SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

730 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Tavlen fandtes i 1700-tallet i korets nordside
over rektors stol, ‘hvilken også er kapellanens
skriftestol’. 289 1848 var den flyttet til den søndre
kormur, hvor den også er indmuret i det nuværende
kor.
2) (Fig. 137), 1595, over (Christian Markdanner,
søn af lensmanden Caspar Markdanner og
Sofie Oldeland, †14 måneder gammel, jf. gravsten
nr. 7). Det interessante epitafium med allegorisk
maleri bærer noget præg af en restaurering
1893. Opbygningen er arkitektonisk med
storfeltet flankeret af toskanske søjler, hvis prydbælter
har en dekoration af lodrette vulster. Under
søjlerne har postamentet fremspring med
beslagværk, mens hængestykket udgøres af en
rulleværkskartouche med årstallet »1595«. De
tilsvarende vinger er smalle, og frisen brydes af
bøjler med småbosser. Gesimsen er halvrund, og
den lave topgavl ledsages af tandsnit og tre små
drejede spir.
Det veludførte og ret velbevarede maleri, i
o lie på træ, viser en engel, der står med forkrænkelighedssymboler,
halvt bortvendt, men
med ansigtet drejet imod beskueren. Højre fod
hviler på et dødningehoved, venstre hånd holder
en nedadvendt fakkel, mens højre hånd løfter et
timeglas højt i vejret. Englen står på en lille forhøjning,
bag hvilken der udbreder sig et bjergrigt
kystlandskab med en by og romerske ruiner
i mellemgrunden. I de øvre hjørner er der
medaljoner med våbner for Caspar Markdanner
(tv.) og Sofie Oldeland, hvorimellem læses versalerne:
»Memento mori« (Husk, du skal dø).
Tilsvarende er der nederst på billedet malet en
lille kartouche med de ligeledes forgyldte versaler:
»Hodie mihi, cras tibi« (i dag mig, i morgen
dig).
Stafferingen i øvrigt er fra restaureringen 1893,
delvis efter ældre spor og let afstemt 1939. Fremtrædende
er en brun, hertil to grå og en lysegrøn,
der suppleres af rødt, blåt, sølv og guld. Indskrifterne,
der står forgyldte på sort bund, er oprindelige,
men fremtræder stærkt opmalede.
I topgavlen er malet et Jesumonogram, i frisen
et tysk skriftsted med frakturskrift: »Daß wir so
vergehen, machet dein Zorn, denn unser Mißethat
stellestu für dich. Darumb faren alle unsere
Tage dahin. Psalm 90(,7-9)« (Din vrede gør, at vi
således forgår, for vor misgerning stiller du dig for
øje, derfor glider alle vore dage bort). 290 I postamentet
læses en latinsk versalindskrift:
»Picturam quoties hanc adspicis, optime lector
Te toties vitreum noveris esse globum
Instabilis pulvis vita est properantis imago:
Ille fugit, veluti unda caduca fugit,
Vita caduca fugit, ceu missa sagitta per auras
Contingit metam, quo volat ipsa, suam.
Mors certa est, incerta dies, hora agnita nulli,
Extremam quare quamlibet esse puta«.
(Så ofte som du, gode læser, ser på dette billede,
vil du vide, at du er et skinnende glar. Det
ustadige støv er et billede på det flygtige liv. Det
flygter, som den forgængelige bølge flygter. Det
forgængelige liv flygter som en pil, der er skudt
af sted gennem luften og rammer sit mål, hvor
den end flyver. Døden er vis, dagen uvis, ingen
kender timen. Derfor betragt enhver time som
den sidste). 291
Lensmandsparrets våbener og årstallet 1595 må
vise, at epitafiet er sat over deres søn Christian,
der døde dette år. 1731 kunne Jacob Ørsted citere
alle epitafiets indskrifter og nævne dets plads
nord for kordøren, dvs. på østvæggen af nordre
sideskib. 1848 var den vidtløftige latinske indskrift
blevet overmalet, idet den ikke længere
var at læse. 66 En nymaling fandt sted o. 1850, og
1893 en større istandsættelse. Epitafiet skal inden
da have været i en ynkelig forfatning, løsnet i alle
sammenføjninger, lige som dets to søjler ‘stod
skævt og faldefærdigt’. Alt blev nu ‘sammenføjet’
og nymalet, angiveligt efter ‘oprindelige farver,
som delvis kom til syne’. Ved en istandsættelse
1939 kunne det endelig iagttages, at indskrifterne
dækkede over originale med samme ordlyd. Af
originale farver var der derimod beskedne spor,
idet alt åbenbart havde været afrenset. 292 Epitafiet,
der endnu 1939 hang på sin gamle plads, hænger
nu vestligt på korets nordvæg.
Fig. 137. Epitafium nr. 2, 1595, over Christian Markdanner,
søn af lensmanden Caspar Markdanner og Sofie
Oldeland (s. 730). Foto AM 2006. – Sepulchral tablet
no. 2, 1595, to Christian Markdanner, son of Lord Lieutenant
Caspar Markdanner and Sofie Oldeland.