SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

lev truffet i løbet af sommeren 1886. 16 Herefter
har kirken kun én hovedindgang, nemlig en portal
i tårnets vestside. Sakristiet fik nye åbninger og
nyt halvtag, men blev indvendig ladt urørt.
Efter ombygningen fremtræder kirken overalt
i en dragt af røde munkesten, der rejser sig over en
fornyet granitsokkel med skråkant. Facaderne i skib
og kapeller er mestendels nye, idet Søndre Kapel
dog som nævnt efter afbankning af gammel puds
har bevaret store partier af middelalderligt murværk,
ligesom der i skibets nordside indgår dele af
barokkirkens mur (munkesten i krydsskifte).
Indvendig er korets højtsiddende hvælv, som
foreslået af Storck, muret som replikker af de
gamle. Med den nye, høje og spidse korbue er der
skabt umiddelbar kontakt mellem kor og skib, og
indsynet til altertavlen lettes af, at korets gulv er
hævet med tre trin.
TÅRNET (fig. 13) er i sin nye skikkelse og med
sit imposante spir helt klædt i Storcks dragt. Ved
ombygningen og forhøjelsen af det gamle tårn
(jf. s. 621) fulgte Vilhelm Ahlmann 1886 samvittighedsfuldt
sin lærermesters tegninger (jf. fig.
46-47), der kun er afveget på mindre punkter:
Den foreslåede kløverbladsfrise er som på den
øvrige bygning erstattet af en trappefrise, og til
en markering af de nye etager er facaderne midtvejs
forsynet med endnu en bæltegesims. Inden
forhøjelsen blev murene nedtaget indtil bunden
af øverste etage (det tidligere klokkestokværk),
og herover er opført en ny mellemetage og
over denne et højt klokkestokværk. Facaderne
er overalt (også på trappehuset) skalmuret med
røde sten, og ved de vestre hjørner er opført høje,
diagonalt stillede stræbepiller, der når næsten til
den nye klokkeetage. Det nye tårn måler 28 m til
murkronen mod det gamle tårns kun 19 m. Med
spiret er tårnet nu i alt 53 m højt.
Kirkens hovedindgang i tårnets vestside er
udformet som en spidsbuet, mangefalset portal.
Den øvre mellemetage indeholder kirkens urværk,
der til de tre sider har store runde urskiver
(jf. s. 722). Klokkestokværket, der hæver sig frit
over kirkens rygning, har til alle sider tvillingglamhuller
i et spidsbuet, falset spejl. De flankeres
foroven af cirkelblændinger med pudset bund, sva-
Danmarks Kirker, Vejle
OMBYGNINGEN 1885-86 OG TIDEN HEREFTER
653
rende til runde blændinger øverst i kapellernes
gavle.
Det slanke, ottekantede og kobbertækte spir er
over tagfoden forsynet med små firsidede hjørnespir,
der indgår som en del af spirkonstruktionen.
Midtvejs brydes spirets flader af fire små
‘kviste’, hvis gavlspidser ligesom hjørnespirenes
er afsluttet med kugler. Selve spiret afsluttes med
en stang, 5 m høj, der over en stor kugle og en
vindfløj krones af et kors.
Med det ombyggede tårn fik kirken ‘et udseende,
som byen kunne være bekendt’. 154 Det
er som det lidt yngre tårn ved Vejle Skt. Nikolaj
Kirke (jf. s. 108-09) inspireret af tysk arkitektur,
der i disse år tjente som forbillede for danske arkitekter.
155
KIRKEN EFTER 1886
I det ydre fremtræder kirken i dag stort set i den
skikkelse, den fik 1886, idet der dog 1932 og 1957
er tilføjet hhv. et ligkapel og et venteværelse ved
korets og tårnets nordside (jf. ndf.). Der er indlagt
elektrisk lys 1899, og 1908 blev kirkens første varmeanlæg
i Søndre Kapel (fra 1874) afløst af et nyt
med fyrkælder under Nordre Kapel. 1950 færdiggjorde
man nye glasmalerier i korets store vinduer,
efter at †glasmosaikker var blevet delvist ødelagt
ved bombesprængning 1945 (jf. s. 656). I sakristiet
er 1969 indrettet et toilet og opsat et tømret vindfang
inden for yderdøren (ar kitekt Helge Holm).
Ved en hovedrestaurering 1975-77 ved arkitekt
Rolf Graae fik kirken gulvvarme og en gulvbelægning
af Ølandsfliser. 92
LIGKAPELLET i hjørnet mellem koret og Nordre
Kapel (jf. fig. 50) er opført 1932 efter tegning
af arkitekt Ernst Petersen. Den lille tilbygning
er af teglsten i munkestensstørrelse og dækket
af et halvtag. Rummet, der har fladt loft, får lys
gennem et vindue i øst, og der er adgang via en
fløjdør i nord. I muren over denne er indsat en
indskrifttavle fra 1591, der oprindelig har siddet i
det nedbrudte †benhus (jf. s. 630 og fig. 37). Ved
opførelsen af ligkapellet, der nu bruges som oplagringsrum,
sløjfedes et vindue i korets nordside
og ét i kapellets østside.
41