SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
704 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
Fig. 106. Kirkens indre set imod nordre korsarmskapel 1886-1908. Foto i Kolding Stadsarkiv. – The interior of the<br />
church viewed towards the North Transept Chapel, 1886-1908.<br />
lov at flytte endnu en gang til et sted ‘neden ved<br />
kalkhuset’, hvor stolen hverken ville være til gene<br />
for kirken eller menigheden. 230 1753 delte Lehmajer<br />
stolen med oberstløjtnant Brochdorph. 229<br />
4) 1725 bevilget til mester Jochum Soltow og<br />
feltskærer Lambert Fridrich Ingvar. 129<br />
5) 1729 bevilgedes en ny lukket stol til hospitalsforstander<br />
Christopher Luchts hustru og børn<br />
‘i den lille krog fra gangen og op til provstindens<br />
stol’. 129<br />
6) Anført 1753 på pulpituret. Den var dyrere<br />
end de øvrige og lejedes af ‘mons. Lambert’. 229<br />
En art †hæderssæde, formentlig fra 1858, ses på<br />
et fotografi fra o. 1900 (fig. 106). Den stod da ved<br />
Nordre Kapels gavlvæg og lignede mest af alt en<br />
nygotisk korstol, hvis baldakin havde fire arkader,<br />
der blev båret af frisøjler. Det kunne dreje sig om<br />
et til Jens Peter Wissing indrettet ‘hæderssæde’ fra<br />
1846 (jf. s. 661). Imod taler, at den høje baldakin<br />
ikke ville være rigtig forenelig med dets oprindelige<br />
plads forrest i stoleværket (jf. ovf.).<br />
Sakristiets rumindretning. Det middelalderlige sakristi<br />
er som nævnt siden 1823 aflukket fra koret<br />
med et stykke af det gamle korgitter fra 1638. Dets<br />
ældre inventar har siden en istandsættelse 1968<br />
stået i mørkbejdset træ og er blevet suppleret med<br />
store skabe, vindfang og toilet (arkitekt Helge<br />
Holm). Rummets ældste stykke er et oprindeligt<br />
sengotisk vægskab (fig. 107), hvis låge af fyrretræ<br />
fra 1700-tallet, 104×63 cm, har profilfylding og<br />
oprindelig kasselås med nøgle (fornyede bukkehornsbeslag).<br />
Hertil kommer et svært barokbord<br />
fra 1638 (fig. 107), 152×81, 86 cm højt, der har<br />
profileret bordplade, balusterben og en profileret<br />
plint med liggende spejlfylding. Sargen, med to<br />
skuffer, prydes af udskåret bladværk. Bordet blev<br />
ifølge regnskabet indsat 1638 af Søren snedker og<br />
kaldes da en ‘egeskive’. 15 Formentlig fra 1886-87