SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
672 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
Ierem: 33(,6)« (Se, jeg giver dem lægedom og<br />
sundhed …), »Ipse infirmitates nostras accepit<br />
… Matth: 8(,17)« (Han tog vore svagheder på<br />
sig …).<br />
Endelig findes i postamentets felter følgende<br />
skriftsteder, der er anført både på latin og dansk<br />
med henblik på altergangen. I det øvre: »Diliges<br />
Dominv(m) Devm ex toto corde tuo … Matt:<br />
2(,37). Du skalt elske Gud din Herre …«. »Probet<br />
se ipsvm … 1. Cor: 11(,28-29). Hvert menneske<br />
skal prøffue sig selv …«. I det nedre: »Verbvm<br />
Domini manet in æternum. Herrens Ord bliffuer<br />
evindelige. 1, Pet. Cap. 1«.<br />
Bag på altertavlens postament er indskåret en<br />
række initialer, skjolde m.m., hovedsagelig fra<br />
1600-tallet. 176<br />
Caspar Markdanners iøjnefaldende markeringer<br />
på altertavlen giver den karakter af en personlig<br />
manifestation og bekendelse fra hans side.<br />
Særlig bemærkelsesværdigt ved tavlen er de tre<br />
store malerier, hvis gengivelse af Hendrick Goltzius’<br />
stik danner en omfattende allegorisk indgang<br />
til frelsesværket og en udførlig rettesnor<br />
for altergæsten. 177 Afhængigheden af Goltzius’<br />
stik er tidligst påvist 1950 af Svend Zachariassen,<br />
der kunne henvise til, at de samme stik findes<br />
anvendt på den vældige altertavle fra 1595-98<br />
i Flensborgs Mariakirke. 178 Da denne altertavle<br />
er yngre end Koldings, kan konceptet altså ikke<br />
være hentet i Flensborg. 179 Og meget taler for, at<br />
det er udtænkt lokalt i kredsen omkring Caspar<br />
Markdanner og Skt. Nikolaj Kirke, hvis daværende<br />
præst, Anders Dallin, senere biskop i Oslo,<br />
må have været en markant og lærd person. 180 Et<br />
bud på malerens identitet kunne være den Hans<br />
Kjær (Paludanus), der på sit lille epitafium (nr. 6)<br />
kaldes ‘kongelig majestæts maler’. 181<br />
Allerede i 1600-tallet melder regnskaberne om<br />
opfriskninger og småreparationer. 1610 arbejdede<br />
‘Balzer maler’ på altertavlen, 1638 stafferede<br />
Anders maler alteret, og 1695 udstafferede man<br />
både alteret og den daværende orgelfacade. 1739<br />
blev altertavlen renoveret og opmalet af Poul<br />
Steffensen, der bl.a. brugte 8 bøger med ægte<br />
guld og en bog med ægte sølv. 1838 gav Jens<br />
Peter Wissing (jf. s. 661) kirken 100 rdlr. med den<br />
betingelse, at beløbet skulle anvendes til minde<br />
om giveren af altertavlen og til forskønnelse af<br />
kirken. Ifølge overslag af maler Fr. Dyring samme<br />
år kunne der inden for donationens ramme ske<br />
opmaling med forgyldning af altertavlen ‘i samme<br />
smag som prædikestolen og dåbskronen’. Det<br />
fandtes ønskeligt, om ‘korsdøren samt statuerne<br />
af evangelisterne’ kunne opmales og forgyldes<br />
ved samme lejlighed, hvilket ville kunne ske inden<br />
for beløbet. 52<br />
Ved altertavlens store restaurering 1893 fjernede<br />
Magnus-Petersen først træværkets ‘skæmmende<br />
oliefarve’ (fra 1838), hvori der sine steder<br />
var strøet sand for at få overfladen til at ligne sten.<br />
Herved fremkom der overalt ‘spor af oprindelige<br />
farver med guld og sølv’, som blev ‘opmalet og<br />
nøje gengivet’, lige som de blev foreviget på en<br />
akvareltegning (fig. 65). Bl.a. var det nødvendigt<br />
at forny hjelmtegnet på Caspar Markdanners våben<br />
og rekonstruere dets heraldiske farver.<br />
Indskrifterne og malerierne fandt restaurator i<br />
det væsentlige oprindelige, idet de havde været<br />
sparet ved overmalingerne. Her kunne han nøjes<br />
med at fjerne forskellige yngre farver og fernis<br />
samt udbedre småskader. Bortset fra midtmaleriets<br />
ovale strålekrans omkring den opstandne<br />
Kristus, som Magnus-Petersen ved en misforståelse<br />
kom til at fjerne (jf. ovf.), står tavlen nu i<br />
væsentlig grad i sin originale skikkelse.<br />
Kirkens ældre *altertavle er formentlig identisk<br />
med en stor sengotisk fløjaltertavle fra o. 1475,<br />
der nu findes i Egtved Kirke (Jerlev Hrd.), og som<br />
synes lovlig stor til denne kirkes kor. 165 Udover<br />
størrelsen er et væsentligt argument for tavlens<br />
tilhørsforhold til Kolding, at den i midtskabet,<br />
flankerende en Korsfæstelsesscene, har figurer af<br />
netop de fire udvalgte helgener, Skt. Jørgen, Skt.<br />
Olav, Skt. Nikolaj og Skt. Anna Selvtredje, som<br />
findes på de udskårne gavle fra Skt. Nikolaj Kirkes<br />
korstole fra 1520 (jf. ndf. med fig. 103). Der<br />
er øjensynligt tale om Kolding-kirkens særlige<br />
værnehelgener. Altertavlen beskrives nærmere<br />
under Egtved Kirke.<br />
Fig. 65. Altertavle 1589, rekonstruktion med angivelse<br />
af originale farver (s. 672). 1:30. Akvareltegning ved<br />
Magnus-Petersen 1893. – Altarpiece, 1589, reconstruction<br />
indicating original colours.
Change language