Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
"Nej, men du var jo altid saa hentagen, saa en ett kunde nænne at sige dig imod. - Og det er naturligvis<br />
heller ett andet end no' gammel, overgjemt Særhed, der hører min Familie til - men naar en for nogle Aar<br />
tilbage sad heroppe paa æ Hyw, saa kunde en se snart hvorhen en vilde, saa var det éns egen; lige fræ æ<br />
Sønderfywr og ud til Ultong Sig! Da var det nemt at finde sit Skjel, for Skjellet var æ Fywr. Nu ved a ett<br />
mer, hvor vort Skjel gaar.<br />
- Men hvad, du ved det jo, Visti!" sa' hun og bøjede sit taarevædede Ansigt ind under hans Albue.<br />
"Ja, men se dig da nu om, Martha!" sa' Visti med et stort Bueslag af den frie Arm ud mod en lang Række<br />
lyse Hjem, der strakte sig i en malerisk Halvcirkel langs den blaa Fjor<strong>dk</strong>ant. Vist 40 Smaahjem talte man<br />
her fra Venstre til Højre; allesammen hvidstrøgne; enkelte med nye Rørtage; de fleste med rødt Tegltag.<br />
Visti havde i nogen Grad ladet Udsigten fra dette hans Yndlingssted være bestemmende for Anlæget, og<br />
heroppefra stod den røde Tagrække vidunderligt til Landskabet, hvad enten man saa den i Forhold til Græsog<br />
Kornmarkerne eller til den evig blaa Fjord i Baggrunden. - Naar man nu spejdede ud mod Østens<br />
Fjordbanker, saa smuskedes ens Blik ikke mere af Fabrikskorstenenes uhyre Sværtekoste; Cementfabriken<br />
var nedbrudt, og dens Arbejdere havde for en væsentlig Del nedsat sig her i disse lyse Hjem. Yderst til<br />
Højre boede selve Jakob Sjællænder nu paa tredje Aar. Det saa virkelig ud til, at han havde nemmet nogle<br />
af Vistis bedste Leveregler.<br />
I hvert Fald skinnede hans Hjem i Dag omkap med de andres og sendte en hvid stillestaaende Skorstensrøg<br />
fra Søndagens Suppegryde lodret op i den tindrende Dag.<br />
"Ja, bitte Martha," fortsatte Visti og pegede atter ud, "alt det, der dér ligger og lyser langs det blaa Vand,<br />
det har a ofret nogen af mine bedste Tanker og snart vor hele Kapital efter din Far. Har du ett været med<br />
mig i det, saa er det noget sent, du siger mig det."<br />
"Men Visti! Nu maa du ikke igjen faa mig til at græde! A har jo ett andet imod det, end det a sa' før, te<br />
det ligesom klemmer os inde.<br />
- Men a forstaar da saa sær wal din <strong>Glæde</strong>, og du kan da heller ett tvivle paa, te a kan se det skjønne i at<br />
skaffe Brød og Sundhed til saa mange Familier."<br />
Se det var Strænge, der fandt Gehør i Vistis Bryst.<br />
"Ja," sa' Visti, "a tykkes, te a sommetider førhen har haft kjønne Ideer og ogsaa da haft Held til at udføre<br />
dem - som nu den om den rette Behandling af sine Kreaturer, om det ny Maskinhus for hele Sognet, om vor<br />
Fællesrejseforening, der nu er lige ved at blive statsanerkjendt, vor Højspændingsanlæg og Bogforening -<br />
hvad jen sin Tid nu er gaaet til. - men det derude, det er nu alligevel det bedste, jeg har givet mine Kræfter<br />
til. Og det kunde vi aldrig ha' udrettet uden din Fars Penge.<br />
Det kan godt være, du har Ret i, te han vilde ha' stridt imod, inden han havde givet sit Minde; men havde<br />
a faaet Held til at forklare ham, hvad det ret drejede sig om i æ Uddrav saa er a vis paa, te vi haaj faaet<br />
ham med os. Far var Mand med mange Ideer, men han havde Respekt for Ideer, og jo dristigere de var, jo<br />
nemmere lod han sig vinde for dem. Det var én af Grundene til, at Darwin blev hans Et og Alt. Du husker<br />
da ogsaa, hvor opsat han blev paa at se de nye Stalde; at det ikke lod sig gjøre - tho det tog han wal næsten<br />
hans Død over."<br />
"Ja, kunde du ikke overtale ham, saa kunde ingen Menneskebarn gjøre det," sa' Martha.<br />
"Og en kunde endda faa din Far til at strække sig vidt, naar noget gjaldt Smaafolk og deres Lykke. Ja" -<br />
afbrød Visti her sig selv, "du tykkes maaske, a kunde spare mig al den Snak; men det vild' bedrøve mig,<br />
om du troede dig selv altfor stærkt i Uoverensstemmelse med din Far; a satte din Far saa højt, og Baandet<br />
mellem ham og dig - det vilde a endda nødig ha' reven over. A haaj vel gjærne set, te du ett var bleven den<br />
sidste af denne stærke Slægt; men den <strong>Glæde</strong> skal vi vel altsaa ikke ha'." Nu brød Taarerne igjen voldsomt<br />
frem af Marthas Øjne.<br />
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 96 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>