SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

622 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
er blottet i tårnrummets nordøstre hjørne). Ved
opførelsen lod man østmuren hvile på skibets
vestgavl, hvorved man som nævnt indkapslede
kirkens blændingsprydede gavltrekant. For at
give tårnmuren tilstrækkelig tykkelse er der foretaget
en påmuring af gavlens aftrappede bagside,
hvorved man har muret op imod skibets gamle
tagværk (jf. s. 616 og fig. 24). Herunder er tårnet
forbundet med kirkerummet med en bred, 7,5 m
høj spidsbuet arkade, der er brudt igennem kirkens
mur.
På de pudsede og hvidtede facader sås 1881 et
stort antal murankre og jernbånd. Smedede ankerforskud
med bogstaver og tal dannede en omløbende,
kun delvis intakt indskrift, opsat til minde
om en istandsættelse 1727. Begyndende i nord,
fortsat i vest og endende i syd læstes øverst versalerne:
»A…e/ repar/e(r)e(t)« og herunder, fordelt
på nord- og sydsiden: »Anno/ 1727«. I forbindelse
med opsætningen i 1727 af nye bogstaver
og tal blev fire gamle ankre med et ældre, ukendt
årstal lavet om. 106
Tårnet bestod oprindelig kun af tre etager (jf.
snittet fig. 29): nederst et højt tårnrum, dækket af
et krydshvælv, der udspringer af væggene; herover
et mellemstokværk og øverst et klokkestokværk.
1588 indskød man øverst i det hvælvede tårnrum
en ekstra etage, kaldet ‘den nye kirke i tårnet’, 107 der
åbner sig mod kirken gennem tårnarkadens øvre
del. Rummet, der fra første færd også har omfattet
et pulpitur i kirkens vestende, hvortil orglet
blev flyttet 1695, bruges nu som øvelseslokale for
kirkekoret bag orglet. Der er adgang til den indskudte
etage ad en tømret trappe ved tårnrummets
nordside, afskildret med en væg af bindingsværk.
Tårnrummets lave underetage (nu kirkens forhal)
havde indtil 1886 kun en forholdsvis beskeden
†dør i vest, fladbuet og anbragt i et spidsbuet
spejl. Rummet betegnedes 1763 som ‘tårnets forstue’,
1807 som ‘våbenhuset’. Her var i 16-1700tallet
murede vægbænke, og under trappen til den
indskudte etage var indrettet et materialkammer. 108
Også kirkens ‘kalkkammer’ synes at have været
henlagt hertil.
Vindeltrappen, hvis løb ligger halvt inde i sydmuren,
giver sig udvendig til kende som en lille
udbygning med halvtag. Udefra er der adgang
gennem en lille fladbuet og falset dør, der fører
ind til en højredrejet trappe, som snor sig rundt
om en spindel af halve sten. Trappen får lys gennem
tre små glugger og udmunder i tårnets
gamle mellemstokværk i en dør svarende til den
nedre. Tidligt, formentlig allerede 1588, er trappen
med en dør midtvejs blevet forbundet med
den indskudte etage over tårnrummet. Passagen
til tårnets øvre etager foregår i dag fortrinsvis
indvendig via trappen i tårnrummet.
Fra det gamle mellemstokværk fører en tømret
trappe videre op til det tidligere (†)klokkestokværk,
hvor gammelt murværk nu kun ses i østsiden
(ind mod kirkens tagrum). Stokværket har oprindelig
haft i alt otte glamhuller, falsede og fladbuede
og anbragt parvis i hver af de fire sider. De
to østre åbninger mistede deres funktion, da de
1753-58 blev inddraget under barokkirkens store
tag. Østsidens nordre glamhul tjener nu som dør,
mens det søndre ikke længere spores. De to vestre
glamhuller må være tilmuret senest i forbindelse
med tårnets reparation 1727. Af de resterende fire
åbninger, der var i brug indtil 1886, to i syd og to
i nord, havde kun det sydvestre glamhul bevaret
sin gamle form, mens de tre øvrige var udvidet
og forhøjet og forsynet med en vandret afslutning
(sml. fig. 16a-b).
Tårnet var dækket af et stejlt †sadeltag med
glatte, kamtakkede gavle i øst og vest. I vestre
gavltrekant var der tre små glugger, i den østre en
større, rundbuet åbning.
SØNDRE KAPEL eller Skt. Annas Kapel (fig.
32) er opført o. 1508 på initiativ af byens borgmester
og råd (jf. s. 585). Den høje, statelige tilbygning
rummede indtil reformationen et alter
for den hellige Anna, hvortil der var knyttet et
præsteembede. Kapellet, der endnu 1594 og 1598
kaldtes for ‘Skt. Anna kor’, tjente som dåbskapel,
indtil døbefonten blev flyttet 1621 (jf. s. 687). Fra
1600-tallet benævnes bygningen ofte som ‘søndre
korsarm’.
Kapellet, der er undergået betydelige ændringer
1753-58 og 1885-86, knytter sig til skibets
østre fag, hvor murene er føjet til to (†)støttepiller
(jf. s. 611). Mellem disse åbner rummet sig