SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DEN MIDDELALDERLIGE TEGLSTENS<strong>KIRKE</strong><br />
Fig. 19. Middelalderkirkens vestgavl 1:200. Forslag til rekonstruktion ved NJP, tegnet af MN 2007. – West gable of<br />
the medieval church. Reconstruction.<br />
Materialer og teknik. De bevarede partier af murene<br />
viser, at bygningen var opført af munkesten,<br />
lagt i munkeskifte. Murenes tykkelse ved det sydvestre<br />
hjørne er 1,2 m, mens barokkirkens langmure<br />
er noget tyndere, kun 0,9 m. De tilbageværende<br />
vægge står pudsede og hvidtede, og desværre<br />
er også gavltrekanten, der tidligere stod i blank<br />
mur, nu dækket med mørtel og hvidtekalk. En del<br />
gamle munkesten er genbrugt i den nuværende<br />
kirke, således i nordfacaden, mens Samuel Zimmermann<br />
i øvrigt har brugt de mindre flensborgsten.<br />
Også i tagrummets arkadeovermure ses store<br />
teglsten, der må stamme fra den gamle bygning.<br />
Udvendig hævede teglstensmurene sig over en<br />
granitsokkel med hulkant (fig. 25), hvoraf et lille<br />
afsnit (to stenkvadre) som nævnt er bevaret under<br />
vestmuren. Soklen er 54 cm høj og har en forholdsvis<br />
stejl hulkel. Underkanten, der må have<br />
svaret omtrent til det daværende terræn, ligger i<br />
dag godt 40 cm under tårnrummets (og skibets)<br />
gulv og viser, at det gamle gulvniveau må have<br />
været noget lavere end nu. Granitsoklen under<br />
den nuværende kirke er fornyet 1885-86, men<br />
man har formodentlig i 1750’erne i vid udstræk-<br />
611<br />
ning genanvendt de middelalderlige sokkelsten<br />
under barokbygningen (sml. opmålingerne 1881,<br />
fig. 16a).<br />
Ydre. Om facadernes opbygning og udstyr kan<br />
næsten intet siges, dog giver det bevarede parti af<br />
den blændingsprydede vestgavl (jf. ndf.) indtryk<br />
af et civiliseret byggeri, der kan have indeholdt<br />
fine detaljer. Vi ved således intet om facadernes<br />
mulige inddeling og gesims. Barokbygningen har<br />
ved sydsiden overtaget tre støttepiller fra den tidligere<br />
bygning, men disse kan meget vel have været<br />
senere tilføjelser. Sydkapellets mure slutter sig<br />
til to piller, hvoraf den østre har været i to afsæt<br />
(jf. spor i væggen), og ved skibets sydvesthjørne<br />
er i stærk ombygget tilstand bevaret en senere<br />
forhøjet, diagonalt stillet pille.<br />
†Døre. Bygningen har haft en adgangsdør vestligt<br />
i hver langside. De to døre omtales gentagne<br />
gange i de skriftlige kilder i 16-1700-tallet og blev<br />
opretholdt ved ombygningen i 1750’erne. De<br />
har efter alt at dømme haft samme plads som barokkirkens<br />
døre, der var i brug indtil 1885, dvs.<br />
vestligst i tredje fag. 96 Foruden disse to døre kan<br />
kirken meget vel have haft en vestportal, centralt