SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

634 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 40. Byen med barokkirken set fra syd o. 1870. Fotografi i kirkens sakristi. – The town with its Baroque church
viewed from the south, c. 1870.
I det velbevarede indre (jf. fig. 39 og 41) bæres
de højtspændte hvælv af 7,5 m høje, pilasterprydede
piller, der rejser sig over en profileret sokkel
og smykkes med prægnante profilkapitæler (fig.
42 og 227). Hvælvkapperne hviler på tværgående,
spidsbuede gjordbuer og langsgående, runde buer,
der samtidig danner arkader mellem midtskib og
sideskibe. De to langsgående arkadeovermure, der
sikrer hele bygningens stabilitet, er i loftsrummet
ført op som understøtning for det vældige tagværk
(jf. tværsnit, fig. 16d). På loftet gennembrydes
overmurene hver af syv rundbuede åbninger,
1,8×1,3 m, fordelt med to i hvert hvælvfag og en
i det vestre ‘halve’ fag (sml. tilsvarende åbninger i
Maribo Domkirkes arkadeovermure, DK Maribo
47 med fig. 8 og 16). Overmurene er tydeligvis
ført op inden selve hvælvslagningen, idet midtskibets
stejle hvælv næsten ikke levner plads mellem
kapper og mur.
De firdelte hvælv er i både skib og kapeller udført
som en blanding af grat- og ribbehvælv, idet
kappesammenstødene nederst i sviklerne kun er
markeret som skarptryggede grater. I det brede
midtskib befinder ribbernes skæringspunkt sig
ca. 15 m over gulvet, i de smallere sideskibe kun
knap 10 m. Sideskibenes hvælv udgår langs ydervæggene
fra fladrunde skjoldbuer, og de spidse
gjordbuer fra en lille konsol 1,3 m under pillernes
profilkapitæler. Den snævre plads under de
skrånende tagflader har givet sideskibenes hvælv
et skråt forløb med ribbernes skæringspunkt et
stykke under de langsgående arkaders toppunkt.
Oplevet fra gulvet er sideskibenes hvælvkapper
næsten ‘trykket’ op mod de skrå tagflader.
Barokkirkens †korbue (jf. fig. 28 og 41), der stod
frem til korets nedrivning 1886, var en forholdsvis
lav, rundbuet åbning, 7,4×6 m, tilpasset det
gamle kor og i en helt enkel udformning.