30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Hagelen stammer fra Slotskirken, hvortil den<br />

formentlig er givet 1719 samtidig med alterklædet<br />

(jf. ovf.). Dens karakter af kongelig gave bestyrkes<br />

derved, at der kendes samtidige sidestykker<br />

fra slotskirkerne i Odense (Skt. Hans Kirke)<br />

(DK Odense 1363), Frederiksborg (DK Frborg<br />

1820), Frederiksberg (DK KbhBy 450) og Skanderborg<br />

(DK Århus 6207). 1780 blev den udlånt<br />

til Skt. Nikolaj Kirke og er forblevet der. 166<br />

4) 1973, designet af arkitekt H. G. Skovgaard<br />

og udført af Selskabet for Kirkelig Kunst. Hagelen<br />

er af gul håndvævet helsilkebrokade fra Rom<br />

og har på ryggen broderet et stort Kristusmonogram,<br />

der flankeres af alfa og omega.<br />

5-8) Fire nyere hagler i liturgiske farver er i løbet<br />

af 1990’erne vævet af tekstilkunstneren Grethe<br />

Sørensen, Vamdrup.<br />

†Messehagler. 1637 reparerede Jakob skrædder<br />

to gamle hagler. 1646 købtes til en ny hagel bl.a.<br />

fire alen sort sied (fint uldstof) og 11 alen brede<br />

guldgaloner. ‘Krucifikset’ (et broderet korsfæstelsesbillede)<br />

genbrugtes fra en ældre hagel. 1663<br />

solgtes en gammel hagel til Almind Kirke (Brusk<br />

Hrd.). 15 Inventariet 1684 nævner foruden en ny<br />

messesærk to gamle, vel de samme som fandtes<br />

1697: En rødgul med sølvtråd til højtidsdagene,<br />

en tilsvarende ‘med guld i virket’ til søndagene og<br />

en grøn hagel til bededagene. Foruden den bevarede<br />

messehagel fra o. 1719 (nr. 3) modtog kirken<br />

1780 endnu en ‘gammel rød hagel’ fra Slotskirken.<br />

166 1794 kasseredes den gamle grønne hagel<br />

og en af de to rødgule. 15<br />

†Messeskjorter. 1720 skænkede Rasmus Nielsen<br />

Bech en netterdugs messeskjorte med sølvhage,<br />

og 1753 omtales en anden med sølvhager,<br />

skænket af salig Karen Olufsdatter; den var mærket<br />

med hendes initialer »KOD«, og hagernes<br />

vægt androg 3½ lod. 1838 var kun hagerne i behold.<br />

15<br />

Alterskranken er fra 1957 og skyldes arkitekt<br />

Helge Holm. 186 Den er halvcirkulær med spinkle<br />

messingbalustre og håndliste af teaktræ.<br />

†Alterskranker. 1633 leverede Søren Mortensen<br />

i Anst fem sivmåtter til at lægge omkring alteret<br />

‘når folk går til sakramente’. 1731 udførtes en ny<br />

‘skammel’ ved alteret med betræk af rødt klæde.<br />

1796 lagdes nyt gulv inden om alterets knæfald,<br />

ALTERTILBEHØR · DØBEFONTE M.M.<br />

683<br />

Fig. 81. Messehagel nr. 3, formentlig 1719, indtil 1780<br />

i Slotskirken på Koldinghus (s. 682). Foto AM 2007.<br />

– Chasuble, probably from 1719, until 1780 in the Castle<br />

Chapel at Koldinghus.<br />

der forhøjes og blev betrukket med nyt klæde, 15<br />

og 1833 skænkede købmand Jens Peter Wissing<br />

et rødt fløjlsbetræk til skranken (jf. s. 661). 52 En<br />

halvcirkulær alterskranke med drejede balustre<br />

fra o. 1850 ses på ældre fotografier (jf. fig. 28).<br />

En alterskammel, skænket af Jens Peter Wissing<br />

1833, er af fyrretræ og dækket af rødt fløjl med<br />

kantende guldfrynser. 167 Skamlen er konserveret<br />

2001.<br />

DØBEFONTE M.M.<br />

Døbefont (fig. 82), 1619, af grå sandsten, 102 cm<br />

høj, udført af Claus Lauritzen i Kolding. Fonten<br />

er formet som en svagt rektangulær pokal, 79×74<br />

cm, kummen med afskårne hjørner. Foden er<br />

profileret og skaftets sider smykket med relieffer<br />

af de fire evangelister med deres symboler. Evangelisterne<br />

sidder frontalt bag deres bord med op-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!