SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

692 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 93. Korbuekrucifiks nr. 2, o. 1750 (s. 692). Foto
AM 2007. – Holy rood, c. 1750.
ret nær parallel fra Læborg Kirke, der nu er på
Koldinghusmuseet (DK Ribe 2928).
Det glatte fyrretræskors, med stor INRI-seddel,
er fra 1893, da figuren blev afrenset med natronlud
og bemalet med mørkebrun farve. Efter dens
fjernelse 1976 var træet så skjoldet og uensartet,
at man valgte at give alt en mørknende voksbehandling.
Oprindelig kan krucifikset både have været
korbuekrucifiks og haft tilknytning til det Hel-
ligkors Alter i kirken, der haves oplysninger om
(jf. s. 586). 1721 blev krucifikset malet, 15 og 1731
nævnes et ‘dejligt krucifiks’ over korskranken (og
prædikestolen), 120 og 1756 nævnes, hvordan krucifikset
kunne genopsættes efter restaureringen.
Endnu o. 1884 hang krucifikset højt over korbuen
med forgyldt lændeklæde og et lidt mindre
†korstræ (jf. fig. 28). 1924 havde det plads
på korets sydvæg, 168 og efter istandsættelse 1976
er krucifikset nu ophængt nord for korbuen på
nordre sideskibs østvæg.
2) (Fig. 93), o. 1750. Kristusfiguren er ca. 80
cm høj. Jesus hænger i skrånende arme, hovedet
er vendt imod højre, kroppen er lodret og de
spinkle ben let bøjede med højre fod lagt over
den venstre. Tornekronen er flettet, ansigtet roligt
med åbne øjne, og det korte lændeklæde har
sløjfe med hængesnip ved højre hofte. Korset er
glat med kranie og knogler ved fødderne. Figuren
står mørkbejdset, korstræet egetræsådret.
Krucifiksets kan stamme fra kirkens restaurering
1753-58 eller måske fra byens †hospitalskirke,
der havde et †krucifiks fra 1750. 1924
hang det ‘over buen i sydkorsets østvæg’. 168 Efter
konservering 1993 opsat som pendant til nr. 1 på
søndre sideskibs østvæg.
Et †krucifiks, udført 1889 af ‘billedskærer Fredskov’
som ‘hautrelief ’ i egetræ, har muligvis været
ophængt i kirken. 16
(†)Korgitter, 1638, bekostet af Margrethe Hermandsdatter
Reiminck, kun delvis i behold og
siden 1823 opsat imellem koret og sakristiet. Det
bevarede stykke (fig. 94), ret stærkt fornyet 1893,
er 263 cm langt, 210 cm højt og udgør fem fag,
hvoraf de to danner dobbeltdør under en kronende
kartouchegavl. Opbygningen er arkitektonisk
med kraftigt postament, frise og felter i to rækker;
felternes panel har, bortset fra dørenes, enkle
profilfyldinger, der stammer fra 1893. Over postamentfremspringene
flankeres de nedre felter af
halspilastre med beslagværk og semikolontegn, de
øvre af joniske hermer, dels mandlige, dels kvindelige
(fig. 96). De to nedre dørfag har arkadefyldinger
med kannelerede pilastre, slyngbåndsprydet
bueslag og beslagværk i sviklerne, de øvre har karakter
af et åbent ‘tralværk’ med drejede balustre.
Frisen er gennemløbende med bøjler, der prydes