30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

pulpitur males. Byggearbejderne ville desuden<br />

kræve et plankeværk omkring kirkegården og en<br />

mand, der ‘dag og nat’ kunne vogte over kirkens<br />

byggematerialer. I et brev til stiftsøvrigheden 25.<br />

april 1752 skønnede borgerne derfor, at ‘kirken<br />

ikke kunne repareres’ for under 7.000 rdlr., hvoraf<br />

man selv kun rådede over 2.500. Det nye overslag<br />

inkluderede nyt loft over hele kirken (‘med brædderne<br />

oven på bjælkerne’), som man håbede kunne<br />

komme til at ligne det i ‘den lille kirke i Ribe’. 129<br />

Hermed sigtede man til Ribe Skt. Katrine Kirke,<br />

hvor midtskibets hvælv i 1580’erne var erstattet af<br />

et fladt loft (jf. DK Ribe 713, med fig. 30). Stiftsøvrigheden<br />

må have accepteret det forhøjede overslag.<br />

I hvert fald indgav byen 9. november 1752 en<br />

ansøgning om de manglende 4.500 rdlr. 129<br />

Som leder (‘entreprenør og murermester’) af<br />

den forestående ombygning ansattes i foråret 1753<br />

Samuel Zimmermann. Han fik 3. maj godtgjort sin<br />

første rejse fra Århus, 123 hvor han 1750-52 havde<br />

haft ansvaret for opførelsen af byens nye rådhus<br />

(jf. DK Århus 112 med fig. 25). Ifølge en anbefaling,<br />

udstedt af borgmester Morten Andreas<br />

Gertsen i Århus, kunne man med Zimmermanns<br />

‘grundige indsigt’ forvente, at arbejdet ville blive<br />

‘retskaffent gjort’, idet murermesteren havde erfaring<br />

fra mange års arbejde hos ‘hr. oberst Thura’<br />

(arkitekt Lauritz de Thurah) og et ‘solidt fundament<br />

i at tegne’. Rådhusbyggeriet i Århus havde<br />

bekræftet, at Zimmermann var af ‘den slags, der<br />

ikke er så meget for at arbejde sig rig,’ hvorfor<br />

ingen havde noget at udsætte på ham. 133<br />

Zimmermann, der skriftlig udtrykte sig på tysk<br />

og muligvis kom fra Hamborg, 134 måtte acceptere<br />

de foreliggende, kun løsere skitserede planer.<br />

Han påtog sig arbejdet under den forudsætning,<br />

at det nye kirkerum i store træk skulle ligne det<br />

gamle, blot dækkes af flade trælofter.<br />

Der refereres ikke til egentlige tegninger, hverken<br />

før eller efter Zimmermanns tiltrædelse, ligesom<br />

der i første omgang tilsyneladende heller<br />

ikke blev indgået en samlet kontrakt med ham.<br />

Først da murearbejdet var fuldført, og kirken var<br />

under tag, blev der 8. dec. 1755 sluttet en skriftlig<br />

aftale om arbejdets færdiggørelse (se ndf.), undertegnet<br />

af kirkens ledelse og approberet af stiftsøvrigheden.<br />

135 Bygmesteren beskæftigede i oktober<br />

<strong>Danmarks</strong> <strong>Kirker</strong>, Vejle<br />

BAROK<strong>KIRKE</strong>N<br />

637<br />

1754 elleve murersvende, og da byggeriet var på<br />

det højeste i foråret 1755 var 50 håndværkere og<br />

håndlangere i arbejde. 136 Zimmermanns konduktør<br />

på byggepladsen var en Hans Jepsen, til hvem<br />

bygmesteren i sit fravær 29. maj 1756 udarbejdede<br />

en detaljeret huskeseddel på tysk, en ‘promemoria’.<br />

137<br />

Arbejdets gang kan følges gennem synsforretninger,<br />

regnskaber og korrespondance mellem kirkens<br />

ledelse og stiftsøvrigheden. Inden kirken blev<br />

lukket i august 1753, måtte der foretages forskellige<br />

ændringer i Slotskirken på Koldinghus for at<br />

denne kunne benyttes af menigheden, mens sognekirken<br />

var under ombygning. Efter lukningen<br />

blev Skt. Nikolaj Kirkes rige inventar og mange<br />

gravminder opmagasineret i koret, der jo skulle<br />

blive stående, hvorefter man kunne påbegynde<br />

nedrivningen af skibet og nedtagningen af tag og<br />

hvælv over de to kapeller. Dette arbejde stod på i<br />

efteråret 1753 og i sommeren 1754, hvorefter kun<br />

den nedre del af søndre sideskib var tilbage.<br />

Beslutning om murede hvælv. Kirkens ledelse meddelte<br />

i et brev til stiftsøvrigheden 7. okt. 1754, at<br />

der nu var støbt nye sokler (‘grundvolde 6 alen<br />

ned i jorden’), og at man var påbegyndt opmuringen<br />

af nye mure og piller. Men borgerne var,<br />

sikkert stærkt støttet af Zimmermann, utilfredse<br />

med, at det nye rum skulle dækkes med trælofter.<br />

Man argumenterede i stedet for murede hvælv<br />

og bad om en hurtig afklaring, da bygmesteren<br />

og hans svende ellers i løbet af tre-fire dage ville<br />

løbe tør for arbejde. Hvælvinger ville, hævdede<br />

man, være mere holdbare end trælofter, og de ville<br />

give kirken mere prestige og tage sig bedre ud,<br />

når der kom besøg af kongen, som man frygtede<br />

kunne nære mishag ved trælofter. Det ville koste<br />

2.323 rdlr. at bygge hvælv mod kun 697 rdlr. for<br />

trælofter, men hertil skulle der så lægges yderlige<br />

omkostninger til tømmer og stilladser. 138<br />

Stiftsøvrigheden fastholdt dog de oprindelige<br />

planer om tømrede lofter, der nu blev betegnet<br />

som ‘træhvælvinger ligesom i den danske kirke i<br />

Fredericia’ (jf. Trinitatis Kirke s. 294). Men Kolding-borgerne<br />

gentog ufortrødent ønsket om<br />

murede hvælv. Af et nyt brev af 19. okt. 1754 129<br />

fremgår det, at Samuel Zimmermann og tømrermester<br />

Christophersen selv havde være i Fre-<br />

40

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!