30.07.2013 Views

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Fig. 230. *Alterkalk, 1581, ukendt stempel (s. 674, jf.<br />

fig. 66). Foto AM 2007. – *Chalice, 1581, unknown hallmark.<br />

ne tilhøre Paulus Schütte i Hamborg (1656-1712). Der<br />

ses dog ikke nogen egentlig overensstemmelse med<br />

hans stempler, jf. Die Goldschmiede Hamburgs, herausgegeben<br />

von Erich Schliemann, Hamburg 1985, Bd. I,<br />

173 og II, 9, 178 f.<br />

186 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 55-173.<br />

187 Han synes ikke at kunne identificeres i DK Sjyll.<br />

188 Den er stilet til borgmesteren i Kolding af August<br />

Christian Schramm, forstanderen for Skt. Annen Hospitalet<br />

i Lübeck. Jf. Die Bau- und Kunstdenkmäler der<br />

Freien und Hansestadt Lübeck, Lübeck 1928, 339.<br />

189 NM’s korrespondancearkiv.<br />

190 Kolding Stadsarkiv. Skt. Nikolaj Kirke. Kirkeprotokol<br />

1925- (A 801-29b).<br />

191 Foredrag i Det nordiske Oldskriftselskab 13. dec.<br />

1897. Jf. Hansen 1946 (jf. note 166).<br />

192 Skt. Nikolaj Kirke tilbød at udlåne hagelen, men<br />

det blev fra norsk side afslået, da man ikke ville fejre<br />

kroningen med lånt gods.<br />

193 Middelalderkunst fra Norge i andre land. Norwegian Me- Medieval<br />

Art Abroad, red. Martin Blindheim, Oslo 1972,<br />

35-37.<br />

194 Herved bliver den våbenagtige figur på hagelen<br />

selvsagt en ny gåde; det kan måske anses for tvivlsomt,<br />

om der overhovedet er tale om et våben.<br />

195 Charlotte Paludan og Lone de Hemmer Egeberg,<br />

98 Mønsterbøger til Broderi, Knipling og Strikning. Det<br />

Danske Kunstindustrimuseum 1991, 71.<br />

196 Flere eksempler hos Agnes Geijer, Ur textilkonstens<br />

historia, Lund 1972, planche 50, 52-53.<br />

197 Hagelens undersøgelse og henvisninger til mulige<br />

sidestykker skyldes Laura Bjerrum.<br />

198 For identifikation og datering se Hansen 1946 (jf.<br />

note 166) 124-36.<br />

199 <strong>Kirker</strong>gsk. (jf. note 15). Samme år ses ‘Claus billedsnider’<br />

som fæster af et stolestade i kirken.<br />

NOTER<br />

799<br />

200 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) fig. 95.<br />

201 Kolding Stadsarkiv. Skt. Nikolaj Kirke. Kirkeprotokol<br />

1861 ff. med synsforretninger 1875-1928 (A 800-<br />

1c); NM’s korrespondancearkiv.<br />

202 Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 34, hvor det<br />

med rette fremføres, at fontekummen lige så vel kan<br />

være kommet til Kolding fra den kvaderstenskirke,<br />

kong Christian III lod indgå i Koldinghus’ fundamenter.<br />

203 Jf. eksempelvis DK Ribe 2625.<br />

204 Ifølge kirkeregnskabet (jf. note 15) havde himlen en<br />

værdi af ca. 50 slettedaler.<br />

205 Se Weilbach, KunstLeks og senest DK Århus 5512<br />

med noter.<br />

206 Det var ikke ualmindeligt at skænke et stykke inventar<br />

og samtidig give det karakter af en art personligt<br />

epitafium. Jf. s. 402 (epitafiepulpitur 1692) og alment<br />

Eva de la Fuente Pedersen, »Kirkemøbler med epitafiefunktion.<br />

Om den adelige elites donationer i Danmark<br />

1560-1660«. Ting och tanke. Ikonografi på liturgiska<br />

föremål, red. Ingalil Pegelow, Stockholm 1998, 313-34.<br />

207 På skrankens inderside er iagttaget spor efter trappen,<br />

der nu er skjult af sakristiets store vægskabe.<br />

208 Opmalingen fra 1893, der lød »CMFSCM«, er ved<br />

et nyt afdækningsforsøg 1940 afløst af det ligeledes<br />

svært forståelige »MSF« og to næsten ulæselige bogstaver.<br />

Jf. Skt. Nikolaj Kirke 1987 (jf. note 22) 137.<br />

209 Af Jacob Ørsteds afskrift 1731 (jf. note 120) fremgår,<br />

at indskriften oprindelig afsluttedes med »Anno 1591«,<br />

ikke med »renoveret«.<br />

210 Restauratoren, Magnus-Petersen, kaldte det fundne<br />

en »pragtfuld Farve, Guld- og Sølvbelægning«. For<br />

felternes stjerner var der kun belæg i et enkelt felt.<br />

Indskrifterne havde været opmalet flere gange, hvorfor<br />

Magnus-Petersen tog udgangspunkt i de ældste dele.<br />

På Markdanner-våbenet var der åbenbart ingen farve<br />

i behold; i hvert fald anfører restaurator, at det nu<br />

blev malet i »de rigtige heraldiske Farver«. Indb. 1893<br />

i NM.<br />

Fig. 231. Alterkalk, 1677, ukendte stempler (s. 675, jf.<br />

fig. 68). Foto AM 2007. – Chalice, 1677, unknown hallmarks.<br />

50*

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!