30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

TILBYGNINGER 1550-1750<br />

OVERSIGT. Efter reformationen blev både bygning<br />

og indretning præget af hoffets tilstedeværelse på Koldinghus<br />

og af de kongelige lensmænd. Enkedronning<br />

Dorothea lod 1566 opføre en latinskole på kirkegården,<br />

og 1575 lod hendes søn, Frederik II, bygge et kapel ‘til<br />

privat andagt’ ved skibets nordside, hvorved kirken fik<br />

korsform. Også denne (sikkert) prægtige renæssancetilbygning<br />

har undergået store ændringer, hvorfor dens<br />

historie her er ført frem til tiden efter 1885-86. Kapellet<br />

brugtes 1807-58 til verdsligt formål (skole).<br />

Forsvundne †tilbygninger. 1591 lod Caspar Markdanner,<br />

lensmand 1585-1617, opføre et benhus øst for koret,<br />

som var i brug frem til 1727. 1702 rejstes et lille<br />

våbenhus foran syddøren, der stod indtil kirkens første<br />

store ombygning 1753-58.<br />

Indvendig blev kræfterne brugt på en fornyelse af inventaret,<br />

og her bidrog Caspar Markdanner både med<br />

en ny altertavle (1589) og en ny prædikestol (1591). Få<br />

år efter, 1593, lod han i skibets væg opsætte en interessant<br />

indskrifttavle med manende tyske fyndord.<br />

NORDRE KAPEL, fra 1575, tidligere også kaldet<br />

kongens kapel, er ifølge en bygningstavle, der<br />

oprindelig var opsat på gavlen (jf. s. 628), bygget<br />

med ‘from bistand’ af Frederik II og dronning<br />

Sophie. Det skete, mens borgmester Søren<br />

Kjær og provst Hans Kneus var kirkeværger. Få<br />

år senere, 1587, siges det i den ledsagende tekst<br />

til Georg Brauns prospekt, at kongeparret havde<br />

forøget kirken ‘med et yndefuldt kapel som<br />

privat andagtssted’. 81 Byggeriet er altså ligesom<br />

opførelsen af byens nye rådhus 1582 112 sket på<br />

kongens initiativ. Men også byen og kirken selv<br />

måtte bidrage, og byrådet klagede 1576 over, at<br />

kirken var kommet i stor gæld på grund af byggeriet.<br />

Den hjælp, som kongen tidligere havde<br />

ydet, var sammen med det, som byen selv havde<br />

lagt ud, ikke tilstrækkelig. Kongen bød derfor, at<br />

der af tolden skulle udbetales yderligere 300 dlr.<br />

til kirkeværgerne. 113 Bygningen kaldtes endnu<br />

1671 for ‘kongens kapel’ og til langt op i 1700tallet<br />

‘den nye kirke’. 114<br />

Af dette renæssancekapel i to fag er nu kun<br />

selve murkernen tilbage. Facaderne dækkes af en<br />

muret skal fra 1885-86, og inden da var de ændret<br />

ved kirkens ombygning 1753-58, da bygningen<br />

627<br />

tillige fik nye hvælv svarende til barokkirkens øvrige.<br />

Den nuværende blændingsprydede og takkede<br />

galvtrekant er som Søndre Kapels fra 1885-<br />

86. Den oprindelige †gavlspids (jf. prospektet fig.<br />

34) blev 1753-58 afløst af et valmet tag, der stod<br />

indtil 1866, da der i forbindelse med opsætningen<br />

af Andreas Paulsens krigermonument (s. 597)<br />

muredes en ny †gavl efter tegning af L. A. Winstrup.<br />

Flankemurenes vinduer har nu samme form<br />

som skibets. En dør nordligst i vestsiden er først<br />

kommet til 1908.<br />

Vi kan i dag kun gisne om, hvordan det oprindelige<br />

‘yndefulde kapel’ har set ud; men bygningstavlens<br />

udførelse lader formode, at det har<br />

været en bygning af betydelig kvalitet. En omtale<br />

1640 af en ‘pille på den nye kirke’ og af ‘de små<br />

piller, som står på gavlen’, 115 sigter formodentlig<br />

til gavlens udsmykning. Intet kan heller siges om<br />

den oprindelige indretning, ud over at kapellet<br />

fra første færd var optaget af stolestader. Hoffet<br />

har i den første tid frit kunnet disponeret over<br />

gulvet som begravelsesplads for medlemmer af<br />

husholdningen på Koldinghus og for folk i kongens<br />

tjeneste (jf. s. 728).<br />

Kapellet som skole 1807-58 (jf. fig. 35). Bygningen<br />

blev med kancelliets godkendelse 14. juni<br />

1806 inddraget og ombygget til brug for byens<br />

danske skole. Dette skete med den begrundelse,<br />

at kirkegangen var så ringe, at der var plads nok<br />

uden kapellet. 116 Efter at man havde sløjfet et familiekapel<br />

(jf. s. 786), blev åbningen mod kirken<br />

tilmuret, en etageadskillelse indlagt og den nedre<br />

etage delt i to rum. Ved nordsiden rejstes en lille<br />

†tilbygning med afvalmet tag, indeholdende to<br />

kamre og med en trappe, der gav adgang til øvre<br />

etage. De nye lokaler blev indviet 28. dec. 1807,<br />

men nåede ikke at komme i brug som skole, før<br />

Koldinghus brændte tre måneder senere. Bygningen<br />

blev herefter brugt til opmagasinering<br />

af indbo fra slottet, der var reddet fra branden. I<br />

forsommeren 1808 gav den øvre etage husly til<br />

lemmer fra Skt. Jørgens hospital, og senere samme<br />

år blev hele bygningen brugt som fængsel for

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!