SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

616 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 24. Aftryk af ældre tagkonstruktion i skibets vestgavl
(tårnets østmur) set fra barokkirkens tagrum (s.
616, 655). 1:300. Opmåling ved Rikke Lagersted-
Olsen, Nicolai Petersen og NJP 2006, tegnet af MN.
– Impression of an older roof construction in the west gable of
the nave (east wall of the tower) viewed from the loft of the
Baroque church. Survey.
skibets 2×3 fritstående piller viser, at vægpillerne
må have haft en ret markant fremtræden og sikkert
hver har svaret til en ‘halv’ pille. 95 I tagrummet
har midtskibet sandsynligvis som i barokkirken
(jf. s. 634) været forsynet med langsgående
arkadeovermure, der har båret tagkonstruktionen
og i øvrigt støttet hele bygningen. Det må nemlig
være sådanne overmure, der sigtes til, når der
1750 tales om ‘den gamle hvælving med den
ovenpå stående mur’. 98
Tagets udformning. Den bevarede vestgavl viser,
at tagryggen har ligget ca. 17 m over jorden. Tagfladernes
hældning (over midtskibet) er tillige
kendt fra et aftryk af tagværket på tårnets østside,
nu synligt i skibets tagrum (jf. opmåling fig. 24).
Her ses – mellem barokkirkens arkadeovermure
– aftrykket af det vestre spærfag (de to spær samt
det ene af to krydsbånd), hvis spids har befundet
sig godt 3 m under den nuværende tagryg og ca.
0,8 m sydligere end denne. 99 Hermed kender vi
som sagt kun det parti af taget, der har dækket
midtskibet. Men det forekommer sandsynligt, at
middelalderkirken ligesom den nuværende har
været dækket af et stort sadeltag, således som det
også ses på de gamle prospekter.
Sidemurenes lave højde. Forlænges midtskibets
taglinje videre ud over sideskibene, får vi som
resultat, at ydermurene har rejst sig kun ca. 6 m
over nuværende gulv (mod nu 8 m). Den lave
højde bekræftes dels af det ovennævnte hvælvspor,
dels af den tilsvarende lave (†)støttepille ved
skibets sydside (jf. s. 611), der nu indgår i sydkapellets
østmur. Og endelig stemmer den anslåede
højde smukt overens med hvad der i Danske
Atlas (1769) siges om ombygningen i 1750’erne:
‘den søndre mur (blev) også næsten nedbrudt og
med de andre mure og piller således forhøjet, at
hvælvingerne blev 4 à 5 alen højere end tilforn’.
Konklusionen må da blive, at kirken var opført
som en bred, lidt ‘lavstammet’ bygning med et
forholdsvis bredt midtskib og smalle, lave sideskibe.
Indvendig må vi forestille os et noget ‘trykket’
rum med lavt spændte hvælv i sideskibene
og en ret dunkel belysning, idet hovedskibet
foruden vinduesparret i vestenden kun har fået
indirekte lys gennem sideskibenes vinduer. Sådan
blev bygningen da også oplevet 1750 (jf. s. 636),
da borgerne omtaler den som den gamle ‘hule og
mørke kirke’. 100
Stilmæssigt befinder vi os i overgangstiden mellem
romansk og gotisk. Den bevarede alterniche
er rundbuet, og det samme er det dobbeltsmigede
tvillingvindue i vestgavlen, hvis dobbelthed i sig
selv er et typisk træk i overgangstidens arkitektur.
Gotisk er til gengæld den spidsbuede højblænding,
der findes øverst i gavltrekanten.
Ældre †kor? Tilbage bliver spørgsmålet om
bygningens afslutning mod øst. Her må der have
stået et kor, der kan have været en rest af en ældre
kirke (jf. s. 609), men som lige så sandsynligt har
tilhørt 1200-talsbygningen.
Fig. 25. Middelalderkirkens granitsokkel under skibets
vestgavl, fremdraget 1975 (s. 611). Snit ved NJP 2007.
1:10. – Granite plinth of the medieval church beneath the west
gable of the nave, uncovered in 1975. Section.