SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

632 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
OVERSIGT. Kirken blev i 1750’erne totalt ombygget
i barokstil, så kun det gamle †kor og tårnet forblev
uændret (jf. fig. 14c). Dette omfattende arbejde blev få
år senere (1769) meget præcist opsummeret i Danske
Atlas:
‘Formedelst brøstfældighed blev (kirken) fra 1751 til
1756 så godt som af nyt ombygget, og intet blev stående
uden tårnet, koret og sakristiet, som tillige blev
repareret, samt de tvende kapellers mure forhøjede.
Alle piller og den nørre mur (blev) i grunden afbrudte
og nye opmurede, den søndre mur også næsten nedbrudt
og med de andre mure og piller således forhøjet,
at hvælvingerne blev 4 à 5 alen (2,5 til 3 m) højere
end tilforn. Kirken blev da med nyt sparværk af bedste
pommerske tømmer forsynet, og beholdt samme
længde og bredde som før med 4 rader nye stole, og de
trende gange med gamle ligstene belagte’. 60
Ved ombygningen, der reelt var en fornyelse af hele
det tredelte skib og til dels også af kapellerne, fik kirken
sit nuværende barokprægede rum. Grundplanen
forblev den samme, men den forhøjede bygning kom
i det ydre til at fremtræde med pudsede, lisendelte facader
og afvalmede gavle. Arbejdet var forberedt 1750-
52 ved syn og overslag, udarbejdet af bygmestrene Cay
Stallknecht og Cornelius Hansen, men blev (fra 1753) udført
under ledelse af den tyskfødte Samuel Zimmermann.
Som udgangspunkt var det hans opgave at genopføre
kirken i dens gamle skikkelse, men med flade trælofter
over skib og kapeller. Først da den gamle kirke var
revet ned og nye fundamenter var lagt ud, fremtvang
han og kirkens ledelse en ændring af de lagte planer til
fordel for murede hvælv.
Kolding fik hermed en af Jyllands få større barokkirker.
I det lyse rum kommer 1700-tallets formsprog
navnlig til udtryk i de svære, falsede hvælvpiller, hvis
sokler er synlige over stolestaderne, og hvis rigt profilerede
kapitæler giver indtryk af vældig styrke. Samme
oplevelse kunne den besøgende før 1863 få i Viborg
Domkirke i dennes barokke periode efter Claus Stallknechts
genopbygning af den brændte kirke 1726-29.
Skibets og kapellernes nybygning gav som nævnt
kirken det hvælvede rum, der stadig er dens særkende.
Udvendig er baroktidens pudsede faca der
afrenset 1885-86 og i stor udstrækning forsynet
med en ny skal af store, røde sten. Samme år er
BAROKKIRKEN
KIRKENS NYBYGNING OG FORHØJELSE 1753-58
vinduernes form ændret fra rundbue til spidsbue
og de to døre tilmuret.
Hovedskibet og de smallere sideskibe er ved
kraftige piller delt i fire fag, hvoraf de tre østre
svarer til bredden af de to kapeller, mens det vestre
kun udgør et halvt fag. Opdelingen er genspejlet i
bygningens ydre, hvor hvert fag optages af to vinduer,
mens det smalle vestre fag kun har et vindue.
Ved nybyggeriet blev tagryggen trukket et stykke
mod nord, så den til forskel fra middelalderkirkens
står midt for tårnets østside. Byggematerialet bag de
pudsede facader var overvejende genanvendte munkesten
fra den gamle kirke, muret i blokskifte. Pillerne
er derimod af små, grågule flensborgsten,
der også iagttages i tagrummets arkadeovermure,
hvor de er suppleret med genbrugte munkesten.
Af opmålingerne 1881 (fig. 16a-b) fremgår det,
at facaderne var smykket med lisener, som i højde
med den flerleddede gesims var afsluttet med
forkrøppede profilkapitæler. I syd, hvor man bevarede
den gamle mur op til vinduerne, var den
middelalderlige granitsokkel endnu synlig over
jor den.
Over de rundbuede vinduer var stikket på ægte
barokvis fremhævet med slutsten og vederlagsmarkering.
Det vestre vindue var lidt større end
de øvrige, mens pladsen kun tillod et halvt vindue
over †dørene. Disse var som i middelalderkirken
anbragt vestligst i tredje fag og afsluttet
med en kurvehanksbue, hvis stik var fremhævet
på samme måde som vinduernes. I syd nødvendiggjorde
det lavtliggende terræn en trappe foran
døren. Indvendig var der foran de to åbninger
1759 opsat tømrede †vindfang (‘forstuer’), smykket
med drejerarbejde. 123
Fig. 39. Barokkirken, opført 1753-58 under ledelse
af den tyskfødte Samuel Zimmermann. Skibets indre
set mod sydvest (s. 634). Foto AM 2007. – The Baroque
church, built in 1753-58 under the supervision of the German-born
Samuel Zimmermann. Interior of the nave viewed
towards the south west.