SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 15. Grundplan 1:300, tegnet af MN efter plan ved
Helge Holm, suppleret af NJP 2007. – Ground plan.
ARKÆOLOGISKE IAGTTAGELSER. Ved kirkens
restaurering 1975-76 blev der ikke foretaget egentlige
udgravninger, men arbejderne, der fulgtes af museumsinspektør
Knud Krogh, Nationalmuseet, gav dog
anledning til en række vigtige iagttagelser af betydning
for bygningens historie. I skibet åbnedes gulvene
i gangarealerne (men ikke under stolestaderne) for at
der kunne installeres gulvvarme. Løse jordlag indtil en
dybde af 0,5 m blev harpet, hvorved der som nævnt
fremkom et stort antal mønter. Der blev ikke gravet
mellem alteret og knæfaldet, og i den øvrige del af koret
viste det øverste gulvlag sig at være påfyldt jord fra
en hævning af gulvet i forbindelse med korets ombygning
1886. I tårnrummet blottedes under gulvet et lille
afsnit af vestgavlens gamle granitsokkel (jf. fig. 19 og
25), og indvendig i kirken afdækkede man på hver side
BYGNING
603
af tårnbuen partier af middelalderkirkens fundament.
Endvidere fremkom i væggen over den bevarede alterniche
vederlagslinjen til sideskibets østre †hvælvfag.
Det kunne hermed bekræftes, at det gamle hvælv har
ligget 2-3 m lavere end barokkirkens. Afbankninger i
de pudsede vægge godtgjorde tillige, at søndre kapels
østmur slutter sig til en støttepille ved skibets sydøsthjørne.
Såvel hvælvvederlaget som støttepillens konturer
er nu markeret i væggen. 92
I forbindelse med undersøgelser i tagrummet er der
2006-07 foretaget en opmåling af et ældre tagspor i
skibets vestende mod tårnet (jf. fig. 24). Samtidig foretoges
en dendrokronologisk datering af ældre egetømmer,
genanvendt som hanebånd i barokkirkens tagværk.
Analysen viste, at tømmeret er fældet o. 1555, og
derfor må repræsentere en reparation (jf. s. 655).