SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

588 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 4. Georg Brauns prospekt af Kolding 1587. Udsnit med kirken og dens omgivelser (s. 589). – Georg Braun’s view
of Kolding, 1587. Detail with the church and its surroundings.
syd er pladsen betydeligt udvidet og bebyggelsen
helt ændret, efter at man 1973 nedrev resterne
af en ældre karré tæt ved kirken. Her findes nu
ejendommen Midtgården, opført 1990 af Arbejdernes
Andelsboligforening, og øst for denne det
nyanlagte Vestertorv. Bredgade, der fra syd fører
frem til kirkepladsens sydøstre hjørne, er anlagt
i begyndelsen af 1940’erne som en ny hovedtrafikåre
(hovedvej A10) og afløser for den gamle
Vestergade. Denne vigtige gade, der tidligere forbandt
kirken og åen, havde en vestligere orientering
(svarende til det bevarede, sydligste afsnit af
gaden, fastholdt i navnet Ny Vestergade).
De to offentlige bygninger, rådhus og gymnasium,
repræsenterer hver på sin vis de sammen-
hænge, hvori kirken siden middelalderen er indgået.
Kirken må fra første færd have været knyttet
til byens torv (Akseltorv) godt 50 m øst for den;
og området omkring kirken var i ældre tid byens
‘latinerkvarter’ med latinskole og boliger for både
rektor, sognepræst og kapellan.
Kirkeområdets udstrækning i ældre tid lader sig
kun nogenlunde bestemme. Begravelsespladsen
omkring kirken er sikkert så gammel som kirken
selv og må have været i brug i det mindste siden
1200-tallet. Som indviet jord var kirkegården et
indhegnet og klart defineret område, men i tilknytning
hertil ejede kirken i senmiddelalderen
flere grundstykker og ejendomme, der stødte
op til kirkegården og åbenbart trængte sig ind