SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
638 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
dericia for at bese Trinitatis Kirkes loft, som de<br />
imidlertid fandt ‘uanselig og vansirlig både i indretning<br />
og tilstand’. Tilmed mente de, at det ville<br />
være umuligt at bygge lignende træhvælv i Kolding<br />
på grund af kirkens ‘ulige størrelse og ulige<br />
skikkelse’. Denne gang lod stiftsøvrigheden sig<br />
overbevise, og 30. okt. 1754 blev der givet tilladelse<br />
til, at man kunne lade kirken overhvælve. 139<br />
Arbejdet 1755-57. I løbet af sommeren 1755<br />
rejste murene sig i højden, bygningen kom under<br />
tag, og det tredelte skib blev sammen med de to<br />
kapeller dækket af 15 nye fag hvælv. Dette fremgår<br />
af en kontrakt af 8. dec. 1755, som byen indgik<br />
med Zimmermann. 140 Kontrakten indledes med<br />
en detaljeret beskrivelse af de arbejder, der ‘ved<br />
Guds bistand’ da allerede var udført. Kirkens nye<br />
mure var ført op til en højde svarende til murene<br />
i Søndre Kapel, der som nævnt (jf. s. 623) rakte<br />
noget højere end middelalderkirkens sidemure<br />
og dermed blev bestemmende for højden i den<br />
nye kirke. De nye tage over skib, kapeller og sakristi<br />
stod alle med helvalm, idet også gavlen over<br />
skibets østende var afløst af et afvalmet tag. Her<br />
havde man fornyet hele muren ‘imellem kirken<br />
og koret’ (triumfmuren med korbuen), i hvilken<br />
forbindelse man også havde måttet ommure korets<br />
vestre hvælvkappe.<br />
I kontrakten aftalte man herefter færdiggørelsen<br />
af arbejdet på kirken. I det nybyggede skib<br />
og de ombyggede kapeller skulle vægge, piller<br />
og hvælv pudses, og samtidig skulle også korets<br />
indre og tårnrummet repareres. Udvendig skulle<br />
gesimserne og vinduernes rundbuede stik færdiggøres<br />
og alle facader pudses og afskures med<br />
mursten. I Søndre Kapel, hvor det gamle murværk<br />
var bevaret, skulle rådne mursten på syd- og<br />
vestsiden udhugges og fornyes. I skibets sydside<br />
ønskede man en støttepille ved †våbenhuset fjernet,<br />
mens andre gamle støttepiller (i hjørnet mod<br />
Søndre Kapel, ved skibets sydvesthjørne og ved<br />
trappehuset) skulle repareres og forsynes med<br />
gesimser. Hertil kom udvendige reparationer på<br />
kor, sakristi og tårn. I koret var det nødvendigt<br />
at nymure et parti af nordsiden, der buede ud på<br />
grund af hvælvenes tryk, og også korets støttepiller<br />
skulle forsynes med gesimser og dækkes med<br />
tagsten. I tårnet skulle facaderne sættes i stand<br />
og de kamtakkede gavle fornys. Det aftaltes, at<br />
Zimmermanns honorar skulle udbetales i rater,<br />
efterhånden som arbejdet blev færdigt, først det<br />
indvendige, så det udvendige og til slut, når også<br />
arbejdet på tårnet var afsluttet, resten af beløbet.<br />
I december 1755 blev Hans Jepsen betalt for<br />
at nedtage »Gewelbtskiverne« (vel skabelonerne<br />
under hvælvbuerne) og i marts 1756 for at fjerne<br />
»Hovedburet« (stilladset?) under hvælvingerne.<br />
Samme år nedbrød man ‘den rådne mur’ mellem<br />
kor og sakristi og nedtog †våbenhuset foran<br />
syddøren (jf. s. 630). Glarmester Nicolai Primon<br />
leverede 1756-57 nye vinduer til hele kirken, idet<br />
ikke blot skibet og kapellerne fik nye vinduer,<br />
men også koret (fem mindre), sakristiet (et større<br />
og et mindre) og tårnet. Efterhånden som murerne<br />
blev færdige, kom også snedkerne i arbejde.<br />
I juni 1756 var man så vidt fremme, at krucifikset<br />
og prædikestolshimlen kunne genopsættes, og<br />
den følgende måned fik snedkerne Mikkel, Jens<br />
og Joakim deres første afdrag på nye stole. 1757<br />
blev det øvrige inventar og gravminderne bragt<br />
tilbage, de nye stolestader kom på plads, og samtidig<br />
kunne man afprøve det nye orgel. 123<br />
Regnskabet redegør i detaljer for indkøbet af<br />
materialer og udgifter til håndværkere, for så vidt<br />
at disse ikke var omfattet af Zimmermanns entreprise.<br />
Store mængder mursten, ‘gesimssten’ og<br />
tagsten kom fra Holdnæs teglværk ved Flensborg.<br />
I december 1753 betaltes for en skibsladning<br />
tømmer fra Stettin, der altså med rette kan betegnes<br />
som ‘pommersk fyr’. 123<br />
Samuel Zimmermanns arbejder ‘på Kolding<br />
dels nye, dels reparerede sognekirke’ godkendtes<br />
ved et afleveringssyn 7. januar 1758. Det blev foretaget<br />
af Cornelius Hansen og Johan Bardewick,<br />
som repræsenterede murermesterlavet i Fredericia.<br />
De to mestre sammenholdt det færdige resultat<br />
med kontrakten af 8. dec. 1755 og fandt, at alt<br />
bortset fra et par ubetydelige mangler var i ‘alle<br />
måde fuldført og i stand bragt’. 141 Ved kirkens<br />
genindvielse fire dage senere, 11. januar 1758, prædikede<br />
biskop H. A. Brorson over Matt. 21,12-16<br />
(tempelrensningen). Han havde i dagens anledning<br />
selv forfattet en ‘arie’, som fremførtes med<br />
musik, 142 og ifølge regnskabet optrådte også garnisonen<br />
med pauker og fem trompeter. 123
Change language