SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

PRÆDIKESTOL M.M. · STOLESTADER, KORSTOLE M.M.
Da man 1781 ønskede prædikestolen flyttet,
lod man snedkeren udføre en prøveprædikestol
‘med overdel og opstandere’ som han øjensynligt
flyttede hele tre gange. 15 Noget resultat kom der
åbenbart ikke ud af det, men da øvelsen blev gentaget
1819, endnu en gang med en ‘prøveprædikestol’,
15 mundede det 1823 ud i en nedtagelse
fra korgitteret og en plads på skibets østligste pille
i nord. Den bibeholdtes indtil stolen 1858 fik sin
nuværende plads ved korindgangens nordside. 16
Her ses den på et fotografi fra o. 1880 med en
hvid ‘stenfarve’ fra 1852 (fig. 28). Sit nuværende
udseende skylder prædikestolen istandsættelsen
1893.
En bogstol til prædikestolen er anskaffet 1800. 15
Den har opstående kant og betræk som gesimsens
(jf. ndf.). En †bogstol til prædikestolen blev
skænket 1746. 15
Et †timeglas til prædikestolen blev anskaffet
1738. 15
Prædikestolens gesims har en beklædning med
rødt fløjl og guldfrynser fra o. 1900.
†Beklædning. 1729 fik prædikestolen et rødt ‘klædesovertræk’,
der siden blev fornyet med jævne
mellemrum. 1740 beklædte Anders sadelmager
således atter prædikestolen med brug af 50 store
messingsøm, ‘to alen grønne florette bånd’, jernsøm
og hestehår. Beklædningen beskrives 1745
som et rødt fløjlsovertræk med sølvfrynser, der
var bekostet af Hans Flye. 15 1833 skænkede Jens
Peter Wissing et rødt fløjlsbetræk med guldfrynser
til prædikestolen (jf. s. 661). 52
†Lysearme. Inventarierne nævner i 1600-tallet
en lysearm ved prædikestolen, fra 1708 optræder
der to. 15
1738 anskaffedes en lille †stol (‘en ny liden
skammel’) til prædikestolen, formentlig for at
præsten kunne sidde ned under prædikenen (jf. s.
325 f. med fig. 51). 1739 blev den betrukket med
gråt klæde. 15
STOLESTADER, KORSTOLE M.M.
Stolestaderne er fra 1908, udført i en behersket
skønvirkestil med nygotiske elementer efter tegning
af arkitekt A. Hagerup. Bænkene har let skrå
fyldingsryglæn, gavlene et vandret armlæn. Mens
697
gavlene siden 1976 står i blankt fyrretræ med lidt
guld, er bænkene malet i to grønne nuancer. Oprindelig
stod staderne i bejdset træ.
Af ældre stoleværk er bevaret enkelte dele. 1) En
gavl tilhørende kirkens †kongestol (fig. 99) fra o.
1560, 135 cm høj, 32 cm bred (jf. †stolestader).
Plankegavlen udvider sig foroven i form som et
kronet skjold, der træder lidt frem i relief. Udstemninger
i siderne stammer fra bænke, mens
Fig. 99. Stolegavl fra kirkens †kongestol, o. 1560, genbrugt
1753-58 som rygplanke for en pengeblok (s.
697). Foto AM 2007. – Pew gable from the †Royal pew in
the church, c. 1560, re-used in 1753-58 as the back plank of
a collection box.