SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
724 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
Fig. 130-131. 130. Klokke nr. 2, Stormklokken, 1613, støbt af Adam Nielsen grydestøber i Kolding (s. 724). 131.<br />
Klokke nr. 3, Bønklokken, 1615, støbt af Adam Nielsen grydestøber i Kolding (s. 725). Foto AM 2007. – 130. Bell<br />
no. 2, the Storm Bell, 1613, cast by Adam Nielsen grydestøber (‘pot caster’) in Kolding. 131. Bell no. 3, the Prayer Bell, 1615,<br />
cast by Adam Nielsen grydestøber (‘pot caster’) in Kolding.<br />
(2,2×2,4 cm). Om halsen kanter dobbeltlister en<br />
indskrift med majuskler (fig. 134), hvis begyndelse<br />
må være markeret af et ligearmet kors. Hverken<br />
læsningen eller tolkningen er sikker. 274 Formentlig<br />
skal bogstaverne læses: »a i s e s u t f a u e<br />
t d s u«. Som det fremgår, har de i det væsentlige<br />
unciale former. Når nogle af dem står på hovedet<br />
eller er spejlvendte, kan det meget vel skyldes<br />
manglende læsefærdighed hos støberen; men det<br />
kan også hænge sammen med, at de pågældende<br />
bogstaver skal opfattes som forkortelsestegn.<br />
Under forudsætning af sådanne forkortelser<br />
har Fr. Orluf 1948 læst teksten som et lille vers,<br />
der taler til klokken og besværger, at malmens<br />
hårde stof (tin) under støbningen vil lade sig forene<br />
med kobberet, det vil sige, at støbningen vil<br />
lykkes: »a jur(e) es ut favet duru(m)« (af flydende<br />
gods er du, som det hårde forunder det). 275<br />
Uden kendskab til denne tolkning har den svenske<br />
klokkekender Mats Åmark 1960 forsøgt sig<br />
med et andet forslag, der forudsætter, at støberen<br />
ikke blot har vendt bogstaver forkert, men også at<br />
han har byttet om på dem: »Ihesvs te salvte(mus)«<br />
(Jesus, dig må vi hilse). 276 Klokken er ophængt i<br />
en vuggebom fra 1938.<br />
Af de to forslag må Fr. Orlufs være mest sandsynlig,<br />
bl.a. fordi denne læsning har sidestykker på<br />
andre klokker. 277 Muslingskallerne kan formodes<br />
at være aftryk af pilgrimsmærker fra apostlen Jakob<br />
den Ældres grav i Santiago i Nordspanien. 278<br />
Det må stå som en mulighed, at klokken har været<br />
indviet til ham.<br />
Klokken, der altså ikke er udført til kirken, bar<br />
allerede navnet ‘den svenske’, da den 1614 blev<br />
sendt fra København til Kolding. Derfor har den<br />
efter al sandsynlighed hørt hjemme i en svensk<br />
kirke, indtil den er blevet taget som krigsbytte i<br />
Kalmarkrigen. 279 1631 blev ‘skaglen’ på »Suensk«<br />
klokken repareret, og 1643 slog lynet ned i kirken<br />
og beskadigede den svenske klokke (jf. †tårnure).<br />
15 1769 nævner Danske Atlas den såkaldte<br />
Svenskeklokke og dens ‘munkebogstaver’. 60<br />
2) (Fig. 130), 1613, Stormklokken, støbt på kirkens<br />
bekostning af Adam Nielsen grydestøber,<br />
tvær mål 115 cm. Om halsen har klokken en lang<br />
profilkantet versalindskrift, hvoraf begyndelsen er<br />
på latin: »Coelvm et terra transibvnt, verbvm Domini<br />
manet in æternvm. Si Devs pro nobis qvis<br />
contra nos (himmel og jord skal forgå, Guds ord<br />
forbliver evindeligt. Hvis Gud er med os, hvem
Change language