SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
780 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5) 1681, tilhørende Margareta Beenfeldt f. Fischerin.<br />
Oven på hendes fornyede kiste ligger den<br />
gamles læderbetrukne låg og diverse beslag. Kistepladen<br />
(fig. 213) er bredoval, dens rand gennembrudt<br />
med blomster og bladværk, 45×65 cm. Tysk<br />
indskrift med graverede versaler: Den velædle og<br />
højdyderige frue Margareta Fischerin hustru til<br />
Paul Beenfeld. *26. nov. 1620 i Oldenscloe (sic!),<br />
levede i ægteskab med sin salig herre i 36 år, var<br />
enke i 5 år, †13. oktober 1681. Endvidere kors<br />
til †kistekrucifiks, 44 cm højt, fire gennembrudte<br />
hjørnebeslag med englehoved, 20×20 cm, og et<br />
beslag med Fischerins våben (fig. 211), 19×23 cm.<br />
Sydligst i gravkammeret.<br />
6) Tilhørende en ukendt, kisten fornyet 1977.<br />
Nordligst i gravkammeret under nr. 1 og 4.<br />
ROEDS OG RIIS’ KAPEL. Dette kapel blev<br />
først etableret 1656 i nordre sideskibs vestende af<br />
arvingerne efter kongelig fiskemester over Koldinghus<br />
og Skanderborg len Jakob From (†1653)<br />
og skatskriver på Koldinghus Anders Madsen. 339<br />
Fig. 214. Kistekrucifiks fra en kiste i Beenfeldts Kapel<br />
(s. 777). Foto AM 2006. – Crucifix from a coffin in the<br />
Beenfeldt Chapel.<br />
På deres epitafium, der må være identisk med det<br />
bevarede nr. 1 (fig. 216), stod tidligere at læse, at<br />
indretningen var foretaget af Anders Madsen. Det<br />
må være grunden til, at der 1671 og 1731 tales<br />
om ‘Anders Madsens begravelse’. 15<br />
Da de gravsattes slægter 1729 igennem 50 år<br />
havde undladt at betale vedligeholdelse, blev kapellet<br />
inddraget af kirken og overladt til sognepræst<br />
Johannes Reimers i Tyrstrup og Hjerndrup<br />
(Haderslev Amt). 129 Midt i 1700-tallet hjemfaldt<br />
kapellet igen og blev nu erhvervet af kancelliråd<br />
og amtsforvalter Christen Roeds enke, Anne<br />
Cathrine Arved. Ifølge hendes skøde af 10. sept.<br />
1758 skulle begravelsen være »oven på jorden«<br />
ved den vestre side inden for den nordre kirkedør.<br />
Det ældre epitafium (nr. 1) blev genbrugt og<br />
sat i stand, 129 og det samme må være tilfældet med<br />
skranken; idet begge har præg af at være arbejder<br />
fra o. 1656. Til vedligeholdelse af begravelsen gav<br />
Anne Cathrine Arved endelig en markjord i Koldings<br />
søndre vang. 129 Kapellet brugtes i forening<br />
af slægterne Roed og Riis, idet stifteren Anne<br />
Cathrine Arved var en søster til Johanne Arvedsdatter<br />
Kongelef, som var gift med borgmester Jens<br />
Riis. Under kapellet var der et †gravkammer. 340<br />
Skranken (fig. 215), fra o. 1656, svarer i det væsentlige<br />
til Beenfeldtkapellets og skyldes formentlig<br />
samme snedker. Den omfatter fire fag i syd og fire<br />
i øst, hvor de to midterste danner døre. Alle fag er<br />
ens, også dørfagene, med ottesidede fyldinger forneden<br />
og foroven et åbent ‘tralværk’ med snoede<br />
søjler. Over indgangens snosøjler ses der her små<br />
udskårne englehoveder. Skranken står som Beenfeldts<br />
i blankt patineret træ med søjler, flammelister<br />
og smalle fyldinger fremhævet i sort. 1729 bestemtes<br />
det, at skranken skulle bære en †indskrift lydende<br />
på, at Anders Madsen og hans hustru Dorthe<br />
Hansdatter tidligere havde været begravet her. 129<br />
Epitafier. 1) (Fig. 216), o. 1656, oprindelig over<br />
fiskemester Jakob From, hans hustru Elisabeth<br />
Henriksdatter Worm samt skatskriver Anders<br />
Madsen og hans hustru Dorthe Hansdatter, genbrugt<br />
o. 1758 for kancelliråd og amtsforvalter<br />
Christen Roed, hans hustru Anne Cathrine og<br />
den af dem adopterede jomfru Augustine Margrethe<br />
Bech. De påmalede indskrifter er alle fra<br />
genanvendelsen o. 1758, angiveligt opsat og forfat-