SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fig. 230. *Alterkalk, 1581, ukendt stempel (s. 674, jf.<br />
fig. 66). Foto AM 2007. – *Chalice, 1581, unknown hallmark.<br />
ne tilhøre Paulus Schütte i Hamborg (1656-1712). Der<br />
ses dog ikke nogen egentlig overensstemmelse med<br />
hans stempler, jf. Die Goldschmiede Hamburgs, herausgegeben<br />
von Erich Schliemann, Hamburg 1985, Bd. I,<br />
173 og II, 9, 178 f.<br />
186 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 55-173.<br />
187 Han synes ikke at kunne identificeres i DK Sjyll.<br />
188 Den er stilet til borgmesteren i Kolding af August<br />
Christian Schramm, forstanderen for Skt. Annen Hospitalet<br />
i Lübeck. Jf. Die Bau- und Kunstdenkmäler der<br />
Freien und Hansestadt Lübeck, Lübeck 1928, 339.<br />
189 NM’s korrespondancearkiv.<br />
190 Kolding Stadsarkiv. Skt. Nikolaj Kirke. Kirkeprotokol<br />
1925- (A 801-29b).<br />
191 Foredrag i Det nordiske Oldskriftselskab 13. dec.<br />
1897. Jf. Hansen 1946 (jf. note 166).<br />
192 Skt. Nikolaj Kirke tilbød at udlåne hagelen, men<br />
det blev fra norsk side afslået, da man ikke ville fejre<br />
kroningen med lånt gods.<br />
193 Middelalderkunst fra Norge i andre land. Norwegian Me- Medieval<br />
Art Abroad, red. Martin Blindheim, Oslo 1972,<br />
35-37.<br />
194 Herved bliver den våbenagtige figur på hagelen<br />
selvsagt en ny gåde; det kan måske anses for tvivlsomt,<br />
om der overhovedet er tale om et våben.<br />
195 Charlotte Paludan og Lone de Hemmer Egeberg,<br />
98 Mønsterbøger til Broderi, Knipling og Strikning. Det<br />
Danske Kunstindustrimuseum 1991, 71.<br />
196 Flere eksempler hos Agnes Geijer, Ur textilkonstens<br />
historia, Lund 1972, planche 50, 52-53.<br />
197 Hagelens undersøgelse og henvisninger til mulige<br />
sidestykker skyldes Laura Bjerrum.<br />
198 For identifikation og datering se Hansen 1946 (jf.<br />
note 166) 124-36.<br />
199 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15). Samme år ses ‘Claus billedsnider’<br />
som fæster af et stolestade i kirken.<br />
NOTER<br />
799<br />
200 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) fig. 95.<br />
201 Kolding Stadsarkiv. Skt. Nikolaj Kirke. Kirkeprotokol<br />
1861 ff. med synsforretninger 1875-1928 (A 800-<br />
1c); NM’s korrespondancearkiv.<br />
202 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 34, hvor det<br />
med rette fremføres, at fontekummen lige så vel kan<br />
være kommet til Kolding fra den kvaderstenskirke,<br />
kong Christian III lod indgå i Koldinghus’ fundamenter.<br />
203 Jf. eksempelvis DK Ribe 2625.<br />
204 Ifølge kirkeregnskabet (jf. note 15) havde himlen en<br />
værdi af ca. 50 slettedaler.<br />
205 Se Weilbach, KunstLeks og senest DK Århus 5512<br />
med noter.<br />
206 Det var ikke ualmindeligt at skænke et stykke inventar<br />
og samtidig give det karakter af en art personligt<br />
epitafium. Jf. s. 402 (epitafiepulpitur 1692) og alment<br />
Eva de la Fuente Pedersen, »Kirkemøbler med epitafiefunktion.<br />
Om den adelige elites donationer i Danmark<br />
1560-1660«. Ting och tanke. Ikonografi på liturgiska<br />
föremål, red. Ingalil Pegelow, Stockholm 1998, 313-34.<br />
207 På skrankens inderside er iagttaget spor efter trappen,<br />
der nu er skjult af sakristiets store vægskabe.<br />
208 Opmalingen fra 1893, der lød »CMFSCM«, er ved<br />
et nyt afdækningsforsøg 1940 afløst af det ligeledes<br />
svært forståelige »MSF« og to næsten ulæselige bogstaver.<br />
Jf. Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 137.<br />
209 Af Jacob Ørsteds afskrift 1731 (jf. note 120) fremgår,<br />
at indskriften oprindelig afsluttedes med »Anno 1591«,<br />
ikke med »renoveret«.<br />
210 Restauratoren, Magnus-Petersen, kaldte det fundne<br />
en »pragtfuld Farve, Guld- og Sølvbelægning«. For<br />
felternes stjerner var der kun belæg i et enkelt felt.<br />
Indskrifterne havde været opmalet flere gange, hvorfor<br />
Magnus-Petersen tog udgangspunkt i de ældste dele.<br />
På Markdanner-våbenet var der åbenbart ingen farve<br />
i behold; i hvert fald anfører restaurator, at det nu<br />
blev malet i »de rigtige heraldiske Farver«. Indb. 1893<br />
i NM.<br />
Fig. 231. Alterkalk, 1677, ukendte stempler (s. 675, jf.<br />
fig. 68). Foto AM 2007. – Chalice, 1677, unknown hallmarks.<br />
50*