30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

800 KOLDING <strong>SKT</strong>. <strong>NIKOLAJ</strong> <strong>KIRKE</strong><br />

211 Marie-Louise Jørgensen, »Lektorieprædikestole i<br />

Østdanmark«, Kirkens bygning og brug 89 ff.<br />

212 Sporene kunne iagttages før 1968, da der blev opsat<br />

store skabe imod korskrankens bagside.<br />

213 Jf. Hugo Johannsen og Claus M. Smidt, <strong>Danmarks</strong><br />

arkitektur. Kirkens Huse, Kbh. 1981, 130-32.<br />

214 Kolding Bysbog (jf. note 35). Se også Skt. Nikolaj<br />

Kirke 1987 (jf. note 22) 55, 146 f.<br />

215 DaKirkelove II, 515. Forordningen har formentlig<br />

svaret til den samtidigt stadfæstede for Vejle Kirke (s.<br />

140).<br />

216 Eliassen 1910 (jf. note 22) 308-12.<br />

217 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15) 1754-56.<br />

218 Kolding Stadsarkiv. Skt. Nikolaj Kirke. Kirkeprotokol<br />

1861 ff. med synsforretninger 1875-1928 (A 800-<br />

1c).<br />

219 Således læses bl.a. »Christen Ludvigsen Julii 1768«,<br />

»Paul Jacobsen Satterup d. 15. Juni Anno 1768« og »Joachim<br />

Fogh d. 16. Augusti A(nn)o 1777«.<br />

220 Anna Lidén, »Sankt Olofs underliggara«. Den ljusa<br />

Medeltiden, studier tilägnade Aron Andersson, Stockholm,<br />

1984, 145-56.<br />

221 Om en bemaling 1870 vidner en indskrift, påmalet<br />

under et af sæderne: »G. A. Schwaner Malersvend af<br />

Bogense 1870«.<br />

222 Vivi Jensen tilbagekalder i Skt. Nikolaj Kirke 1987<br />

(jf. note 22) 37 med note 41 et forslag om, at korstolene<br />

oprindelig skulle have stået i †Gråbrødrekirken.<br />

223 Vivi Jensen afviser i Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note<br />

22) 37-38 Fyhns talangivelse 24 som usandsynlig. Da<br />

han skrev i 1848, var der imidlertid netop 24 stole i<br />

koret, af hvilke de to dog var nyere (jf. ndf.).<br />

224 V. Thorlacius-Ussing, Billedskæreren Claus Berg, Kbh.<br />

1922, og Beckett, DaKunst II 200-24.<br />

225 Hverken Thorlacius-Ussing eller Beckett (jf. note<br />

224) nævner Kolding-gavlene i forbindelse med<br />

Berg.<br />

226 Ørsted 1731 (jf. note 120). Indskriften gengives også<br />

i DaAtlas (jf. 60) og hos Fyhn 1848 (jf. note 21) 79.<br />

227 NM. Søren Abildgaards notesbog nr. 8, 1772, 6. Her<br />

findes også skitser af gavlenes våbenskjolde.<br />

228 Hun forlod menigheden 1703. Se Eliassen 1910 (jf.<br />

note 22) 308-12.<br />

229 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15) 1752-54.<br />

230 LAVib. Kirkeinspektionens arkiv. Diverse dok. 1545-<br />

1732 (C625.29).<br />

231 P. Eliassen, »Da Kolding gemte sine Dokumenter i<br />

Kirken«, i ÅrbVejle 1917, 216.<br />

232 Christian III’s Rentemesterregnskaber II, 1554, udg. ved<br />

Søren Balle og Niels Geert Bolwig, 1999, 19.<br />

233 Museumsoplysning, Museet på Koldinghus.<br />

234 »Dansk Folkemuseums Virksomhed i Finansårene<br />

1930-32«, Fortid og Nutid 1933-34, 52.<br />

235 Note 186; NM’s korrespondancearkiv.<br />

236 Note 15 og 216.<br />

237 Følgende stemmer rummer ældre pibemateriale:<br />

Hovedværk: Oktav 4', Spidsfløjte 4', Oktav 2', Mixtur<br />

V-VI; pedal: Nathorn 2', Mixtur VI. (Meddelt 2007 af<br />

Marcussen & Søn).<br />

238 Kolding Bysbog (jf. note 35) oplyser 1560, at borgmester<br />

Søren Skriver (alias Søren Kjær eller Paludan)<br />

havde aflagt regnskab for de nye stole og det ny orgelværk.<br />

Orgelbyggerens navn oplyses ikke.<br />

239 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15).‘Bassen’ kan muligvis have<br />

været orglets pedalværk.<br />

240 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15) gengiver navnet »Elias Wer-<br />

nischü«.<br />

241 Bælghuset var antagelig placeret i tårnrummet.<br />

242 Benævnes »Undersatz 15 fod« i tilbudet.<br />

243 Pedalværket omfattede endvidere en vakant stem-<br />

me.<br />

244 Orglet afsynedes af organisten Christian Diedrich<br />

Koch, Haderslev. <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15).<br />

245 I. P. Wissings donation var på 100 specier. En *træplade<br />

fra orglet, 46×71,5 cm (nu i Museet på Koldinghus,<br />

inv.nr. 1778), bærer følgende inskription i hvid<br />

kursiv på sort bund: »Dette Orgel er Bygget 1758 af<br />

Orgelbygger Amdie Worm i Aarhuus. 1835 blev det<br />

forbedret og indsat en ny 16 Fods Stemme af Sønnen<br />

Orgelbygger Caspar Herman Gotlob Worm i Engom.<br />

Bemelte nye Stemme blev givet af Borger og Kjøbmand<br />

I. P. Wissing i Colding«. Ifølge Fyhn 1848 (jf.<br />

note 21) 54-94 bekostede Wissing to nye stemmer,<br />

hvilket også passer bedre overens med donationens<br />

størrelse.<br />

246 Demant oplyser, at pedalet manglede tonerne a, b,<br />

h og c'; pedalklaviaturet har dog næppe omfattet tangenten<br />

gs.<br />

247 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15). En del af udsmykningen<br />

blev leveret af orgelbyggeren. Selv om hovedværket<br />

udstyredes med en Principal 8 Fod, blev den gamle 4<br />

fods facade åbenbart bibeholdt. Prospektpiberne blev<br />

beklædt med folie.<br />

248 I Brorsons Samlede Skrifter, udg. ved L. J. Koch,<br />

1951-56, annonceres digtet med følgende beskrivelse<br />

af facaden: »Allerøverst paa det nye Orgelværk findes<br />

Kongens Navn og Krone, imellem 2de Engler med<br />

Cinque og Basune, og derunder haver ligeledes Hs.<br />

Høyærværdighed componeret følgende Linier: …«<br />

249 <strong>Kirker</strong>gsk. (jfr. note 15). Småafvigelser i gengivelsen<br />

hos Fyhn 1948 (jf. note 21) 54-94.<br />

250 Jf. note 52. Dispositionen gengives efter det approberede<br />

tilbud af 10. maj 1855 samt oplysningerne i<br />

synserklæringen af 15. august 1859. Synsforretningen<br />

blev foretaget af domorganist Carl-August Hansen,<br />

Ribe, og Conrad L. Nissen, Kolding.<br />

251 Synserklæringen 1859 fremhæver den meget affektfulde<br />

»Schweller«, hvorved man kunne frembringe<br />

Forte og Piano ved Hoboen. If. orgelbyggerens overslag<br />

skulle denne stemme ikke være en obo, men en<br />

dulcian.<br />

252 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15). Orglet afsynedes af organi-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!