30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>KIRKE</strong>NS OMGIVELSER<br />

Fig. 7. Kirken og dens nærmeste omgivelser 1989. 1:1000. Tv. for kirken ses det tidligere gymnasium (nu sundhedsforvaltning)<br />

og th. rådhusets bygninger. Yderst th. ligger byens gamle torv, Akseltorv, og syd for kirken det<br />

nyanlagte Vestertorv (s. 598). Den indtegnede, stiplede linje angiver de omtrentlige grænser for den tidligere †kirkegård,<br />

nedlagt 1825 (s. 590). Udsnit af projekt, udarbejdet 1989 af Lauge Juuls Tegnestue, Kolding, i forbindelse<br />

med brolægning af kirkeområdet. Efterbearbejdet af Mogens Vedsø 2008. – The church and its closest surroundings in<br />

1989. To the left of the church we see the former High School and on the right the City Hall buildings. Farthest right, the city’s old<br />

market square, Akseltorv, and south of the church the new square Vestertorv. The broken line shows the approximate boundaries of<br />

the former †churchyard, closed down in 1825.<br />

indgang synes at have været porten ved ‘søndre<br />

rist’, der indlod kørende trafik fra Vestergade, jf.<br />

Resens kort (fig. 5). Østre og nordre indgang har<br />

formodentlig alt efter omstændighederne kun været<br />

beregnet til fodgængere.<br />

Trafik. Skønt helliget de døde som hvilested var<br />

kirkegården et befærdet og ikke specielt roligt<br />

område. De omgivende huse vendte bagsiden til<br />

og fristede beboerne til en hurtig genvej mellem<br />

gravene. Andre skråede over kirkegården, når<br />

de fra Vestergade skulle til Adelgade og videre<br />

til Låsbygade. †Våbenhuset foran kirkens syddør<br />

591<br />

brug tes i 1700-tallet ligefrem som ‘markedsstade’<br />

(jf. s. 630 f.). Den megen færdsel nødvendiggjorde<br />

et net af brolagte stier, der forbandt indgangene<br />

og ledte frem til kirkens døre. Jep og Per brolægger<br />

fik 1592 betaling for en stenbro uden for<br />

kirkens kålgård vestligst på kirkegården, og 1600<br />

jævnede to mænd ‘jord og grus’ på begge sider af<br />

kirkedøren. Samme år gennemgravede vægteren<br />

Jørgen Basse et dige, så regnvandet ‘kunne have<br />

sin gang’. 1729 blev det påbudt, at ‘vejen’ blev<br />

jævnet mellem latinskole og tårn, og 1734 lagdes<br />

28 favne stenbro ved den nordre kirkedør. 15<br />

37*

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!