30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DEN MIDDELALDERLIGE TEGLSTENS<strong>KIRKE</strong><br />

Fig. 19. Middelalderkirkens vestgavl 1:200. Forslag til rekonstruktion ved NJP, tegnet af MN 2007. – West gable of<br />

the medieval church. Reconstruction.<br />

Materialer og teknik. De bevarede partier af murene<br />

viser, at bygningen var opført af munkesten,<br />

lagt i munkeskifte. Murenes tykkelse ved det sydvestre<br />

hjørne er 1,2 m, mens barokkirkens langmure<br />

er noget tyndere, kun 0,9 m. De tilbageværende<br />

vægge står pudsede og hvidtede, og desværre<br />

er også gavltrekanten, der tidligere stod i blank<br />

mur, nu dækket med mørtel og hvidtekalk. En del<br />

gamle munkesten er genbrugt i den nuværende<br />

kirke, således i nordfacaden, mens Samuel Zimmermann<br />

i øvrigt har brugt de mindre flensborgsten.<br />

Også i tagrummets arkadeovermure ses store<br />

teglsten, der må stamme fra den gamle bygning.<br />

Udvendig hævede teglstensmurene sig over en<br />

granitsokkel med hulkant (fig. 25), hvoraf et lille<br />

afsnit (to stenkvadre) som nævnt er bevaret under<br />

vestmuren. Soklen er 54 cm høj og har en forholdsvis<br />

stejl hulkel. Underkanten, der må have<br />

svaret omtrent til det daværende terræn, ligger i<br />

dag godt 40 cm under tårnrummets (og skibets)<br />

gulv og viser, at det gamle gulvniveau må have<br />

været noget lavere end nu. Granitsoklen under<br />

den nuværende kirke er fornyet 1885-86, men<br />

man har formodentlig i 1750’erne i vid udstræk-<br />

611<br />

ning genanvendt de middelalderlige sokkelsten<br />

under barokbygningen (sml. opmålingerne 1881,<br />

fig. 16a).<br />

Ydre. Om facadernes opbygning og udstyr kan<br />

næsten intet siges, dog giver det bevarede parti af<br />

den blændingsprydede vestgavl (jf. ndf.) indtryk<br />

af et civiliseret byggeri, der kan have indeholdt<br />

fine detaljer. Vi ved således intet om facadernes<br />

mulige inddeling og gesims. Barokbygningen har<br />

ved sydsiden overtaget tre støttepiller fra den tidligere<br />

bygning, men disse kan meget vel have været<br />

senere tilføjelser. Sydkapellets mure slutter sig<br />

til to piller, hvoraf den østre har været i to afsæt<br />

(jf. spor i væggen), og ved skibets sydvesthjørne<br />

er i stærk ombygget tilstand bevaret en senere<br />

forhøjet, diagonalt stillet pille.<br />

†Døre. Bygningen har haft en adgangsdør vestligt<br />

i hver langside. De to døre omtales gentagne<br />

gange i de skriftlige kilder i 16-1700-tallet og blev<br />

opretholdt ved ombygningen i 1750’erne. De<br />

har efter alt at dømme haft samme plads som barokkirkens<br />

døre, der var i brug indtil 1885, dvs.<br />

vestligst i tredje fag. 96 Foruden disse to døre kan<br />

kirken meget vel have haft en vestportal, centralt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!