SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Forslag ved L. A. Winstrup og A. Gjellerup 1877.
Et fornyet udkast fra Winstrup i februar 1877 (fig.
43) afveg kun lidt fra det tidligere og tilfredsstillede
heller ikke kirkens ledelse. Han og den unge
arkitekt A. Gjellerup 145 blev derfor (i marts samme
år) bedt om hver for sig at levere et forslag til
en ‘fuldstændig forskønnelse af kirken indvendig
og udvendig’. 16 Gjellerup foreslog med sit ‘udkast
til en restauration af kor, sakristi og gavl’ (dateret
København sept. 1877) en betydelig forhøjelse af
koret (fig. 44): det skulle bevare sin gamle grundplan,
men være næsten lige så højt som skibet.
Winstrup, der indtog en dobbeltrolle som både
praktiserende arkitekt og bygningsinspektør, indvendte,
at Gjellerups nye kor ville virke for dominerende.
På en tegning fra oktober 1877 (fig. 45),
hvor tårnet er forsynet med et ottekantet spir, illustrerede
han problemet og skrev i en ledsagende
kritisk kommentar til Gjellerups forslag: ‘Denne
tegning viser, hvorledes spiret vil se ud i forhold
til taget, samt at koret ikke kan forhøjes mere end
på den anden tegning (Winstrups eget forslag fra
februar 1877, fig. 43), da der ellers vil blive et misforhold
til højkirkens (dvs. skibets) vinduer’.
Ingen af de to forslag kom til udførelse, 146 hvorefter
sagen en kort tid stilledes i bero. I den voksende
købstad ønskede borgerne fortsat at få en
kirke, ‘som var byen værdig’. Men byrådet var
delt, og politiske kræfter arbejdede i disse urolige
år i hver sin retning. Partiet Højre holdt på en
ombygning, mens Venstre helst ville have en helt
ny kirke.
H. B. STORCKS PROJEKT 1882. Et femmandsudvalg,
udpeget af byrådet, tog 1881 kontakt
med en af tidens førende arkitekter, H. B.
Storck, København, der samme år lod kirken opmåle
(fig. 16a-e og 30). I juni 1882 leverede han
tegninger (fig. 46a-f og 47) og overslag til kirkens
‘istandsættelse’ og redegjorde i et ledsagende brev
til udvalgets formand, prokurator M. Zahn, for
sine synspunkter:
‘Korets mure anser jeg for at være for svage til at kunne
modtage en forhøjelse. De bør derfor nedtages, fundamenterne
omlægges og et nyt kor, hvis højde bedre
svarer til kirkens, opføres. (…) Ved korsarmene (kapellerne)
foreslås, at sideindgangene forlægges herhen fra
OMBYGNINGEN 1885-86 OG TIDEN HEREFTER
643
sideskibenes vestlige partier. (…) I sideskibene omdannes
vinduerne ligeledes, og de ovennævnte døre tilmures.
Tagværket forandres således, at højkirken og hvert
af sideskibene får et selvstændigt tag. (…) Såvel sakristi
og korsarme som sideskibe må udvendig forsynes med
en ny beklædning af røde munkesten, hvilket også gælder
om tårnet. Sidstnævnte tænkes yderligere styrket
ved to støttepiller på de vestlige hjørner. (Tårnets tagværk)
og taggavlene nedtages, murværket forhøjes, og
et spir opsættes (…)’. 147
Storcks omhyggeligt udførte tegninger (fig. 46a-f
og 47) viser ham som en ‘romantisk’ restaurator.
Da kirken ikke kunne føres tilbage til en ‘oprindelig’
stil, lod han – uden antikvariske hensyn,
men for at opnå et harmonisk ydre – bygningen
binde sammen i et fælles høj- og sengotisk
formsprog. Koret skulle bringes op i samme niveau
som skibet, hvormed bygningen fik en lang
ubrudt tagrygning. Yderligere foreslog han (hvad
der dog ikke blev til noget), at barokkirkens store
tagflader blev brudt op i selvstændige tage over
hovedskib og sideskibe. Med denne ‘pseudobasilikale’
løsning kunne en kraftig firkløverfrise
øverst i koret (og gentaget i tårnet og i sideskibene)
forlænges mod vest, så frisen også prydede
skibets ‘højkirkemure’. Herved ville bygningens
horisontale linjer blive yderligere forstærket.
Koret bevarede sin polygonale afslutning, men
nu med høje stavværksvinduer, så kirken fik et
prægnant østparti. Den skulle efter Storcks forslag
fremstå som en rød teglstensbygning med
polykrome tagflader, der var dækket af skifer i
ternede, blå og røde mønstre.
Inspirationen til den nye kirke (koret og tagformen)
var tydeligvis hentet i Næstved Skt. Peders
Kirke (DK Præstø 72 ff.), som Storck kendte
fra sit ophold i byen 1867-69, og som på afgørende
måde kom til at danne forbillede for kirken
i Kolding.
H. B. Storcks ambitiøse forslag til en radikal
ombygning vandt tilslutning i femmandsudvalget,
der var overbevist om, at Kolding hermed ville få
en af de smukkeste kirker i provinsen. Men for-
Fig. 46a-f (s. 644-48). H. B. Storcks forslag til kirkens
istandsættelse 1882 (s. 643). Opstalter og snit, 1:300.
Tegninger i Kolding Stadsarkiv. – H. B. Storck’s proposal
for the refurbishment of the church in 1882.