SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hagelen stammer fra Slotskirken, hvortil den<br />
formentlig er givet 1719 samtidig med alterklædet<br />
(jf. ovf.). Dens karakter af kongelig gave bestyrkes<br />
derved, at der kendes samtidige sidestykker<br />
fra slotskirkerne i Odense (Skt. Hans Kirke)<br />
(DK Odense 1363), Frederiksborg (DK Frborg<br />
1820), Frederiksberg (DK KbhBy 450) og Skanderborg<br />
(DK Århus 6207). 1780 blev den udlånt<br />
til Skt. Nikolaj Kirke og er forblevet der. 166<br />
4) 1973, designet af arkitekt H. G. Skovgaard<br />
og udført af Selskabet for Kirkelig Kunst. Hagelen<br />
er af gul håndvævet helsilkebrokade fra Rom<br />
og har på ryggen broderet et stort Kristusmonogram,<br />
der flankeres af alfa og omega.<br />
5-8) Fire nyere hagler i liturgiske farver er i løbet<br />
af 1990’erne vævet af tekstilkunstneren Grethe<br />
Sørensen, Vamdrup.<br />
†Messehagler. 1637 reparerede Jakob skrædder<br />
to gamle hagler. 1646 købtes til en ny hagel bl.a.<br />
fire alen sort sied (fint uldstof) og 11 alen brede<br />
guldgaloner. ‘Krucifikset’ (et broderet korsfæstelsesbillede)<br />
genbrugtes fra en ældre hagel. 1663<br />
solgtes en gammel hagel til Almind Kirke (Brusk<br />
Hrd.). 15 Inventariet 1684 nævner foruden en ny<br />
messesærk to gamle, vel de samme som fandtes<br />
1697: En rødgul med sølvtråd til højtidsdagene,<br />
en tilsvarende ‘med guld i virket’ til søndagene og<br />
en grøn hagel til bededagene. Foruden den bevarede<br />
messehagel fra o. 1719 (nr. 3) modtog kirken<br />
1780 endnu en ‘gammel rød hagel’ fra Slotskirken.<br />
166 1794 kasseredes den gamle grønne hagel<br />
og en af de to rødgule. 15<br />
†Messeskjorter. 1720 skænkede Rasmus Nielsen<br />
Bech en netterdugs messeskjorte med sølvhage,<br />
og 1753 omtales en anden med sølvhager,<br />
skænket af salig Karen Olufsdatter; den var mærket<br />
med hendes initialer »KOD«, og hagernes<br />
vægt androg 3½ lod. 1838 var kun hagerne i behold.<br />
15<br />
Alterskranken er fra 1957 og skyldes arkitekt<br />
Helge Holm. 186 Den er halvcirkulær med spinkle<br />
messingbalustre og håndliste af teaktræ.<br />
†Alterskranker. 1633 leverede Søren Mortensen<br />
i Anst fem sivmåtter til at lægge omkring alteret<br />
‘når folk går til sakramente’. 1731 udførtes en ny<br />
‘skammel’ ved alteret med betræk af rødt klæde.<br />
1796 lagdes nyt gulv inden om alterets knæfald,<br />
ALTERTILBEHØR · DØBEFONTE M.M.<br />
683<br />
Fig. 81. Messehagel nr. 3, formentlig 1719, indtil 1780<br />
i Slotskirken på Koldinghus (s. 682). Foto AM 2007.<br />
– Chasuble, probably from 1719, until 1780 in the Castle<br />
Chapel at Koldinghus.<br />
der forhøjes og blev betrukket med nyt klæde, 15<br />
og 1833 skænkede købmand Jens Peter Wissing<br />
et rødt fløjlsbetræk til skranken (jf. s. 661). 52 En<br />
halvcirkulær alterskranke med drejede balustre<br />
fra o. 1850 ses på ældre fotografier (jf. fig. 28).<br />
En alterskammel, skænket af Jens Peter Wissing<br />
1833, er af fyrretræ og dækket af rødt fløjl med<br />
kantende guldfrynser. 167 Skamlen er konserveret<br />
2001.<br />
DØBEFONTE M.M.<br />
Døbefont (fig. 82), 1619, af grå sandsten, 102 cm<br />
høj, udført af Claus Lauritzen i Kolding. Fonten<br />
er formet som en svagt rektangulær pokal, 79×74<br />
cm, kummen med afskårne hjørner. Foden er<br />
profileret og skaftets sider smykket med relieffer<br />
af de fire evangelister med deres symboler. Evangelisterne<br />
sidder frontalt bag deres bord med op-