SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

kurator Andreas Christian Dahl og Hustru Engel
Charlotte Amalie Dahl født Schvensen«. Tilsvarende
på pladens bagside: »Restaureret i 1941 paa
Løkken Taarnurfabrik. Kjeldsen-Nielsen Chr.
Ørnholms Eftfl.«. Værket, med rød og sort bemaling,
står på en sokkel af fyrretræ i et stort urhus
med dør og to vinduer, alt i umalet fyrretræ.
Et †tårnur nævnes første gang i 1630’erne, men
var formentlig noget ældre. Det viste klokkeslæt
på tårnets sider og inde i selve kirken. 1634 var
sejerværkets skive ‘ikke meget kendelig’, da ‘bogstaverne
var regnet bort’; Anders Bertelsen maler
nystafferede skiven med guld og farver. 1641 leverede
Oluf rebslagers hustru et »bånd hyssing«
(snor af hampegarn) til ‘den lille klokke i kirken’.
Uret havde således en †klokke inde i kirkerummet,
hvor der 1646 også nævnes en †skive. Dette
år måtte Niels klejnsmed hæfte ‘solskiven inde
i kirken’ sammen med to stykker jern, idet den
var blevet ‘sønderslagen af et tordenslag’ 1643 (jf.
klokke nr. 1). 1680 tilrettede man to kampesten
til gang- og slaglodder, og 1695 opsattes der en
ny ‘solskive’ over det netop tilflyttede orgelværk.
1699 var en del af en udvendig skive faldet ned
og havde skadet taget. Til en ny købtes bl.a. egebrædder,
28 bøger fint bogguld og 12 bøger af
et ringere bogguld. Samtidig blev uret renoveret,
ligeledes 1743, 15 og 1759 betaltes urmager Møhl
for en istandsættelse, hvorved såvel værket som
de udvendige skiver blev flyttet et stokværk højere
op. 123
Blot to år efter var det 1761 atter nødvendigt
med en gennemgribende istandsættelse, der blev
foretaget af Peder Christiansen i Haderslev. Ifølge
kontrakten skulle uret have kvarterslagværk, slå
på to klokker, gå i 28 timer uden optrækning og
vise klokkeslæt ‘på alle fire sider’ af tårnet samt
inde i kirken over orglet. De fire skiver skulle have
‘sirlig maling og tal af ægte guld’, og uret skulle
stå færdigt Mikkelsdag. Arbejdet blev dog først
afsluttet 1766. 1805 malede maler Dyring urskiven
på tårnets østre side, 1812 reparerede Henrich
Meilbye slagværket, 15 1822 blev alle tårnets
fire urskiver opmalede (jf. fig. 17), og 1846 gav
urmager L. Engel værket endnu en reparation. 52
Klokkespil, 1973, med 48 klokker, leveret af Jermin
Larsen, Odense. Toneomfang: Dis 1 , F 1 -dis 5 . 270
BELYSNING M.M. · URE, KLOKKER M.M.
723
Fig. 129. Klokke nr. 1, o. 1350, den såkaldte ‘svenskeklokke’,
som formentlig er krigsbytte fra Kalmarkrigen
1611-13 (s. 723). Foto AM 2007. – Bell no. 1, c. 1350,
the so-called ‘Swedish bell’, probably war booty from the Kalmar
War 1611-13.
Dis 1 , F 1 og G 1 fungerer desuden som ringeklokker.
Klokkerne er støbt hos Petit & Fritsen, Holland,
og bærer donatorernes navne. 271 En computerstyret
automatik, installeret 1999, har erstattet
to oprindelige *båndspilleværker (nu i Dansk
Klokkemuseum), af hvilke det ene styrede kvarterslagsstroferne.
272 Stokklaviaturet er placeret i
en spillekabine i tårnets andet stokværk. 273
*Klokkespil, 1943. Elektro-akustisk spil, som
gennem fire højttalere i tårnet forstærkede klangen
fra 10 skålformede malmklokker. Anlægget
kunne automatisk spille ‘I østen stiger solen op’,
‘Dejlig er jorden’ og ‘Dagen går med raske fjed’.
Gave fra konsul Chr. Eff. 273 I Dansk Klokkemuseum.
Klokker. 1) (Fig. 129), o. 1350, benævnt den
‘Svenske klokke’, formentlig fordi den er svensk
krigsbytte fra Kalmarkrigen 1611-13 (Uldall, kirkeklokker
65). Den smukke klokke, tværmål 100
cm, har profileret slagring, affasede hanke og på
legemet tre jævnt fordelte muslingskaller i relief