SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

748 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 156. Johannes Wiedewelts tegning til Joachim Anchersens
epitafium 1786 (nr. 14, s. 748, jf. fig. 155).
I Danmarks Kunstbibliotek. – Johannes Wiedewelt’s drawing
for Joachim Anchersen’s sepulchral tablet, 1786.
rosetter, og den rigt profilerede gesims krones af
en egeløvskrans med slægten Anchersens våben;
under våbenet ligger korslagte fakler.
Epitafiets oprindelige plads var sammen med de
øvrige Anchersen-monumenter på korets nordvæg.
302 Nu hænger det i Søndre Kapel midt på
sydvæggen.
14) (Fig. 155), 1786, over J. Joachimus (Joachim)
Anchersen, Mathias’ søn og Anchers sønnesøn
(jf. nr. 12-13 og †lukket begravelse nr. 10),
hans kongelige majestæts konferensråd og assessor
i Højesteret, *3. nov. 1721, †21. nov. 1785. Den
latinske indskrift afsluttes med en sentens, der har
karakter af valgsprog, og som spiller på våbenets
ankermotiv og dets betydning af symbol på håb:
»Spes confisa Deo
Nvnqvam confvsa Recedit«
(Det håb, der stoler på Gud, viger aldrig usikkert
tilbage). Det klassicistiske epitafium, af hvidt,
grønt og blåt marmor, skyldes Johannes Wiedewelt,
hvis tegning dertil endnu findes (fig.
156). 308 Storfeltet har oval indskrifttavle med indhuggede
versaler, der flankeres af store fasces til
markering af afdødes virke i Højesteret. Hængestykket
har en bred konsolbåret gesims, der bærer
en urne med den afdødes portræt i form af en
forgyldt medaljon, 8,5×7 cm. Denne medaljons
tilstedeværelse er det eneste træk ved epitafiet,
der ikke er nøje i overensstemmelse med tegningen.
Øverst rummer topgavlen det Anchersenske
våben og krones af en forgyldt lampe.
Epitafiets gamle plads var på korets nordvæg
over begravelsen. 1858 flyttedes det til Nordre
Kapels nordvæg, vestligst (jf. fig. 106). Siden 1908
overfor på Søndre Kapels sydvæg, vestligst.
15) (Fig. 232). O. 1804, over Elisabeth Iunghans
af Iust, *13. okt. 1730, †14. nov. 1804. Hun var
moder til 16 børn, af hvilke 13 overlevede hende
tillige med hendes kære mand justitsråd Hans
Iunghans. 309 Klassicistisk marmortavle, 112×98
cm. Skriftfeltet, af gråt marmor, har indhugget
versalskrift over en roset med omkransende slange
som evighedssymbol. Feltets indraming er af
hvidt marmor. Det kantes af spinkle sidestykker
med bladværk, forneden afslutter en plint med
guttæ, foroven en profileret gesims. Epitafiets
gamle plads var over graven i kirkens våbenhus, 66
altså i tårnrummet. Ophængt på Søndre Kapels
østmur, sydligst.