SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

602 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
TIDLIGERE OPFATTELSER AF KIRKEN. Bygningshistorien
har ikke tidligere været udredt i detaljer,
og bygningen har kun været perifert omtalt i den
kunsthistoriske forskning. Den ‘barokkiserede’ kirke
havde ingen interesse for 1800-tallets antikvarer, og
det gotiske †kor blev revet ned, uden at nogen tog det
i forsvar, og uden at ministeriet havde sikret en forudgående
arkæologisk undersøgelse.
Kirkebygningen nævnes første gang i Georg Brauns
historisk-topografiske beskrivelse af Kolding 1587,
hvor det dog blot hedder, at byen har én kirke, som
Frederik II og dronning Sophie 1575 ‘forøgede med
et yndefuldt kapel som privat andagtssted’. 81 Lige så
fåmælt er provst Anker Sørensen o. 1640: ‘Byens kirke
er gammel på sin bygning, og efter menighedens tiltagelse
behøver (den) forøgelse’. 82 Og Peder Hansen
Resen sigter formodentlig mest til inventaret, når han i
1680’erne om Kolding skriver: ‘Byens kirke er ganske
prægtig og storslået. Dens nordlige kapel har Frederik
II ladet bygge’. 83
Danske Atlas (1769) gør udmærket rede for kirkens
barokkisering i 1750’erne: Af den gamle kirke blev
intet stående ‘uden tårnet, koret og sakristiet’; og kirken
blev forhøjet 4-5 alen. 60 Hermed fik kirken et for
Jylland sjældent barokinteriør, men det er betegnende,
at Samuel Zimmermanns arbejde ikke er blevet tillagt
selvstændig værdi. Først Erik Horskjær anerkendte
1969 kvaliteten i Zimmermanns ombygning, som han
betegnede som ‘en ret vellykket omkalfatring af kirken
i senbarok smag’. 84
Byens første historiker, Jens Jørgen Fyhn, nævner
(1848) kort ‘hovedreparationen’ i 1750’erne, men har
næsten intet at sige om den foregående, middelalderlige
kirke. Han var optaget af de mange alterstiftelser
fra ‘katolicismens periode’, af gravminderne og personalhistorien.
Om selve bygningen skriver han blot,
at det er ‘en smuk, i den senere tid meget forskønnet
korskirke’. 66
Fyhns knappe beskrivelse overtoges af Trap Danmark
i dette værks 1. og 2. udgave (1859 og 1879).
Først med 3. udgave (1904) fik kirkebygningen en sagkyndig
behandling ved arkitekt F. Uldall, Randers, der
korresponderede ivrigt med Koldings lokalhistorisk
interesserede kæmner J. O. Brandorff for at få klarhed
over bygningens historie. Der var da gået næsten 20 år
siden den seneste ombygning 1885-86, hvorunder det
gamle kor forsvandt og derfor ikke har været kendt af
Uldall. Efter hans opfattelse syntes kirken oprindelig
at være bygget i ‘overgangsstil, vistnok i 13. århundrede’,
men den var i tidens løb undergået så store forandringer,
at kun lidt var bevaret i ældste skikkelse:
‘midtskibets gavl’ med den trekløverformede blænding
og alternichen i skibets østvæg. Murermester Samuel
Zimmermanns ombygning af den ‘faldefærdige kirke’
1753-58 foretoges ‘uden hensyn til den tidligere arkitektur’.
I Uldalls opfattelse var der dog kun tale om en
delvis fornyelse: Murene blev ‘til dels ombyggede’ og
hvælvingerne forhøjet, og i det indre kom der ‘i rokokostil
rigt profilerede, trukne gesimser og høje sokler
omkring pillerne’. 85 Samme usikkerhed mht. omfanget
af arbejderne i 1750’erne præger også Traps seneste
udgave (1964), hvor nybygningen betegnes som en
‘omfattende istandsættelse’.
Uldall var den første, der pegede på den bevarede
vestgavl, som J. O. Brandorff formodentlig har gjort
ham opmærksom på. Gavlen blev opmålt af Vilhelm
Kiørboe 1906 (fig. 20), men det var en lidt yngre opmåling
ved H. Arentoft 1909 (fig. 21), der fejlagtigt viste
det bevarede vindue som spidsbuet (og ikke rundbuet!),
som fik betydning for den videre beskæftigelse
med kirken. Tegningen er gengivet i P. Eliassens byhistorie
1910 86 og er brugt i alle senere behandlinger af
kirken. 87
Opfattelsen, at kirken rakte tilbage til midten af
1200-tallet, gjorde, at man i 1950 – ved indvielsen
af nye glasmalerier – valgte at fejre dens 700-års-jubilæum
med et festskrift. 88 Bygningshistorien er her
forholdsvis fyldigt, men noget usikkert behandlet af
Sigvard Skov, inspektør ved Museet på Koldinghus.
Han foreslog meget rimeligt, at byen først kunne
have haft en trækirke, der muligt kunne have været
afløst af en ældre stenkirke, før teglstenskirken påbegyndtes
o. 1250. Den treskibede teglstenskirke skulle
have været planlagt som en korskirke, hvoraf dog
kun søndre korsarm fuldførtes, og det var et moderne
træk, at koret, som han opfattede som jævngammel
med skibet, fik en gotisk, tresidet afslutning.
Nyt var det også, at bygningen frem for den traditionelle
basilikaform rejstes som en ‘kirkehal’ med de
tre skibe samlet under et fælles tag. Vestgavlen med
dobbeltvinduet sammenlignede han meget rimeligt
med gavlen i Skelskør Kirke, og med inddragelse af
Brauns prospekt 1587 foreslog han, at også sideskibene
kunne have haft dobbeltvinduer.
Som den første pegede kunsthistorikeren Erik Horskjær
1969 på Kolding-gavlens lighed med det femkløverformede
gavlfelt i den nedbrudte Gråbrødrekirke i
Svendborg (indviet 1361) og foreslog som følge heraf
en noget yngre datering af kirken i Kolding: den måtte
som klosterkirken i Svendborg være opført ‘ved midten
af 1300-tallet i unggotisk stil’. 84 Endvidere mente
Horskjær, i tilslutning til Vilhelm Lorenzen, 89 at den
fælles gavltype viste ‘tilknytning til samtidig nederlandsk
arkitektur’.
Forslaget til den forholdsvis sene datering fandt dog
ikke tilslutning hos Elna Møller 1971. Hun henfører
fortsat kirken til midten af 1200-tallet, men pointerer,
at alderen næsten kun ‘røbes’ af vestgavlen; og på
grund af udvidelser og ombygninger er ‘en nøjere
bestemmelse af de enkelte afsnit vanskelig’. 90 Samme
usikkerhed mht. dateringen udtrykkes i den seneste
behandling af kirkens historie 1987. 91