SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I det nyopførte skib kunne der opsættes fire nye<br />
†stolerader og dertil to rækker i hvert af kapellerne.<br />
Hertil kom et nyt †pulpitur i vest med et nyt †orgel<br />
(nr. 2), til hvis facade biskop Brorson forfattede et mindedigt<br />
over restaureringen. Til Karl malers nystaffering<br />
af prædikestolen anskaffedes 1756 125 bøger guld og<br />
sølv. 1757 var det stoleværkets tur, og 1760 kunne malerne<br />
Hans Jepsen, Carl Mertzrath og R. D. Brockman<br />
tage sig af den resterende nye som gamle indretning,<br />
herunder også epitafierne. 162<br />
1780 kom der en aftale i stand, hvorved man af<br />
Slotskirken på Koldinghus lånte flere værdifulde messetekstiler,<br />
således alterklædet fra 1719 og to messehagler<br />
fra o. 1600 og 1719 (nr. 2-3). 163 Lånet betød, at disse<br />
stykker blev skånet for Slotskirkens brand 1808, og at<br />
de kunne beholdes i Skt. Nikolaj Kirke.<br />
1815 blev Nordre Kapel ved en mur udskilt fra kirken<br />
og indrettet til skole; foran muren fik døbefonten<br />
sin plads. Efter 1781 og 1819 at have afprøvet muligheder<br />
for en flytning af prædikestolen (med prøveprædikestole!),<br />
tog man endelig 1823 prædikestolen ned<br />
fra korgitteret og opsatte den på den østligste pille i<br />
nordsiden. Af gitret bevaredes et stykke, der blev opsat<br />
som skranke imellem koret og sakristiet.<br />
1833 skænkede kirkens velgører, købmand Jens Peter<br />
Wissing, et alterklæde med Frederik VI’s monogram,<br />
en †alterdug samt et †fløjlsbetræk til prædikestolen.<br />
Og i de følgende år fulgte nye gaver såsom en<br />
alterskammel, en præsterækketavle (nr. 1), en forbedring<br />
af orglet (†nr. 2), en klokke (nr. 4) og (posthumt)<br />
en lysekrone (nr. 5). 1846 fik Wissing til gengæld, som<br />
anerkendelse af sine mange gaver til kirken, et særligt<br />
†hæderssæde.<br />
1838 gjorde en donation fra Wissing det muligt, at<br />
Horsens-maleren A. F. Dyring malede altertavlen; 1840<br />
overstrøg han stolene med oliefarve. Og da inventaret<br />
1852 stod over for en generel oppudsning, valgte<br />
man efter arkitekt N. S. Nebelongs råd en lys stenfarve.<br />
1858 blev Nordre Kapel atter inddraget i kirken og fik<br />
i hovedsagen stole, der blev hentet andetstedsfra i kirken.<br />
Ved samme lejlighed fik prædikestolen og døbefonten<br />
deres nuværende pladser (jf. fig. 106), lige som<br />
der anskaffedes et nyt orgel (†nr. 3), der var bygget af<br />
Demant & Søn, Odense.<br />
1876 ønskedes kirkens stole malet i samme brune<br />
farve som korstolene og orglet, da deres hvide var ‘vanskelig<br />
at holde ren på grund af osen fra den nye varmeindretning’.<br />
Efter at man havde fjernet stolenes døre<br />
fik de derfor en egetræsfarve, som med ombygningen<br />
1885-86 kom til at brede sig over næsten alt inventaret.<br />
1893 gennemførte professor Magnus-Petersen den<br />
tidligste antikvariske istandsættelse, der gav altertavlen<br />
og prædikestolen deres nuværende udseende. 1908<br />
blev de eksisterende stolestader indsat, og med restaureringen<br />
1975-77 har kirkens indre fået sin nuværende<br />
fremtræden.<br />
INVENTAR · ALTRE OG ALTERKLÆDER<br />
ALTRE OG ALTERKLÆDER<br />
661<br />
Fig. 55. Elefantordenen, udsnit af alterklæde fra 1719<br />
(s. 662, jf. fig. 54). Foto AM 2006. – The Order of the<br />
Elephant, detail of altarcloth from 1719.<br />
Alterbordet er fra 1885-86, muret med udvidende<br />
panelstykker, 227×115 cm, 100 cm højt, opsat<br />
215 cm fra korets østvæg. Bagsiden, nu med to<br />
indmurede bokse, er brunmalet, siderne i øvrigt<br />
dækket af alterklædet. Fra et ældre †alterbord, højalterets<br />
eller eventuelt Helligkorsalterets, stammer<br />
muligvis en kalkstensplade, der siden o. 1595<br />
har tjent som gravsten (nr. 7) over lensmanden<br />
Caspar Markdanners søn Christian. 164 Dens ene<br />
langkant har en hulkel, der godt kunne have markeret<br />
undersiden af et forsidefremspring på en<br />
gotisk alterbordsplade. Behugningen synes dog<br />
lovlig grov til formålet, og stenens andre sider må<br />
i givet fald være en del behugget i forbindelse<br />
med en omdannelse til gravsten.<br />
†Sidealterbord(?). Ved døbefontens opstilling 1619<br />
måtte der fjernes ‘noget på muren’. 15 Under forudsætning<br />
af, at stedet var fontens senere kendte<br />
i sidealternichen syd for korbuen, er det sandsynligt,<br />
at det fjernede var et middelalderligt sidealterbord.<br />
165<br />
Alterklæder. 1) 1719, af rødt fløjl med Frederik<br />
IV’s kronede spejlmonogram over årstallet<br />
»Anno 1719« (fig. 54). Det tykke broderi, i guld,<br />
sølv, rødt, grønt, brunt og hvidt, omfatter et sno-
Change language