SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

726 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
4) (Fig. 133), 1840, Tolvklokken, er støbt af V.
Gamél på Frederiksværk og skænket af købmand
Jens Peter Wissing (jf. s. 661), 186 tværmål 80 cm.
Versalindskrift: »Til minde om kong Christian
den ottendes og dronning Caroline Amalies nærværelse
i Colding den 3die august 1840«. Klokken
prydes af friser med egeløv, og på legemet ses
kronede initialer for såvel de to nævnte kongelige
som for Frederik VI og Marie Sophie Frederikke.
Klokken er støbt af en ældre tolvklokke (†nr. 1)
og ophængt 1841. 52
5) 1973, tværmål 123 cm, legemet med versalindskriften:
»Skænket af Saxildhus Velgørenhedsfond
til minde om Jenny og Bertram Knudsen«.
Om halsen kanter gotiske borter en yderligere
indskrift: »Støbt af Petit & Fritsen Holland 1973«.
Klokken, der har profilering mellem legeme og
slagring, er boltet direkte til en jernbom.
†Klokker. 1) 1300-tallet, kirkens ældre ‘tolvklokke’
(Uldall, kirkeklokker 62, 326). Klokkens indskrift
med gotiske majuskler af 1300-talskarakter blev
aftegnet før omstøbningen 1840 (fig. 134): »Ave
Fig. 134. Klokke nr. 1, o. 1350 (øverst,) indskriften (s.
724) og †klokke nr. 1, 1300-tallet (nederst), indskrift
(s. 726). Anonym tegning fra 1700-tallet. – Bell no. 1,
c. 1350, inscription, and †bell no. 1, 14th century, inscription.
Anonymous drawing from the 18 th century.
maria gracia plena« (hil dig Maria, fuld af nåde). 282
Ordene, Gabriels hilsen til Maria, ses adskilt af små
malteserkors, og ved indskriftens begyndelse viser
tegningen en lille medaljon med relief af en
kirkeklokke, måske klokkestøberens mærke. Efter
sigende blev tolvklokken ringet itu ved Koldinghus’
brand 1808. Herefter henstod den i en årrække
revnet i kirken, 15 før den 1840 omstøbtes
til klokke nr. 4.
2-3) 1601 fik kirken en klokke fra Erritsø Kirke
(Elbo Hrd.), der skulle erstatte en anden, som
folk havde samlet penge ind til, og som muligvis
aldrig blev støbt. Indsamlingen gav så meget,
at kirken fik 20 slettedaler til overs. Måske var
det klokken fra Erritsø, der 1810 var revnet og
solgtes ved auktion til købmand Adrian Natus, og
som vejede 952 pd. 15
4) Før 1614, kirkens ældre stormklokke. Den
var formentlig allerede gammel 1614, da et stykke
af den blev brugt som betaling for den da indkøbte
‘Svenskeklokke’ (nr. 1). 283
5) Før 1615, kirkens ældre bønklokke. 1608
gav rådmand Peder Helt 100 slettedaler til kirken
for at man kunne ‘klemte med bedeklokken tre
gange hver dag, nemlig om morgenen klokken
6, om middag klokken 12 og om eftermiddag kl.
17’. Den årlige rente skulle anvendes til bønklokkerens
løn. 284 Omstøbt 1615 til den nuværende
bønklokke (nr. 3).
6-8) Før 1648. Dette år anskaffes der reb til
tre små klokker, og 1680 betales der i forbindelse
med en begravelse for gravens åbning og ringning
med de ‘tre små klokker’. 15
9-10) To urklokker var opsat i forbindelse ved
urets indvendige skive over orglet (jf. †tårnur).
Klokkestolen er nyere, af støbejern, indrettet så
klokkerne hænger i to etager. †Klokkestole. 1631
blev en af klokkerne ophængt i ‘en gammel egestolpe’
på den søndre side, åbenbart ude i glamhullet.
1755 behøvedes en ny klokkestol i tårnet
for alle klokkerne. 15