SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

5). Fra Peder Tomasen i Flensborg modtog man
1639 400 gulvfliser til korets gulv (‘altergulvet’).
Gangene i skib og kor, undtagen ‘den brede tværgang’,
blev 1733 repareret af murermester Ewald
Wichmann. Efter begravelsernes ophør 1805
blev de åbne begravelser efterhånden fyldt op
med jord og belagt med fliser. Gulvet i koret blev
1861 lagt med ‘hvide og blå’ fliser. 15 De lå, indtil
gulvet 1886 blev forhøjet i forbindelse med korets
ombygning.
TAGVÆRKERNE over kirke og tårn er alle af
fyr og fornyet i takt med kirkens nybygning og
ombygning 1753-58 og 1886. Skibets store tagkonstruktion,
der hviler på de langsgående arkadeovermure,
er som nævnt af pommersk fyr, indkøbt
i Stetin 1753 (jf. s. 638). Heri ses endnu den
skrå tagflade, der indtil 1886 dannede afslutning
mod øst, og hvortil tagværket over det forhøjede
kor nu slutter sig.
Det middelalderlige †tagværk over det nedbrudte
skib har efterladt et aftryk i tårnets østmur (der
er en fortykkelse af skibets gamle vestgavl). Tagsporet
viser, at det store sadeltag har været af en
konstruktion med krydsende bånd (jf. fig. 24 og s.
616). I skibets nuværende tagværk, fra 1750’erne,
består de øverste hanebjælker (i alt 19 korte tømmerstykker)
af genanvendt egetømmer, der må være
udskåret af spærene fra et ældre †tagværk. Dette
tømmers fældningsår er dendrokronologisk dateret
til o. 1555 (jf. ndf.), og det pågældende tagværk
må altså være lagt op kort tid efter. Tappede og
bladede samlinger i det genbrugte egetømmer (fig.
228) synes at vise, at også dette tagværk har haft
krydsbånd.
TAGBEKLÆDNING. Tagene dækkes overalt af
vingetegl, undtaget tårnet, der er tækket med
kobber.
OMBYGNINGEN 1885-86 OG TIDEN HEREFTER
655
Regnskaberne omtaler i ældre tid gentagne fornyelser
af tegltagene og af de skotrender af bly, der
fandtes mellem skibet og de to kapeller og mellem
sakristiet og Søndre Kapel. I forbindelse med
en større udskiftning af tagene 1591-92 blev der
indkøbt 9.000 tagsten og dertil 300 ‘blege sten’,
som blev glaseret af Lykke (Lydike) pottemager,
før ‘de kom på kirken’ (jf. gravflise nr. 5). 156 De
glaserede sten har formodentlig været brugt til
at danne mønstre i tagbelægningen. Således ses på
Resens prospekt 1677 (jf. fig. 5) et stort kors på
skibets søndre tagflade. 1624 solgtes 400 ‘hule sten’
(munke og nonner), som havde ligget på koret.
OPVARMNING. Kirkens varmeinstallation med
radiatorer langs væggene er siden 1953 tilsluttet
byens fjernvarmesystem. Ved restaureringen
1975-77 blev varmeledningerne nedlagt i kanaler
i gulvene.
†Opvarmning. Kirkens ældste varmeanlæg fra
1874 bestod af to ovne i Søndre Kapel og var en
gave af stadshauptmand J. S. Borch, Kolding. Det
blev leveret af fabrikant Schuldt i Altona og valgtes
af kirkeinspektionen, efter at man havde beset
et lignende anlæg i Mariakirken i Flensborg.
Efter opsætningen blev apparaterne bronzeret,
og der anbragtes en inskription med donators
navn. 16 For at kamuflere skorstenen blev kapellet
1876 forsynet med en ny gavltrekant (jf. s. 625).
Anlægget afløstes 1908 af et nyt med fyrkælder
under Nordre Kapel (arkitekt Andreas Hagerup),
der fungerede indtil 1953.
DENDROKRONOLOGISK UNDERSØGEL-
SE. En analyse 2007 ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Undersøgelser af egetømmer,
genanvendt som hanebånd i skibets tagværk (jf.
ovf.), gav som resultat, at de pågældende træer er
fældet o. 1555. 157
41*