørte sig og tog det kraftigste Parti for Radikalisten. Hun lod sig præsentere for ham, bad
ham om at besøge dem paa Tidselbjærg. Sig var en vittig og slagfærdig Mand; og hun la' ingen Dølgsmaal
paa, at hun var charmeret i ham. Da det førte til Brud med Sjællænderen, var det ikke vanskeligt at opnaa
Jørgen Tidselbjærgs Tilladelse til, at Sig blev indkvarteret paa Tidselbjærg, saalænge han endnu opholdt
sig paa Egnen. Sig var alt andet end uimodtagelig for kvindelig Opmærksomhed; han sad og talte ud over
Aftenen med Martha, efter at alle andre var gaaet i Seng; imellem gik de ud sammen, kort sagt, det saa
virkelig ud til allehaande. Da saa Visti krævede Martha til Regnskab, og hun som den der ikke havde det
reneste Mel i Posen - blev vrippen, ja endogsaa bad ham passe sig selv og ikke blande sig i hendes Sager
- kom Bruddet som af sig selv.
En Dag stod saa Visti nedbøjet i Jørgens Kammer og bad ham om at blive løst fra sin Tjeneste.
Jørgen slog Haanden i sit Sengebaand, løftede sig stødvis op og saa uforstaaende paa sin Forkarl.
"Løse dig fra din Tjeneste? Ih, hvorfor endda det?"
"Jow, a kan se, te a kan ett passe min Stilling herefter med den Samvittighedsfuldhed, som du og dine kan
gjøre Fordring paa. Resten kan a ett vel sige dig."
Jørgen havde først den Tanke at byde ham mere i Løn, men derved kunde Visti let faa den Opfattelse, at
han var uundværlig. Snart faldt han naturlig ind i sin vante Tone og sa': "A plejer ett at holde paa Folk, der
ett bryder sig om at være i mit Brød. Rejs du, naar du vil, Farlil!" - Derpaa sank Jørgen atter ned i Puderne
med Ansigtet drejet om mod Væggen. Saadan laa han i 8 Dage uden at mæle et Ord til nogen eller røre
hverken Bog eller Avis.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 60 af 99 www.gratisskole.dk