SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

i koret’, 66 og her findes den stadig, indmuret i det
nuværende kors vestre pille, på østsiden.
9) (Fig. 147), o. 1625, over salig Svend Knvdsøn
»som glædelig hensoff i Herren« den 2. marts
1625. Sort marmoragtig kalksten, 56×56 cm,
med gylden, påmalet versalskrift. Under gravskriften
ses ved siderne små initialskjolde for den
afdøde (»SK«) og for den ikke omtalte hustru
(»KN« med det for kvinder karakteristiske Jesumonogram).
Over gravskriften er malet en velbevaret
fremstilling af Jesus på korset, der kantes
af et latinsk skriftsted: »Ioh. xv. v12. Hoc est præceptvm
mevm vt diligatis alii alios provt dilexi
vos. Ibid: v.13. Maiorem charitatem nvllus habet
qvam istam, vt qvispiam animam svam deponat
pro amicis svis« (Joh. 15,12: Dette er mit bud,
at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket
jer. Sammesteds v. 13: Større kærlighed har ingen
end den at sætte sit liv til for sine venner).
Epitafiet slutter sig i udformningen til Villads
Trellunds (nr. 6, 7, 8), men er ikke så raffineret og
sikkert udført. Da epitafiet også er noget yngre
end de af Trellund signerede, må det formodes
udført af en dygtig lokal efterligner. 300 1731
fandtes stenen ved siden af nr. 12 ved søndre sideskibs
østvæg, og 1848 havde det plads i korets
nordre sidemur. 66 Nu indmuret sammesteds i det
nuværende kor.
10) (Fig. 148), 1643, over Iens Rasmussen fordum
borger i Kolding i 30 år. Han levede i ægtestand
med Inger Nielsdatter i 26 år, †2. aug. 1618,
66 år gammel, »hannem til erlig amindelse hafver
hans forne efterleevende høstrv ladet denne monument
bekoste an(n)o D(omi)ni 1643«.
Kalkstensepitafium i bruskbarok med ottesidet
skriftfelt. Over selve gravskriftens let fordybede
og forgyldte versaler læses som overskrift »DS«
og derunder med gylden fraktur skriftstedet:
»Ioh xi 25-26 Jeg er opstandelsen oc Lifuet …«.
Skrifttavlen kantes af en bølgevulst og omkranses
af velhugget bruskværk. Heri ser man tre engle,
de to ved siderne, den tredje som et stort hoved
midt over skrifttavlen. Forneden har en lille
konsol båret kranium og knogler (nyligt stjålne),
mens der allernederst titter et djævelsk hoved
frem (fig. 149). Endelig krones epitafiet af den
opstandne Kristus, der hæver sin højre hånd vel-
EPITAFIER
739
Fig. 147. Epitafium nr. 9, o. 1625, over Svend Knudsen
og hans hustru »KN« (s. 739). Foto AM 2006. – Sepulchral
tablet no. 9, c. 1625, to Svend Knudsen and his wife
»KN«.
signende, mens den venstre nu har mistet sejrsfanen.
Denne figur er af hvidt marmor og må være
genbrugt fra en anden sammenhæng.
Bruskværket har rester af en original partiel
staffering med forgyldning og røde englekinder
på en bund, der nu fremtræder mørkegrå. Epitafiet
hænger nordligst på Søndre Kapels vestvæg,
formentlig dets oprindelige plads. 301
11) (Fig. 150), o. 1659, over Peder Udsen, fordum
rådmand, kirkeværge og handelsmand i
Colding, †1659, nu ‘her neden for begravet’ (jf.
†lukket begravelse nr. 3). Tavlen er opsat af hans
efterladte hustru Dorthe Peders Daater og hendes
børn ‘ham til en hæderlig amindelse’.
Epitafiet, der domineres af et stort fladrundbuet
malerifelt, mangler nu sit hængestykke, hvorpå
gravskriften må have været at læse; den kendes i
afskrifter. 302 Maleriet hviler på en halvrund plint
med flammelister og to kvindehoveder yderst.
Det kantes af brede fyldingspilastre med flammelister,
der foroven løber ud i arkadeformede
bruskmasker. Det forholdsvis spinkle bueslag består
af bølget bruskværk og krones af en konsol,
hvorpå tre ansigter med salighedssmil (de afdøde)
ser ned fra skyerne (fig. 151).