SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

imod højre og en rød bog imellem hænderne.
Pandehåret og det lange skæg, hvortil hører en
vældig moustache, er brunt uden antydning af
sølvstænk, blikket er roligt, hudfarven frisk. Han
bærer den traditionelle sorte præstedragt med pibekrave
og er vist på en grønbrun baggrund med
hvid versalskrift i de øvre hjørner. I venstre side
læses »Anno d(omi)ni 1597«, i den højre »Ætat(is)
svæ 50« (i sin alders 50. år).
Lige som maleriet er velbevaret, fremstår også
træværket i øvrigt med en klædelig original staffering.
Rulleværket har blågrøn bund, og volutterne
er gulbrune med gyldent højlys og imitation af
indlagte, farvede sten. I hængestykket læses en latinsk
versalindskrift: »Memento peccati. vt doleas/
mortis, vt desinas:/ ivdicii. vt timeas/ misericordiæ,
ne desperes« (Husk, at du skal sørge over synden,
at du skal ende med døden, at du skal frygte
dommen, at du ikke skal opgive håbet om barmhjertighed).
293 Og i topmedaljonen ses Jens Sørensens
mærke (fig. 139), en hånd med et øje, kronet
af hans initialer: »I(ens) S(ørensen) K(oldingensis)«
og kranset af hans valgsprog (versaler): »Videndvm
cvi fidendvm« (se til, hvem du stoler på).
Maleriet er i sin type sammenlignet med Tobias
Gemperlins portræt af Anders Sørensen Vedel. 294
Formentlig er hele epitafiet udført 1597. Men det
kan ikke ganske udelukkes, at kun maleriet er fra
dette år, udført til privat brug. I så fald er det rettet
til med indskrift og prydramme o. 1612. 1848
hang det over skriftestolen i koret. 66 Nyere overmalinger
og fernis fjernedes ved en istandsættelse
1999. Nu i midtskibet på den østligste pille i syd.
4) (Fig. 140), 1599, over [velagte mand] Jens
Christeusen (sic) [Wamdrup], †1613. Epitafiet
er arkitektonisk opbygget med vinger, top- og
hængestykke, der udgøres af velskåret rulleværk.
Hovedfeltet flankeres af spinkle joniske frisøjler,
hvorunder postamentet har volutfremspring med
beslagværk og afsluttende kvindehoveder. Over
søjlerne har frisen små fremspring med diamantbosse,
og den profilerede gesims ledsages af
tandsnit. Topstykkets rektangulære felt flankeres
af løvehoveder og krones af et englehoved med
drejet spir; hængestykket rummer et lille felt med
årstallet »1599« og afsluttes af et løvehoved med
ring i flaben.
Danmarks Kirker, Vejle
EPITAFIER
733
Fig. 139. Epitafium nr. 3, sognepræst Jens Sørensen
Hartes mærke (s. 733, jf. fig. 138). Foto AM 2007. –
Sepulchral tablet no. 3, the incumbent Jens Sørensen Harte’s
mark.
Træværkets bemaling i brogede farver går tilbage
til en restaurering 1893 og skal delvis følge
ældre spor. De forgyldte indskrifter på sort
bund er vel i princippet originale. De fremstår
imidlertid nymalede og må, når det gælder postamentfeltets
egentlige gravskrift (med fraktur),
være noget forkortet. Indskrifterne i øvrigt er
på latin med antikvaskrift. I frisen: »Christus resurexit
propter Iustificationem nostram. Roma:
4(,25)« (Kristus blev opvakt for vor retfærdiggørelses
skyld). I topstykket: »Memento brevis hæc
certeque obuoxia(!) 295 morti./ Vita quasi fumus
bullula flosque perit« (Husk, at dette korte liv,
som visseligt er døden underkastet, forgår som
røg, boble og blomst).
Den sidste indskrift slutter sig direkte til maleriet
(fig. 141), i olie på lærred, der muligvis
skyldes Lauritz Andersen Riber. 296 Det viser en
sæbebobleblæsende putto efter stik af Hendrick
Goltzius 1594, den samme nederlandske kunstner,
som har leveret forlæggene til altertavlens
malerier. 297 Det bemærkelsesværdige maleri følger
forlægget meget nøje. Puttoen, af hankøn,
sidder overskrævs på et dødningehoved og blæser
fra en muslingskal sine bobler som symboler for
livets flygtighed. 298 Andre forkrænkelighedssym-
46