SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TILBYGNINGER 1550-1750<br />
OVERSIGT. Efter reformationen blev både bygning<br />
og indretning præget af hoffets tilstedeværelse på Koldinghus<br />
og af de kongelige lensmænd. Enkedronning<br />
Dorothea lod 1566 opføre en latinskole på kirkegården,<br />
og 1575 lod hendes søn, Frederik II, bygge et kapel ‘til<br />
privat andagt’ ved skibets nordside, hvorved kirken fik<br />
korsform. Også denne (sikkert) prægtige renæssancetilbygning<br />
har undergået store ændringer, hvorfor dens<br />
historie her er ført frem til tiden efter 1885-86. Kapellet<br />
brugtes 1807-58 til verdsligt formål (skole).<br />
Forsvundne †tilbygninger. 1591 lod Caspar Markdanner,<br />
lensmand 1585-1617, opføre et benhus øst for koret,<br />
som var i brug frem til 1727. 1702 rejstes et lille<br />
våbenhus foran syddøren, der stod indtil kirkens første<br />
store ombygning 1753-58.<br />
Indvendig blev kræfterne brugt på en fornyelse af inventaret,<br />
og her bidrog Caspar Markdanner både med<br />
en ny altertavle (1589) og en ny prædikestol (1591). Få<br />
år efter, 1593, lod han i skibets væg opsætte en interessant<br />
indskrifttavle med manende tyske fyndord.<br />
NORDRE KAPEL, fra 1575, tidligere også kaldet<br />
kongens kapel, er ifølge en bygningstavle, der<br />
oprindelig var opsat på gavlen (jf. s. 628), bygget<br />
med ‘from bistand’ af Frederik II og dronning<br />
Sophie. Det skete, mens borgmester Søren<br />
Kjær og provst Hans Kneus var kirkeværger. Få<br />
år senere, 1587, siges det i den ledsagende tekst<br />
til Georg Brauns prospekt, at kongeparret havde<br />
forøget kirken ‘med et yndefuldt kapel som<br />
privat andagtssted’. 81 Byggeriet er altså ligesom<br />
opførelsen af byens nye rådhus 1582 112 sket på<br />
kongens initiativ. Men også byen og kirken selv<br />
måtte bidrage, og byrådet klagede 1576 over, at<br />
kirken var kommet i stor gæld på grund af byggeriet.<br />
Den hjælp, som kongen tidligere havde<br />
ydet, var sammen med det, som byen selv havde<br />
lagt ud, ikke tilstrækkelig. Kongen bød derfor, at<br />
der af tolden skulle udbetales yderligere 300 dlr.<br />
til kirkeværgerne. 113 Bygningen kaldtes endnu<br />
1671 for ‘kongens kapel’ og til langt op i 1700tallet<br />
‘den nye kirke’. 114<br />
Af dette renæssancekapel i to fag er nu kun<br />
selve murkernen tilbage. Facaderne dækkes af en<br />
muret skal fra 1885-86, og inden da var de ændret<br />
ved kirkens ombygning 1753-58, da bygningen<br />
627<br />
tillige fik nye hvælv svarende til barokkirkens øvrige.<br />
Den nuværende blændingsprydede og takkede<br />
galvtrekant er som Søndre Kapels fra 1885-<br />
86. Den oprindelige †gavlspids (jf. prospektet fig.<br />
34) blev 1753-58 afløst af et valmet tag, der stod<br />
indtil 1866, da der i forbindelse med opsætningen<br />
af Andreas Paulsens krigermonument (s. 597)<br />
muredes en ny †gavl efter tegning af L. A. Winstrup.<br />
Flankemurenes vinduer har nu samme form<br />
som skibets. En dør nordligst i vestsiden er først<br />
kommet til 1908.<br />
Vi kan i dag kun gisne om, hvordan det oprindelige<br />
‘yndefulde kapel’ har set ud; men bygningstavlens<br />
udførelse lader formode, at det har<br />
været en bygning af betydelig kvalitet. En omtale<br />
1640 af en ‘pille på den nye kirke’ og af ‘de små<br />
piller, som står på gavlen’, 115 sigter formodentlig<br />
til gavlens udsmykning. Intet kan heller siges om<br />
den oprindelige indretning, ud over at kapellet<br />
fra første færd var optaget af stolestader. Hoffet<br />
har i den første tid frit kunnet disponeret over<br />
gulvet som begravelsesplads for medlemmer af<br />
husholdningen på Koldinghus og for folk i kongens<br />
tjeneste (jf. s. 728).<br />
Kapellet som skole 1807-58 (jf. fig. 35). Bygningen<br />
blev med kancelliets godkendelse 14. juni<br />
1806 inddraget og ombygget til brug for byens<br />
danske skole. Dette skete med den begrundelse,<br />
at kirkegangen var så ringe, at der var plads nok<br />
uden kapellet. 116 Efter at man havde sløjfet et familiekapel<br />
(jf. s. 786), blev åbningen mod kirken<br />
tilmuret, en etageadskillelse indlagt og den nedre<br />
etage delt i to rum. Ved nordsiden rejstes en lille<br />
†tilbygning med afvalmet tag, indeholdende to<br />
kamre og med en trappe, der gav adgang til øvre<br />
etage. De nye lokaler blev indviet 28. dec. 1807,<br />
men nåede ikke at komme i brug som skole, før<br />
Koldinghus brændte tre måneder senere. Bygningen<br />
blev herefter brugt til opmagasinering<br />
af indbo fra slottet, der var reddet fra branden. I<br />
forsommeren 1808 gav den øvre etage husly til<br />
lemmer fra Skt. Jørgens hospital, og senere samme<br />
år blev hele bygningen brugt som fængsel for